Beskyttelse og kvalitet i drikkevandsforsyningen
Grundvandet er en uerstattelig ressource og grundlaget for dansk drikkevand, men står over for et stigende pres fra blandt andet pesticider, PFAS, nitrat og andre forureningskilder.
Forureningen findes i et voksende antal boringer, og erfaringerne fra BNBO-indsatsen viser, at lange og administrative tunge processer ikke er en holdbar løsning. Derfor bør fremtidens indsats i højere grad fokusere på forebyggelse frem for rensning. Et centralt virkemiddel er et nationalt sprøjteforbud suppleret med et bredt forbud mod andre forureningskilder i de mest sårbare grundvandsområder. Et sådan forbud bør indføres hurtigt efter den nødvendige kortlægning. Samtidig bør vandværker og forbrugere ikke pålægges omkostninger til kompensation eller rensning af forurening, som de ikke har ansvaret for.
Der er desuden behov for en fælles vandressourcemyndighed, der kan sikre et samlet overblik over grundvandsressourcer, forureningskilder og fremtidige vandbehov. I dag er ansvaret fordelt på flere myndigheder, hvilket gør det vanskeligt at skabe sammenhængende prioriteringer og undgå fejlinvesteringer.
Da vand og grundvand ikke følger administrative grænser, bør forvaltningen i højere grad tage udgangspunkt i hydrologiske forhold. En mere koordineret og helhedsorienteret indsats er nødvendig for både at beskytte drikkevandet og håndtere de stigende samfundsøkonomiske konsekvenser af klimaforandringer, herunder oversvømmelser.
Vi arbejder for følgende
BNBO
Hvad
Danske Vandværker ønsker, at der indføres sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) rundt om vandværksboringer, hvilket primært skal ske gennem frivillige aftaler med lodsejer.
Hvorfor
Det er vigtigt at sikre områderne omkring vandværksboringer mod forurening med uønskede stoffer. Derfor skal vi som samfund beskytte de områder, der ligger tæt på boringer, og hvor der er risiko for nedsivning af pesticider fra landbruget og anden erhvervsmæssig brug af bekæmpelsesmidler.
Hvordan
Der er indgået en politisk aftale om, at alle områder omkring boringer, hvor der sker erhvervsmæssig brug af bekæmpelsesmidler skal risikovurderes, og hvor det er nødvendigt, skal der etableres BNBO.
Der skal ifølge aftalen indgås frivillige aftaler mellem vandværker eller kommuner og lodsejere inden udgangen af 2022. Kommunerne har mulighed for at give påbud, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale.
Grundvandsparker
Hvad
Målet er, at også de kommende generationer skal have tillid til en forsyning af drikkevand baseret på rent grundvand. Derfor skal vi beskytte grundvandet bredere end med blot boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), dvs. også beskytte arealer, hvor grundvandet dannes. Det skønnes, at der vil være behov for at beskytte 4-6 procent af Danmarks areal.
Hvorfor
Vores grundvand og vores drikkevand trues i stigende grad af forurening. Det haster derfor med at få skabt en effektiv beskyttelse af grundvandet i vandværkernes indvindingsområder.
Grundvandsparker er samtidig et godt udgangspunkt for at skabe flere og mere sammenhængende naturområder.
Hvordan
Grundvandsparker skal etableres i strategisk vigtige indvindingsområder, som udgør et væsentligt grundlag for befolkningens nuværende og fremtidige forsyning af rent drikkevand.
Udstrækningen af grundvandsparker skal som udgangspunkt være baseret på kommunernes og vandværkernes eksisterende viden om væsentlige indvindingsområders geografiske placering og udstrækning.
Der vil være behov for statslige midler, fondsmidler mv., og en tilpasning af eksisterende miljølovgivning, hvis grundvandsparkerne for alvor skal udbredes.
National strategi for håndtering af biocider
Hvad
Danske Vandværker ønsker, at der udarbejdes en national biocidstrategi, der kan forebygge og begrænse risikoen for, at biocider forurener grundvandet og dermed truer produktionen af rent drikkevand baseret på urenset grundvand.
Hvorfor
Danmark er unikt ved i vid udstrækning at basere drikkevandsforsyningen på urenset grundvand. Det stiller særlige krav til beskyttelsen af de ressourcer, som drikkevandet produceres af.
Mens der gennem mange år har været stort fokus på pesticider, er der behov for en tilsvarende indsats over for biocider, som blandt andet anvendes i maling, træbeskyttelse, facader, tage og andre byggematerialer. Biocider kan transporteres med regnvand til jord, grundvand og vandmiljø, men der mangler fortsat viden om omfanget og konsekvenserne af denne påvirkning.
