Stort skridt for drikkevandet i den grønne trepart
Artiklen er opdateret 28-06-2024
I denne uge nåede parterne i den grønne trepart til enighed. Og heldigvis er der gode takter for grundvandet i aftalen, selv om den ikke har haft drikkevand som primært fokus.
”Den grønne trepart kan blive et syvmileskridt på vejen mod grundvandsparker, som går hånd i hånd med beskyttelse af vandmiljøet og rejsning af skov. Det er fantastisk, at man har kunnet nå til enighed og samle så forskellige interesser i en aftale, som kommer til at give den grønne omstilling og drikkevandsbeskyttelsen et gevaldigt løft,” siger Susan Münster, direktør i Danske Vandværker.
Drikkevand skal tydeligt med i den politiske aftale
En del af aftalen er, at en ny grøn arealfond skal opkøbe jorde, så man kan undgå, at jorden bliver brugt til konventionelt landbrug. Arealfonden har et samlet budget på 40 milliarder, hvoraf 20 milliarder afsættes til at rejse 250.000 hektar skov. Ud af dem 20.000 hektar, som staten lover, at den vil rejse skov på.
De resterende 230.000 hektar skov er ikke direkte øremærket grundvandsbeskyttelse. Men hvis de resterende hektar tænkes sammen med drikkevandshensyn, så kan aftalen i den grønne trepart blive et stort skridt i den rigtige retning for at fremtidssikre drikkevandet.
”Det er virkelig epokegørende, at vores mangeårige arbejde for at fremtidssikre drikkevandet og dialogen blandt parterne har båret frugt. Her er arealfonden i den grønne trepart helt central. Hvis behovene samtænkes, betyder aftalen, at vi både får beskyttet grundvand og vandmiljø, rejst skov og sikret biodiversitet, fortsat landbrugsproduktion og mere natur”, siger Susan Münster, direktør i Danske Vandværker.
For at realisere synergipotentialet, kræver det, at der i den politiske aftale kommer tydelige formuleringer om, at skovrejsningen skal gennemføres, og at den også skal tilgodese drikkevandet.
I denne uge har miljøminister Magnus Heunicke sagt til DR sagt til DR, at ”…den skov skal plantes de steder, vi får gavn af det i forhold til kvælstof og vores døde fjorde og de steder, hvor vi har grundvand nede under markerne, som skal beskyttes.”
Til DR tilføjer han:
”Vi har sat midler af til nok skov i forhold til at beskytte vores grundvand, og nu går arbejdet i gang med at formulere de konkrete ordninger og strikke dem sammen på en måde, hvor vi også sikrer, at vi får maksimal beskyttelse af vores drikkevandsressourcer for de penge, der gives.”
Det perspektiv vil Danske Vandværker arbejde for at holde aftaleparterne og politikerne op på.
Den grønne treparts aftale skal nu behandles politisk. Forventningen er, at den endelige aftale er på plads på den anden side af sommerferien.
Fakta om Grøn Trepart og aftalen
En del af treparts-aftalen er, at der skal laves en ny lokal organisering med vandoplandsstyregrupperne i en styrket rolle, hvor kommunerne får ansvaret for planlægning og implementering.
En anden del af aftalen indebærer, at der senest i 2027 skal tages konkret stilling til, hvordan man på baggrund af en landsdækkende kortlægning kan sikre beskyttelse af sårbare grundvandsdannende områder.
Den grønne trepart består af regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Herudover deltager Concito i treparten som en særskilt videnspart.
Regeringen nedsatte i december 2023 den grønne trepart. Formålet var, at treparten skulle finde bredt funderede og langsigtede løsninger på landbrugssektorens klima- og naturudfordringer og komme med anbefalinger til, hvordan vi i Danmark bedst forvalter vores areal, natur og drikkevandsressourcer.
Med aftalen er parterne enige om, at der skal indføres en CO2e-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 stigende til 750 kr. pr. ton CO2e i 2035 med et bundfradrag på 60 pct. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kr. pr. ton CO2e i 2030 stigende til 300 kr. pr. ton CO2e i 2035. Der afsættes desuden godt 30 mia. kroner til udtagning af i alt ca. 140.00 ha kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer samt rejsning af 250.000 ha skov. Hertil opstilles en tilskudsordning på samlet godt 10 mia. kr. frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.
Samlet set skønnes indsatserne i aftalen at reducere de danske udledninger med 1,8 mio. ton CO2e i 2030.
