Hjem ~ Nyheder ~ Regler står i vejen for den grønne omstilling

Regler står i vejen for den grønne omstilling

Kursus om solceller: Hør om løsninger, regler og teknologi.

På Oksby & Ho Vandværk drømmer de om at etablere et solcelleanlæg, der kan sætte skub i den grønne omstilling. Med solcellepanelerne ville de kunne reducere vandværkets strømforbrug med 50 procent og få en årlig CO2 besparelse på 52,8 tons, men regler om fredskovspligt bremser projektet.

Det vestjyske vandværk bor til leje hos Skov- og Naturstyrelsen i en 1.600 hektar stor plantage i Blåvandshuk. Og det er her udfordringerne med at etablere det ønskede solcelleanlæg opstår.

”Fordi vi kun bor til leje, tager vi fat i Skov- og Naturstyrelsen, der er grundejer, for at få deres tilladelse til at sætte solcellerne op. Det får vi afslag på af deres lokale enhed i Blåvandshuk. Forklaringen er, at området er registreret som fredskov efter skovloven, og at det i øvrigt strider imod deres natur- og friluftspolitik”, fortæller Jacob Ladefoged, der er driftsbestyrer på Oksby & Ho Vandværk.

Men den forklaring har driftsbestyreren svært ved at forstå.

”Vi har et fantastisk område med 1.600 hektar natur, og der er vel ikke nogen, der vælger at holder deres picnic lige ved siden af vandværket, når der er så stort et areal. Desuden bruger Forsvaret plantagen til øvelser op mod 70 dage om året, så det klinger enormt hult, at vores solcelleanlæg skulle forstyrre naturen mere end brigadeøvelser med tungt materiel, intensive skydninger og mange soldater. Solcellerne fylder 800 kvadratmeter, når de bliver sat op på søljer, hvilket svarer til 0,01 procent af plantagens samlede areal. Vi har svært ved at forstå, hvorfor vi ikke kan få lov til at etablere så lille et solcelleanlæg”, siger han og fortsætter.

”Solcellerne ville kunne bidrage med en betydelig CO2-reduktion på 52,8 tons om året. De ville endda være godt skjult mellem vores delvist nedgravede rentvandstank og skyllevandsbeholder. Samtidig ville der ikke skulle fældes nogle træer, fordi der alligevel ikke må vokse træer omkring rentvandstanken, som kan give skyggepåvirkninger”.

Grøn omstilling kræver mindre bureaukrati

Også i lokalsamfundet efterspørger forbrugerne grønne løsningerne, men som det er nu, bremser reglerne vandværket i at følge med samfundets krav om en grøn omstilling og energireducerende tiltag. Sådan lyder udmeldingen fra Jacob Ladefoged.

”Helt grundlæggende er det problematisk, at reglerne er så firkantede. Den energipolitiske dagsorden hænger ikke sammen med, hvordan Skov- og Naturstyrelsen i Blåvandshuk opfatter reglerne. Derfor kontaktede vi styrelsens hovedkontor i Randbøl, for hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, så skal myndighederne i højere grad til at være medspillere fremfor modspillere”, siger Jacob Ladefoged.

Eje eller leje

For driftsbestyreren i Blåvandshuk betyder problemerne med Skov- og Naturstyrelsen også, at han nu bekymrer sig om fremtiden, når de på vandværket skal til at udvide produktionsanlægget.

”Vi er i en situation, hvor vores forsyningsområde konstant vokser, og vi får brug for at kunne udvide vores filteranlæg på vandværket inden for de næste par år – det kommer til at kræve etablering af endnu en bygning på matriklen”, siger driftsbestyreren.

Derfor vil de på Oksby & Ho Vandværk nu forsøge at købe vandværkets matrikel, så de kan eje grunden, hvor vandværket har haft hjemme siden 1967.

”Det vil i vores optik være bedre for alle parter, hvis vandværket ejer det areal, hvorfra vi driver vandværk. Det vil betyde administrative besparelser hos både den lokale enhed af Skov- og Naturstyrelsen samt hos os i hele vandværkets eksistens. Skulle vandværket ophøre med at eksistere, så kan areal ende ryddet hos Skov- og Naturstyrelsen igen”, fortæller Jacob Ladefoged.

Savner sammenhæng mellem Skov- og Naturstyrelsens beslutninger

På Oksby & Ho Vandværk venter de nu på, at Skov- og Naturstyrelsens hovedkontor i Randbøl svarer på om de må søge om dispensation fra fredskovspligten eller alternativt købe matriklen fra Skov- og Naturstyrelsen.

Men indtil videre har dialogen med Skov- og Naturstyrelsen ikke givet driftsbestyreren meget at arbejde med.

”Den lokale enhed i Blåvandshuk har i mellemtiden givet os grønt lys til at installere solcelleanlægget på vandværkets tag, for det er en bygning vi ejer, men det kan vores vandværk fra 60’erne slet ikke holde til. Derudover forstår vi heller ikke, at vi får afslag ud fra en natur- og friluftspolitik, men at vi gerne må sætte det op på taget, hvor det 8 meter oppe i luften virkelig ville kunne ses. Der er ikke rigtigt sammenhæng”, fortæller Jacob Ladefoged.

Også økonomisk har den lange behandlingstid konsekvenser for vandværket.

”Vi har haft en reservation på vores solceller siden årsskiftet, men har ikke kunne komme videre på grund af, hvad vi synes, er nogle absurde regler. Lige nu er vi i et underligt limbo, hvor der ingenting sker. Den økonomiske situation ser i dag også helt anderledes ud, fordi vi vel nok skal give det dobbelte for solcelleanlægget i dag”, fortæller Jacob Ladefoged.

Ventetiden kommer nok til at vare lidt endnu for vandværket, for hvis Skov- og Naturstyrelsen giver dem lov til at søge dispensation for fredskovspligten, kan de først da gå i gang med at søge om dispensationen hos Miljøstyrelsen – og det kan nemt tage et år, vurderer Jacob Ladefoged.