Klimaforandringer og ekstremvejr
Hvordan ser drikkevandets fremtid ud?
Indlæg af Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, bragt i Ingeniøren den 29. august.
Vandværkerne forbereder sig på en fremtid, hvor hyppige og voldsomme ekstreme vejrforhold kommer til at påvirke drikkevandsforsyningen. Lige som alle andre sektorer er vi nødt til at ruste os, så vi kan håndtere klimaforandringerne og den nye virkelighed.
Mens jeg skriver dette indlæg, har en storm af efterårslignende karakter ramt august-Danmark. Det virker som længe siden, at vi stod midt i en massiv tørke med gule græsplæner og restriktioner på vandforbruget mange steder. Og mens vi i maj og juni higede efter vand fra oven, bevægede vi os durk ind i den vådeste juli, der er registreret, siden vi i Danmark begyndte at måle nedbør i 1874. Fra den ene yderlighed til den anden.
Mens vi kan sige farvel til en sommer, hvor de danske vejr-ekstremer blegner i forhold til resten af verden – fra et Rhodos i flammer, over kæmpehagl i Italien til varme ud over det sædvanlige i blandt andet Kina, USA og Sydeuropa – slår de globale temperaturmålinger rekord: I juli blev der registreret den gennemsnitligt varmeste dag, siden man begyndte at måle i slutningen af det 19. århundrede. Og rekorden gælder ikke kun luften, men også vandet: Gennemsnitstemperaturen i havet ligger langt over normalen, og havområder, der før har været dækket af is, fryser ikke længere til.
Rustet til en ny virkelighed
Den tid er forbi, hvor de mange ekstreme vejrhændelser kunne ses afkoblet fra klimaforandringerne. Hvis CO2-udledningerne fortsætter som nu, vil den globale temperatur i 2100 i følge FN være helt op til 4,5 grader varmere end før industrialiseringen. Det betyder, at vi i Danmark kan forvente både mere tørke og på samme tid mere nedbør. Og eksperterne peger på, at et varmere klima giver flere ekstremhændelser, både globalt og lokalt. Forventningen er, at det meste nedbør vil falde om vinteren og ellers samle sig som skybrud, mens vi samtidig vil opleve flere, længere tørre perioder om sommeren.
Men hvilken situation sætter det vores vandforsyning i? Og hvordan ruster landets vandværker sig til en ny klima- og vejrvirkelighed med mere tørke og flere ekstreme vejrhændelser?
Længere og hyppigere tørkeperioder har ikke kun store konsekvenser for, hvilke afgrøder der kan dyrkes på markerne. På sigt kan de ændrede vejrforhold også have store konsekvenser for vores drikkevand: Hvor et enkelt år med en tørkeperiode ikke rykker ved den samlede mængde grundvand, har det store konsekvenser for grundvandsreserven, hvis magasinerne over en længere periode ikke bliver fyldt op. En såkaldt hydrologisk tørke vil betyde, at der ikke produceres så meget grundvand, som vi forbruger. Hvis det bliver virkelighed, vil det blandt andet få betydning for, hvad vi bruger drikkevand til, og hvor meget vi kan og må bruge.
Klimatilpasning må ikke gå ud over grundvandet
Selv om fremtiden tegner til både at blive mere tør og samtidig mere våd på vores breddegrad, er det ikke alene mængden af nedbør, der afgør, om grundvandsmagasinerne bliver fyldt op: Et skybrud giver ikke samme optankning af depoterne som mere langsom, silende regn gør. Meget af vandet fra et skybrud løber fra til vandløb, fordi jorden ikke kan optage de voldsomme mængder regn på kort tid.
De mange klimatilpasningsprojekter, der skal sikre, at kældre ikke oversvømmes, og at der ikke sker overløb fra kloakker, tjener utvivlsomt et godt formål. Men der kan også være en bagside af medaljen: Når man samler urenset overfladevand fra et større område i ét bassin, koncentreres mængden af for eksempel uønskede stoffer og mikroplast fra nedslidte bildæk, olierester, PFAS og pesticider, som så kan sive ned til grundvandet i potentielt høje koncentrationer. Mens det er godt, at kældre og veje holdes fri, kan det have utilsigtede konsekvenser for drikkevandet, når man samler vand fra et skybrud og på den måde eksponerer grundvandet for en mulig punktkildeforurening. Derfor skal klimatilpasningsprojektet også indtænke konsekvenser for drikkevandskvaliteten, hvis de skal være bæredygtige hele vejen rundt, og der skal stilles krav til, at stofferne overvåges.
Kloge handlinger sikrer drikkevandet
Rent drikkevand kan ikke ses som en uudtømmelig ressource, og selv om situationen i Danmark er mindre akut end mange andre steder, så skal drikkevandet – vores mest essentielle fødevare – behandles som det guld, det er. Vi skal fortsat både spare på vandet, øge indsamlingen af vand ved ekstremregn (for eksempel i vandtønder, så vi kan vande haven med andet end drikkevand) og sikre, at vi investerer i de løsninger, der vil sikre vandforsyningen i en tid med mere ekstremt vejr.
Vi skal derfor handle ved at investere klogt og bruge den rette teknologi på en økonomisk og klimamæssigt bæredygtig måde. Og den bevægelse er den danske vandbranche og vandværker over hele landet heldigvis godt i gang med.
Det er ikke kun ændringer i nedbør, der betyder noget for vores samlede beholdning af grundvand. Den stigende vandstand i havene er også en potentiel trussel: Når isen smelter og havene stiger, kan salt havvand trænge ind de steder, hvor grundvandet bliver dannet og påvirke drikkevandskvaliteten især ved de mere kystnære forsyninger. Og Danmark har som bekendt ikke få kyststrækninger. Derfor vil de stigende havniveauer også påvirke drikkevandressourcen.
Lokale tilpasninger med demokratisk forankring
I Danmark er drikkevandsforsyningen baseret på en kombination af mindre og større vandværker og forsyninger, som samlet set er med til at sikre vores robuste og pålidelige drikkevandsforsyning. Der skal derfor forskellige løsninger til for at sikre fremtidens drikkevandsforsyning. Og her spiller den demokratisk ejede, decentrale struktur ind, fordi den gør det muligt, at vi kan prøve forskellige løsninger af og videndele bredt. Det forbrugernære ansvar betyder desuden, at dem, der er tættest på ressourcerne, også kan være med til at sikre tilpasningen til lokale forhold og udfordringer.
Klimaudfordringerne kommer til at betyde noget for vores fremtidige vandforsyning. Og selv om det er uvist, præcis hvor meget og hvordan, så er der ingen undskyldning for at sidde på hænderne. Den danske vandsektor er heldigvis allerede i gang med at agere klogt og fremtidssikret, så vi både holder hånden under drikkevandet nu, men sandelig også sikrer det for fremtidige generationer.