Klimakommunikation: Der skal fakta på bordet
Kommunikation om den grønne omstilling kan være lidt af et minefelt. For er man ikke klar i spyttet, kan det resultere i mistro og anklager om greenwashing. Forbrugerne har fået nok af luftige klimapåstande – nu skal der fakta på bordet.
Vandsektoren har en ambition om at blive energi- og klimaneutral inden 2030. Vores energi- og CO2-aftryk skal derfor reduceres.
Heldigvis gør vandværkerne allerede meget, der bidrager til en mere bæredygtig produktion og distribution af drikkevand. F.eks. gennem indsatser som skovrejsning, solcelleparker og energioptimering, der alle bidrager positivt til vandsektorens klimaregnskab.
De forbrugerejede vandværker baner vejen for den grønne omstilling, når de lokalt arbejder med den slags initiativer. Sådan nogle historier skal deles. De er med til at inspirere – og hjælper samtidig med at skabe opbakning og forståelse for den samfundsopgave de lokale vandværker løfter.
Men midt i alt begejstringen, er det vigtigt at bevare fokus og lade fakta tale. Luftige klimapåstande og floskler skaber mistro blandt forbrugerne, der i værste fald kan mistænke vandværket for greenwashing.
Hvad er greenwashing?
Greenwashing er når man præsenterer sine aktiviteter på en måde, der gør det mere miljøvenligt og bæredygtigt, end det reelt er.
”Der er sjældent tale om en fuldendt løgn, men snarer en bevidst eller ubevidst manipulation med fakta. Som når man kalder sig for grøn, bæredygtig eller klimavenlig uden at være det. Eller hvis man fortæller om en lille klimaindsat, man gør, og får den til at se ud af meget mere, så forbrugerne efterlades med et indtryk af, at man er grønnere, end man rent faktisk er”, lyder det fra Astrid Haug, der er en af landets førende kommunikationseksperter.
Vil man undgå greenwashing, er det vigtigt, at der er balance mellem det man siger og gør.
”God klimakommunikation er, når man kommunikerer om sine grønne tiltag med afsæt i fakta, analyser og certificeringer. Når man ikke prøver at skjule noget eller vildlede forbrugerne, men omvendt heller ikke holder sig tilbage for at fortælle om de grønne tiltag”, lyder det fra Astrid Haug.
Det er en balancegang, men det behøver ikke være svært at kommunikere om bæredygtighed. Det handler om at begynde i det små. Gør det konkret og begynd med at kommunikere konkrete mål, lyder rådet fra Astrid Haug, der på hjemmesiden astridhaug.dk deler endnu flere råd om god klimakommunikation.
Frygt for greenwashing skal ikke føre til grøn tavshed
Umiddelbart kan det virke overflødigt med et fokus på greenwashing, for det er i bund og grund bare et spørgsmål om sund fornuft.
Men bæredygtighed er en kompleks størrelse, og frygten for at træde ved siden af, når man fortæller om grønne initiativer, kan for nogle være en bremseklods. Det har skabt fænomenet grøn tavshed, der ifølge Astrid Haug, kommer til at fylde meget mere i fremtiden, fordi frygten for greenwashing er stigende.
”Vi taler for lidt om grøn tavshed, altså de virksomheder og organisationer, som af frygt for greenwashing ikke fortæller om deres klimarelaterede tiltag. Det er en skam, hvis man holder inde med klimarelaterede tiltag, fordi man derved går glip af vigtig erfaringsudveksling og muligheden for at inspirere andre i branchen till at gøre det samme”, fortæller hun.
Læs mere om grundvandsbeskyttelse
Grundvandsdannelse og strømningsveje
Sådan får vi mest muligt ud af pengene til drikkevandsbeskyttelse
Ny aftale: Kæmpe sejr for drikkevandet
Debat: Fortællingen om Danmarks rene drikkevand kan være fortid
Mørkøv Vandværk: Langt fra en umulig opgave at arbejde med frivillige aftaler