For at drive omlægningen af det danske landareal etableres Danmarks Grønne Arealfond. Fonden skal omfatte indsatser såsom skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde, strategisk jordopkøb mv., herunder med henblik på kvælstofreduktioner. Fondens aktiviteter vil omfatte indsatser for omtrent 40 mia. kr.
Parterne er enige om, at omlægningen forudsætter stærk lokal forankring, ejerskab og helhedstænkning. Derfor etableres en ny lokal organisering med vandoplandsstyregrupperne i en styrket rolle, og hvor kommunerne får ansvaret for planlægning og implementering.
Aftalen fastsætter også rammer og principper for de indsatser, der skal bringe Danmark i mål med indfrielse af EU’s vandrammedirektiv, så de danske kystvande igen bringes i god økologisk tilstand.
D. 24. juni 2024 præsenterede regeringen og parterne i den grønne trepart deres aftale.
Hovedindhold i Aftale om et grønt Danmark
- Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 mio. tons CO2e i 2030 – og potentiale for op mod 2,6 mio. tons.
- En CO2e-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 stigende til 750 kr. pr. ton CO2e i 2035 med et bundfradrag på 60 pct. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner pr. ton i 2030 stigende til 300 kroner pr. ton i 2035.
- Tilbageførsel af provenu til erhvervet: Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af provenuet genbesøges i 2032.
- Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 mia. kroner.
- Rejsning af 250.000 hektar skov (svarende til et areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm).
- Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inkl. randarealer.
- Et mål om mindst 20 pct. beskyttet natur. Rejsning af 80.000 ha privat urørt skov, 20.000 ha statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.
- Tilskudsordning på samlet godt 10 mia. kr. frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.
- Paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i EU’s vandrammedirektiv.
- Gebyrafløftning af slagterier for 45 mio. kr. årligt med virkning fra 2029 samt afsætte af en pulje til opkvalificering på i alt 100 mio. kr. over perioden 2027-30.
Fra Aftale om et grønt Danmark s. 23: Om grund- og drikkevand
Parterne noterer sig, at regeringen har igangsat en landsdækkende kortlægning af sårbare grundvandsdannende områder med udgangspunkt i de knap 640.000 ha, der i dag er udpeget som indsatsområder.
Kortlægningen er startet i 2023 med et pilotprojekt på Fyn. Kortlægningen gennemføres gradvist i resten af landet fra 2024. Hovedformålet med kortlægningen er at forbedre vidensgrundlaget om, hvilke områder det er særligt vigtigt at beskytte i forhold til drikkevandet.
På den baggrund er parterne enige om følgende principper for, hvordan drikkevandskvaliteten skal sikres, når resultaterne fra den samlede kortlægning foreligger:
- Der skal senest i 2027 tages konkret stilling til, hvordan der på baggrund af drikkevandskortlægningen sikres en samlet beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder.
- Det skal sikres, at beskyttelsen af de sårbare grundvandsdannende områder i den fremtidige regulering sammentænkes med økologi, vandmiljø, natur- og biodiversitetsformål, skovrejsning og klimamål, herunder udbygning af vedvarende energi på land.
- I forbindelse med genbesøget af tilskudsmodellen for privat skovrejsning kan der tages stilling til, om ordningen i højere grad skal kunne bidrage til drikkevandsbeskyttelse.
Parterne noterer sig, at regeringen vil igangsætte en analyse af reguleringsmulighederne for beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder.
Parterne noterer sig desuden, at rejsning af 250.000 ha ny skov frem mod 2045 på arealer, der i dag er landbrugsjord, også kan bidrage positivt til drikkevandsbeskyttelsen, herunder særligt hvis skoven etableres i drikkevandsområder med et indsatsbehov, samt at tilskudsordningen til privat skovrejsning genbesøges, når kortlægningen er afsluttet i 2027 netop med det formål for øje, at den fortsatte skovrejsning skal bidrage til drikkevandsbeskyttelse. Parterne noterer sig samtidig, at rejsningen af 20.000 ha statslig skov vil bidrage til drikkevandsbeskyttelse.
Endelig noterer parterne sig, at en øget omlægning til økologisk arealanvendelse vil fremme en produktion med færre sprøjtemidler til gavn for miljø og drikkevand, og at mulighederne for et mere direkte samspil mellem økologiske arealer og drikkevandsbeskyttelse vil belyses i en analyse af effekterne af klimaregulering på økologisk landbrugsproduktion, som regeringen gennemfører frem mod genbesøg af landbrugsaftalen.