Forestil dig, at jorden er bygget af legoklodser. De kan sættes sammen på mange måder og blive til biler, huse, træer, veje og alt muligt andet. De kan altid skilles ad og bygges om til noget nyt. Men der kan aldrig blive flere klodser, end dem der er.

Det er grundprincipperne i cirkulær økonomi. Vi har kun én jord og de ressourcer, den giver os. Selv fornybare ressourcer som træ og bomuld kræver et areal at være på.

Cirkulær økonomi handler derfor om at udnytte ressourcerne effektivt, så vi kan tilfredsstille vores behov, uden at de taber værdi for fremtidig brug.

Fra nøjsom dyd til økonomisk system

Grundtanken i cirkulær økonomi er ældgammel. Min mor vaskede plastikposer, som hun hang til tørre for at genbruge dem. Hun havde lært det af nødvendig nøjsomhed. Effektiv masseproduktion har gjort det mere rentabelt at købe nyt og smide væk, og affaldsmængderne hober sig op – eller går op i røg. Det er det, vi kalder den lineære økonomi, hvor vi udvinder nye råvarer, producerer, forbruger og smider væk.

Problemet er bare, at forbruget er eksploderet. Det ville kræve fire jordkloder, hvis alle verdensborgere brugte løs som danskerne. Vi er derfor nødt til at genbruge ”legoklodserne” mere systematisk. Det har samtidig den fordel, at vi kan spare på energiforbruget og udledningen af CO2, fordi vi bruger mindre energi på at genbruge og genanvende end på at producere nyt.

Ellen MacArthur sejlede alene rundt om jorden på rekordtid i 2005 og forstod, hvad det vil sige, at der kun er ”en jord”. Hun greb tankerne om cirkulær økonomi og grundlagde i 2010 Ellen MacArthur.

Foundation, som siden har leveret økonomiske analyser og rapporter, der har overbevist politikere og erhvervsfolk om fordelene. En af rapporterne

anslår, at EU kan spare 3.400 mia. kroner om året, hvis vi genanvender 23 procent af alt det, vi i dag kalder affald. EU har derfor bestemt, at vi SKAL gå over til cirkulær økonomi.

Der er mange discipliner i den cirkulære økonomi. Aalborg Universitet med professor Arne Remmen i spidsen har lavet en simpel model (se illustrationen), der præsenterer de mest grundlæggende principper. Det handler om at minimere vores aktiviteter i ”enderne” af den lineære økonomi: Råvareudvinding og forbrænding eller deponi. Det sker ved at bevare ressourcerne i kredsløb. Jo kortere cirkler, jo mere får vi ud af det – både i forhold til økonomi, klima og ressourceforbrug.

Lang levetid og deleøkonomi

Den korte cirkel er for holdbare produkter, der bruges effektivt.

Vandrør, pumper og byggematerialer med lang levetid, og som er nemme at vedligeholde og reparere, er at foretrække. Det er måske dyrere i anskaffelse, men højst sandsynligt billigere i det lange løb.

Tingene kan fra begyndelsen være designet til adskillelse – for eksempel være skruet sammen i stedet for limet sammen. Det vil gøre det muligt at udskifte dele med kortere levetid. Enten fordi materialerne ikke kan holde så længe, eller fordi komponenter bliver overhalet af energieffektive alternativer. Når man handler ind, vil det derfor være klogt at sikre sig adgang til reservedele i mange år.

Det kan være en god idé at indgå en leasing- eller serviceaftale med leverandøren. Det øger incitamentet til at levere langtidsholdbare produkter. Det kommer der mere og mere af. For eksempel kan man lease lys, biler og varmepumper.

Lang levetid handler også om at deles om det samme produkt. Vandværkerne er et glimrende eksempel på, at vi som forbrugere deles om brønde og pumper, der skaffer os rent vand i hanen.

Når vi deler biler og udstyr, bliver de hurtigere slidt, men til gengæld skal der produceres færre, og måske kommer der nogle mere energieffektive modeller på markedet, når udstyret er udtjent. Tjenestebiler, som også kører privat, er et eksempel på deleøkonomi.

