Gå til indhold

Termografering

Termografering af el-tavler afslører hurtigt og effektivt, om der er defekter eller overbelastninger i de elektriske installationer, der kan føre til både til driftsstop og brand.

Loading the Elevenlabs Text to Speech AudioNative Player…

Hvad siger reglerne?

Der er ikke et lovkrav om termografering af el-tavler.

Men forsikringsselskaber stiller ofte krav om termografering af el-tavler som et led i forsikringsbetingelserne. Hvis du har forsikring gennem vores aftale med TRYG/RTM, så kræves termografering hvert 2. år.

Hvordan?

Termografering af elektriske installationer udføres med specialudstyr, der kan detektere varmeudvikling. På den måde kan fejl både forudses og forebygges i tide.Termografering foretages uden at afbryde de elektriske installationer, så driften bliver ikke påvirket imens. Defekter i elektriske installationer skyldes ofte slid og ælde, men fejldimensioneringer og fejlmonteringer kan også være årsag til at der varmeudviklingen i de elektriske installationer.

Certificerede termografer

Termografering skal udføres af en virksomhed, der er godkendt til el-termografering.

Hvis der bliver konstateret fejl og mangler ved termografering skal fejl udbedres hurtigst muligt og dokumentationen for udbedring af fejl skal fremvises i tilfælde af skade.

I skal opbevare termografirapporten til fremtidig dokumentation, eller hvis I kommer ud for en el-skade, skal rapporten sendes til jeres forsikringsselskab, hvis det forlanges.

Virksomheder godkendt til el-termografering

Udgivet 18. sep. 2025