Hjem ~ Nyheder ~ Klimarådet: Drikkevand går hånd i hånd med økologi og solceller

Klimarådet: Drikkevand går hånd i hånd med økologi og solceller

Ny rapport fra Klimarådet peger på synergier i udnyttelsen af arealer og opstiller tre spændende scenarier – men mangler at tage grundvandsbeskyttelsen helt alvorligt.

Klimarådet har fremlagt en ny analyse. Klimarådet er regeringens uafhængige ekspertorgan og kom i sin rapport med tre scenarier for, hvordan de mange grønne mål kan opfyldes. Klimarådets udgangspunkt er det nationale mål om, at Danmark skal være klimaneutral i 2050, og at vi skal opfylde målene i EU’s vandrammedirektiv, EU’s naturmål (30 procent af landarealet skal være beskyttet i 2030) samt politiske mål for skovrejsning og urørt skov.

Danmarks fremtidige arealanvendelse

Klimarådets rapport

Analysen giver et bud på, hvordan de store politiske ønsker kan indfries. Der opstilles tre scenarier, som viser værdien af at samtænke indsatsen med fokus på at skabe størst mulig synergi og færrest mulige omkostninger.

Desværre mangler drikkevand som et gennemgående tema.

Rapporten fra Klimarådet kom, samtidig med at omstillingen af dansk landbrug debatteres i den grønne trepart, hvor målet er at skabe synergi mellem en grøn omstilling af landbruget, ved hjælp af en CO2-afgift, og andre grønne formål som mere skov og biodiversitet, et bedre vandmiljø og rent drikkevand.

Et fjerde scenarie?

Selv om det er positivt, at Klimarådet ser på synergier, er det ærgerligt, at rent drikkevand og grundvandsbeskyttelse kun i mindre omfang er medtaget som et tværgående hensyn.

I biodiversitets- og vandmiljøscenariet, som er det mest vidtgående af de tre scenarier, er præmissen, at man stopper produktionen på omtrent en tredjedel af det danske landbrugsareal, det vil sige 760.000 hektar svarende til størrelsen på Sjælland. Udover det skal en omlægning af skovarealerne sikre mere urørt skov og dermed større biodiversitet.

Fordi drikkevandsbeskyttelse i vid udstrækning handler om at skåne de relevante arealer for pesticider og andre kemikalier, viser klimarådets analyse for hvert scenarie, hvor stort et areal, der kan bidrage til beskyttelsen, når areal omlægges fra konventionel landbrugsproduktion til natur eller skovrejsning. I det tredje og mest vidtgående scenarie bidrager arealændringerne til beskyttelse af 27 procent af arealet inden for vandindvindingsområderne, hvilket jo vil være en markant forbedring.

Lang vej igen

Uanset scenarierne er der lang vej igen, hvis målet er en fuld beskyttelse af de 840.000 hektar, som beskrives som de relevante vandindvindingsområder i Klimarådets rapport.

Danske Vandværkers har sammen med DANVA og Danmarks Naturfredningsforening en målsætning om, at der udtages 200.000 hektar jord til såkaldte grundvandsparker, som skal være med til at beskytte drikkevandet gennem omlægning af arealer til natur, økologisk drift, solceller mv. For os er det helt afgørende, at man får beskyttet strategisk vigtige indvindingsområder for drikkevand. Og her mangler vi fortsat en model fra Miljøstyrelsen, som skal hjælpe med at vise, hvilke konkrete arealer, som bør beskyttes.

Vender vi tilbage til Klimarådets rapport, er det heldigvis også en af pointerne, at en målretning af økologisk landbrug og solcelleparker frem for dyrkning kan være midler til at sikre grundvandsbeskyttelsen. En fordobling af det økologiske areal i Danmark og en sammenhængende plan for drikkevandsbeskyttelse og udbygning med vedvarende energi vil være vigtige skridt for at få beskyttet strategisk vigtige indvindingsområder. Sidstnævnte dog under forudsætning af, at der ikke sprøjtes på arealerne, og at solcellerne ikke giver afsmitning med uønskede stoffer, som kan sive ned til grundvandet.

Værktøj til konkret vurdering af synergier

Hvor Klimarådets analyse peger på synergier og mulige scenarier for at opfylde de grønne mål i forhold til det areal, der er til rådighed, så arbejder Danske Vandværker lige nu i regi af Partnerskab for Bæredygtig Vandforsyning med at udvikle et nyt værktøj til helhedsorienteret arealplanlægning. Her medtages naturparametre og geologi som afgørende for, hvad vi bruger jorden til. Arbejdet skal munde ud i et landskabskort, som kan vise specifikke områder, hvor der er synergi mellem flere interesser på samme areal – og også udpege, hvor der kan være modsatrettede interesser.

Når værktøjet er færdigt, forventer man, at det meget præcist kan pege på, hvad der er klogest at gøre i de enkelte områder, og at det derfor vil være et konkret supplement til mere overordnede analyser af arealanvendelsen fra for eksempel Concito og Klimarådet.

Værktøjet forventes færdigudviklet i efteråret for Region Sjælland med et mål om, at det på sigt også skal gøres tilgængeligt i resten af landet.

Klimarådets analyse

Klimarådet stiller skarpt på anvendelsen af Danmarks arealer. Danmarks knappe landareal skal rumme byer og infrastruktur, landbrug og skovbrug, natur og alle de andre aktiviteter og interesser, som knytter sig til arealerne. Samtidig er anvendelsen af de danske arealer kritisk for, at vi kan opfylde vores målsætninger for blandt andet klimaet, vandmiljøet og biodiversiteten.

Det er mål, vi i Danmark selv har sat, eller som udspringer af krav fra EU og internationale aftaler.

Målene betyder, at det i stigende grad bliver nødvendigt at prioritere arealanvendelsen og koordinere de forskellige mål, så arealerne kan bruges mest effektivt.

Klimarådet undersøger i sin analyse, hvordan vi mest effektivt kan imødekomme de forskellige krav, der er til de danske arealer i fremtiden. I dag anvendes 72 pct. af Danmarks areal til landbrug og skovbrug. Analysen retter blikket mod disse arealer, fordi det hovedsageligt er her udledningerne fra arealanvendelsen stammer fra, og hvor der kan ske store ændringer til gavn for vandmiljøet og biodiversiteten.