Spildevandsslam omdannes til miljøvenlig gødningsaske
I Guldborgsund Forsyning har man løst det paradoks, at vandselskaber arbejder hårdt for at sikre grundvandet og samtidig leverer spildevandsslam med en række miljøfremmede stoffer til landmændenes marker.
Med et helt nyt og miljøvenligt slambehandlingsanlæg fjernes alle miljøfremmede stoffer, og slutproduktet er en lugtfri gødningsaske, som kan bruges med god samvittighed.
På Frejlev Renseanlæg, Lolland, står anlægget, som har været i drift siden november 2021. Det er det første af sin slags i Danmark, og anlægget håndterer ca. 2.000 ton vådt spildevandsslam årligt. Processen forgår i to trin. Først sendes spildevandet gennem et tørreanlæg, som fjerner 750 kg vand pr. tons spildevandsslam. I det næste trin sker forbrændingen. Det tørrede slam udsættes i løbet af 2,5-3 timer for en flammetemperatur på op til 1.400 grader, og når tiden er gået, drysset gødningsasken ud af det roterende betonrør. På årsbasis omdannes de ca. 2.000 ton vådt slam til ca. 170 ton gødningsaske, som er lugtfri, miljøvenlig og helt fri for de forurenede og uønskede stoffer som tungmetaller, mikroplast og PFOS. Desuden har gødningsasken et højt indhold af det vigtige gødningsstof fosfor.
Efter processen i anlægget er der nu årligt kun 2 tons såkaldt cyklonaske, som skal sendes til deponi på grund af indholdet af de miljøfremmede stoffer.
Niels Rasmussen er adm. direktør i Guldborgsund Forsyning og er selvsagt utrolig tilfreds med forsyningens nye landvinding og ikke mindst resultaterne.
“Ideen til det hele kom fra en lokal idemand og iværksætter, der opfordrede bestyrelsen til at bruge penge på dette innovationsprojekt. Teknologien er kendt fra Tyskland, hvor den er gennemtestet, men i vores naboland her har de meget større anlæg end vores i Frejlev. Det har vi nedskalleret svarende til et gennemsnitligt danske renseanlæg, der producerer op til ca. 2.000 ton spildevandsslam årligt, fortæller Niels Rasmussen.
“På nuværende tidspunkt er det helt lovligt at bruge spildevandsslam som gødning på markerne. Men med den aktuelle klima- og miljødagsorden kan vi forudse, at det vil ændre sig. Vi har taget favntag med fremtiden og løser et centralt paradoks: Vandforsyninger arbejder hårdt for at beskytte grundvandet gennem boringsnære beskyttelsesområder og mange andre tiltag, og samtidig leverer vi spildevandsslam med en række uønskede og miljøfrememde stoffer til landbruget. De to ting står jo i skærende kontrast til hinanden, fortsætter Niels Rasmussen.
Også Co2-besparende
Når man går fra 2.000 tungt og vådt slam til 170 tons gødningsaske slipper landmændene for at skulle bruge store tunge maskiner for at gøde markerne. I stedet kan de bruge mindre klimabelastende maskiner, og dermed reducere Co2-belastningen.
Cirkulær økonomi på den store klinge
Anlægget kan håndtere 2.000 ton vådt slam om året. Gennem processen omdannes spildevandet til 170 ton miljøvenlig gødningsaske, som sælges videre til landbruget. Ligeså dannes der 100 kg fosfor pr. ton aske.
“Fosfor er en mangelvare på verdensplan, og det er en sidegevinst at, der dannes 100 kg fosfor med en dokumenteret og høj gødningsværdi. Dermed er anlægget et helt fantastisk eksempel på at tanken om en cirkulær økonomi kan realiseres i praksis – og at det fungerer, fortsætter Niels Rasmussen.
PFOS kan også brændes væk
Efter anlægget er sat i drift i november 2021, kan det nu dokumenteres, at det også kan fjerne PFOS og PFAS fra spildevandsslammet, så gødningsasken overholder grænseværdierne for disse to miljøskadelige stoffer. Guldborgsund Forsyning har foretaget omfattende tests af, hvorvidt forbrændingen med 1.400 grader er tilstrækkelig til at fjerne PFOS og PFAS fra spildevandsslammet.
“Resultaterne viser, at PFOS rent faktisk bliver fjernet. Og det er glædelige nyheder for samfundet generelt. Analyserne viser, at PFOS i vådt slam (før forbrænding) lå på 0,0037 mg/kg for både PFOS Sum 4 og PFOS Sum 22. Efter behandlingen har vi igen analyseret for PFOS-indhold i gødningsasken, og resultatet viser, at for PFOS Sum 4 var indholdet mindre end 0,005 mg/kg, og for PFOS Sum 22 kunne stofferne slet ikke påvises, fortæller en begejstret Niels Rasmussen.
Kan det betale sig at investere i sådan et anlæg?
“Ja, det kan i den grad betale sig. Både når vi kigger på den rå kroner og øre-økonomi og i forhold til miljø- og klima. De seneste tre års udgifter til at bortskaffe spildevandsslam har i gennemsnit ligget på ca. 500 kr. pr. ton. Det samme beløb bruger vi på at drive det miljøvenlige anlæg, fortæller Niels Rasmussen.
På årsbasis har Guldbogsund Forsyning 5.500 ton spildevandsslam og der er behov for endnu et anlæg.
“Vi skrevet til miljøministeren og Folketingets miljøudvalg for at gøre dem opmærksom på teknologiens formåen. Vi har taget omkostningerne til første anlæg på vores skuldre, og vi opfordrer vi til at andre træder til. Det kunne jo tænkes, at forskellige puljemidler, kan finansiere endnu et anlæg, og vi tilbyder at håndtere slam fra de omkringliggende forsyninger, siger Niels Rasmussen og siger til slut:
“Vi venter spændt på en tilbagemelding fra Miljøministeriet. For hvorfor ikke få så mange med på denne miljø- og klimavenlige metode som muligt? Teknologien virker i praksis og har en kæmpe samfundsmæssig betydning i beskyttelsen af vores grundvand.
Læs mere om grøn omstilling
Pilotprojekt skal reducere vandskader og vandspild
Ledernetværk: Ud over rampen med ESG og bæredygtighed
Vilje til at samarbejde om drikkevandet i Lejre
Hvor er de grønne ambitioner blevet af?
Klimaforandringer og ekstremvejr: Hvordan ser drikkevandets fremtid ud?
