Gå til indhold

Lyt til vand

Det er snart sommerferie, og det er tid til at fordybe sig – i vand. Her en samling forslag til podcasts om vand. God fornøjelse.

Magtindsigt # 79 Livets vand med Brian Lykke

Livets vand er en klimakritisk og tragikomisk føljeton i 20 afsnit.

Tilflytteren Christian er den nye formand for bestyrelsen i det lille vandværk i landsbyen Tamstrup. Den tidligere formand, Erik, døde desværre, så nu er Christian trådt til for at lede vandværket, som leverer vand til blot 26 husstande. Han er meget ambitiøs og søsætter straks en podcast om vandværket og bestyrelsens arbejde. Problemerne tårner sig imidlertid op: Der er pesticider i vandet, der er blevet brugt for mange penge på fryns i bestyrelsen, og der er også blevet fundet spor af afføring i det ellers så vidt berømmede gode danske drikkevand. Tilrettelagt af Kasper Nielsen og Brian Lykke.

Lyt her: magtindsigt.dk

Genstart: Det rene vandvid

I magasiner dybt under jordens overflade gemmer vi på en nationalskat. Vi bryster os af rislende, klart og sundt grundvand i Danmark vand, der nærmest ikke skal renses, før det løber igennem hanerne og ned i glasset. Men årtiers forurening med pesticider, industrikemikalier, PFAS og nitrat har frit fået lov til at sive ned i depoterne og nu er over halvdelen af drikkevandsboringerne i Danmark forurenede.

Geolog og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Walter Brüsch fortæller om, hvordan det er gået til.

Lyt her: Podcasten Genstart på DR.dk

PFAS: Lyt og bliv klogere

I en ny podcastserie zoomer Danmarks Frie Forskningsfond ind på evighedskemikaliet PFAS, hvorfor det er et problem, og hvordan forskningen forsøger at løse det.

Lyt her: Danmarks Frie Forskningsfond

Jagten på nysgerrigheden: Smager vand forskelligt?

Hør en unik historie om vandets historie i Danmark, og kom med på en Danmarksrejse i vandets smag. For vand smager forskelligt.

Lyt her: Smager vand forskelligt?

Vandet i grunden – hvordan står det til med grundvandet?

I en todelt Geolandepi sode taler Mathilde Lie berkind og Emil Soltau om en af vores vigtigste ressourcer – grundvand – med hydrolog Jacob Kidmose. Han er senior forsker i Afdeling for Hydrogeologi hos de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og ekspert i grundvand og i, hvordan man måler på det.

Lyt her: GeoViden.dk

Fucker forurenet jord med vores grundvand?

Jorden, der bliver dumpet, er forurenet og indeholder eksempelvis de kræftfremkaldende stoffer PFAS, men kommunen mener ikke, at jorden er et problem. 

Leo Staun Christensson er ikke den eneste, som er bekymret for grundvandet, for rundtom i hele Danmark bliver der dumpet affaldsjord nær vandboringer, og det har fået foreningen Danske Vandværker til at råbe vagt i gevær. 

Lyt her: JyllandsPosten.dk

Pas på vandet

I Podcast-serien ”Be More – use less” guider kunstner Lise Vestergaard dig igennem samtaler med en række klimainteresserede kendte danskere.

I gennemsnit bruge vi danskere hver 100 liter vand hver dag. Til sammenligning bruger en hel afrikansk familie kun 10-15 liter. 

Lyt her: Use Less: Pas på Danmarks guld vandet

Kommende arrangementer

Udgivet 18. jun. 2024