Solceller giver grønt vand
Stationsbyen Gørding i Esbjerg Kommune er en grøn by i bevægelse. Og vandværket er med i bevægelsen og får ca. halvdelen af forbrugsstrømmen fra en 300 kvadratmeter stor solcellepark.
På vandværket kan vi godt lide tanken om, at vi bidrager til færre klimabelast- ninger. Den 300 kvadratmeter store solcellepark, der står på vores matrikel, bidrager med ca. halvdelen af forbrugsstrømmen. Det bliver ikke til mere, da der ikke er plads til at udvide solcel- leparken, fortæller Allan Møllgaard, formand på Gørding Vandværk.
Solcelleeventyret startede i 2015, men var lige ved at falde til jorden på grund af ændrede regler om skattepligt, når vi som vandværk producerer strøm.
Men vi var fast besluttede på, at vi ville producere vores egen strøm, og vi hav- de pengene stående på kontoen til at finansiere projektet. Så vi dannede et datterselskab, hvor elproduktionen er udskilt, og hvor vi kan sælge den overskydende strøm til energinettet, fortæller Allan Møllgaard.
Vandproduktionen foregår i a.m.b.a. selskabet, som er fritaget for skatte- pligt, mens elproduktionen sker i dat- terselskabet, som skal betale skat.
Det er træls at blive straffet for at være grøn, men det er et vilkår, vi har accepteret, siger Allan Møllgaard, der om sommeren sælger overskudsstrøm til energinettet og køber i vintertiden.
Det koster ekstra at drive et datterselskab blandt andet at få udarbejdet et ekstra årsregnskab. Til gengæld glæder Allan Møllgaard sig over alle solskins- timerne, som giver gratis strøm.
Tilbagebetalingstiden for solcellerne er ca. ni år, så allerede om et par år er vi gældfri. Så må vi se på andre grønne projekter”, fortæller Allan Møllgaard.
Skyllevand skal genbruges
Det næste projekt, som generalfor- samlingen allerede har accepteret, er at genbruge det reneste skyllevand fra filtrene. Hvert år koster det os60.000 kroner i afledningsudgift, når vi leder skyllevandet ud i kloakken. Det er fuldstændigt fjollet. Projektet går ud på at etablere en bundtømningstank, som kan sende skyllevandet tilbage til vandværket til yderligere behandling. Når det sker, vil vi kun have slamrester, som vi skal betale for at komme af med – men det drejer sig om småpenge, fastslår Allan Møllgaard.
Læs mere om grøn omstilling
Klimarådet: Drikkevand går hånd i hånd med økologi og solceller
Pilotprojekt skal reducere vandskader og vandspild
Ledernetværk: Ud over rampen med ESG og bæredygtighed
Vilje til at samarbejde om drikkevandet i Lejre
Hvor er de grønne ambitioner blevet af?
Klimaforandringer og ekstremvejr: Hvordan ser drikkevandets fremtid ud?
Skovrejsning i samarbejde med Ebberup Skole
Brug tørken som anledning til risikovurdering
Regler står i vejen for den grønne omstilling
Klimaværktøj: Sæt tal på jeres grønne arbejde
Klimakommunikation: Der skal fakta på bordet
Birkerød Forsyning: Solceller pynter på det grønne regnskab
Båring-Asperup: Sådan sparer vi energi på vandværket
Solceller giver grøn og billig el
Cirkulær økonomi – hvad kan det?
Spildevandsslam omdannes til miljøvenlig gødningsaske
En investering, der betaler sig
Klumme: Tid til eftertanke
Alle har ret til rent drikkevand
Digitale vandmålere skal nedbringe vandspildet i Vejers
Ny miljøpolitik for Galten Vandværk
Sprøjteforbud på visse offentlige og private arealer
Når man sagtens KAN se skoven for bare træer
Giftfrie haver gavner både grundvandet og biodiversiteten
Debat: Klimatilpasning indeholder mange elementer
Debat: Den nationale klimatilpasningsplan bør være bredt forankret
Afsæt penge til mere skov
Vand har lige så stort økonomisk potentiale som vind
Grøn vandsektor kræver opgør med effektivisering