Genbrug

I øjeblikket bliver flere og flere vandboringer lukket, og vandværker slås sammen. Det gør nogle bygninger og anlæg overflødige. Måske kan nogle af delene genbruges andre steder? Det kunne være inventar, lamper og værktøj. Sågar mursten og vinduer kan bruges igen.

I stedet for at vælte det hele ned i en container, er der god samfundsøkonomi i at sælge delene. Måske er der nogle af vandværkets forbrugere, der kan bruge dem.

Igen er det afgørende, at produkterne har en høj kvalitet og nemt kan skilles ad.

Istandsættelse

Måske har I en leverandør, der tilbyder at tage jeres defekte pumper og andet udtjent udstyr tilbage? Det kan også være en tredjepart, som kan sætte udstyret i stand, rense det og sælge det videre. Det vil forlænge produktets levetid – og er ærligt talt bedre, end at det bare får lov at ligge i et hjørne eller blive sendt til skrot.

Genanvendelse af materialer

Den yderste cirkel handler om at genanvende materialer. Plastikrør for eksempel. Aage Vestergaard Larsen A/S tilbyder at hente rester af vandrør, som virksomheden kan forarbejde til en ny råvare. Det er en økonomisk fordel for alle parter. For hvert kilo plast, der genanvendes, spares atmosfæren for en udledning på 2,4 kg CO2. Metal og byggematerialer kan også gå i kredsløb på denne måde.

Det er lettest at genanvende rene materialer, der ikke er overfladebehandlet, imprægneret eller blandet sammen som kompositter eller limede produkter. I et biologisk kredsløb vil den yderste cirkel typisk være kompostering –og dermed næring for nye planter.

Genanvendelse er især en fordel, hvis det forhindrer afbrænding eller deponi. Ofte kræver det opfindsomhed eller et tværfagligt netværk at finde anvendelse for et affaldsprodukt. I øjeblikket arbejdes der for eksempel på at udvikle rentabel nyttiggørelse af kalkrester fra blødgøring af vand.

Miljøledelse

På tværs af alle processerne i den cirkulære økonomi fra produktion til forbrug ligger miljøledelsen. Den handler blandt andet om at optimere design og produktion, udfase skadelig kemi, spare på vandforbruget og energien og gå over til vedvarende energi.

Ofte er der brug for partnerskaber eller offentlige systemer, der kan få cirklerne til at fungere. Det er den kommende affaldsstrategi et eksempel på, hvor man vil ensrette affaldssorteringen i de danske kommuner.

Indkøbet – hvad skal man se på

Når man handler ind, kan det være svært at få overblik over, hvilket produkt der klarer sig bedst i forhold til cirkulær økonomi og miljøpåvirkning. Klimapåvirkningen kan beregnes ved hjælp af en såkaldt livscyklus vurdering (LCA), som typisk vil fremgå af en miljøvaredeklaration, EPD.

Man kan også vælge certificerede produkter. Cradle to Cradle Certified er en certificeringsordning, der er målrettet produkter til cirkulær økonomi. Svanemærket har også kriterier i den retning. Det er langt fra alle produkter, der har den form for dokumentation, men jo flere der efterspørger den, jo flere vil levere den.

Cirkularitet uden skadelig kemi

Det er ikke alle materialer og produkter, der egner sig til at blive cirkuleret og genanvendt. Hvis de indeholder skadelig kemi, bør de efter brug deponeres eller brændes, så de ikke kan true vores sundhed eller forurene vores drikkevand.

Visse brugte byggematerialer kan for eksempel indeholde industrielt fremstillede klorerede organiske stoffer (PCB) eller tungmetaller. Øget kvalitet i genanvendelsen fordrer derfor, at vi får fjernet de skadelige stoffer.

Vi ville jo heller ikke give gamle legoklodser videre til vores børnebørn, hvis vi opdagede, at de var fulde af skadelige stoffer.