For at sikre rent drikkevand til kommende generationer er der behov for en samlet national strategi, som både styrker overvågningen, forskningen og den forebyggende indsats over for biocider.
Hvordan
Danske Vandværker arbejder for, at der hurtigst muligt udarbejdes en national biocidstrategi i dialog mellem myndigheder, vandsektoren, byggesektoren og øvrige relevante aktører. Strategien bør bygge på eksisterende national og international forskning og skabe et bedre vidensgrundlag om biociders påvirkning af grundvand, overfladevand og drikkevand.
Strategien skal blandt andet sikre, at relevante biocider og deres nedbrydningsprodukter indgår i grundvandsovervågningen, at kontrollen med biocidholdige produkter styrkes, og at der forskes mere i de sundhedsmæssige konsekvenser af biocider. Samtidig skal strategien belyse de tekniske og økonomiske konsekvenser for vandværker og forbrugere, hvis der bliver behov for yderligere vandbeskyttelse eller rensning. Endelig arbejder Danske Vandværker for, at de mest problematiske og giftige biocider udfases hurtigst muligt, så forurening forebygges ved kilden frem for at skulle håndteres i drikkevandsforsyningen.
PFAS
Hvad
Det er helt uacceptabelt, at vi finder rester af PFAS-forbindelser (flourstoffer) i det grundvand, vi skal benytte til drikkevand. Danske Vandværker vil have sat ind over for kilderne til PFAS i grundvandet og have renset op, dér, hvor det bliver fundet.
Hvorfor
PFAS-forbindelser er giftige for mennesker og miljø og er både kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. De er også svært nedbrydelige og ophobes derfor i miljøet. Kortlægning har vist, at PFAS bliver fundet som såkaldte punktkilder bredt rundt i landet, og desværre også i det grundvand, som vi skal bruge til drikkevand.
Hvordan
Der bør afsættes flere midler til oprensning af PFAS-forureninger og udvikles egnede rensemetoder til vandværkerne.
Skiffergas og atomaffald
Hvad
Det er som udgangspunkt bekymrende, når farlige stoffer risikerer at påvirke vores grundvand, uanset om der er tale om nedgravning af atomaffald, eller boring efter skiffergas.
Hvorfor
Danske Vandværker er bekymret for, at kemikalier, der anvendes ved udvindingen af skiffergas, trænger ned i grundvandet, og gør uoprettelig skade på dette, så vores drikkevandsforsyning bliver truet. Tilsvarende bekymring har vi, når andre farlige stoffer risikerer at påvirke grundvandet, eksempelvis ved nedgravning af atomaffald.
Hvordan
Danske Vandværker arbejder for, at alle væsentlige miljøproblematikker i forbindelse med udvinding af skifergas, nedgravning af atomaffald og lign. afklares, inden der foretages yderligere på området, og at nærliggende vandværker inddrages i processen.
Skovrejsning
Hvad
At forene beskyttelse af drikkevandet med hensynet til klima og natur er at slå to fluer med et smæk. Skovrejsning er et af de initiativer, vandværkerne kan tage, hvis grundvandet skal beskyttes i et givent område, ofte i stedet for, at der dyrkes konventionelt landbrug.
Hvorfor
Danske Vandværker har en særlig interesse i at passe på grundvandet, da det jo er vores råstof, og i den forbindelse er skovrejsning et blandt flere mulige tiltag. Skovrejsning kan ligesom etablering af åben natur eller økologisk drift være med til at beskytte grundvandet mod påvirkning fra forurenende stoffer.
Hvordan
Danske Vandværker arbejder for, at samfundet generelt har fokus på skovrejsning, da det er en fælles opgave at sikre de fremtidige drikkevandsressourcer. Heldigvis er der i de senere år kommer flere og flere skovrejsningsprojekter, for eksempel i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, kommuner og vandværker, men også i regi af offentlige og private fonde.
Ubenyttede boringer og brønde
Hvad
Kommunerne bør som vandmyndighed sikre, at ubenyttede boringer bliver sløjfet.
Hvorfor
Ubenyttede boringer og brønde kan virke som lodrette dræn og dermed udgøre en forureningstrussel overfor grundvandet.
Hvordan
Danske Vandværker mener, at vandværkerne i samarbejde med kommunen skal udarbejde en handlingsplan for sløjfning af ubenyttede boringer og brønde, som udgør åbne sår til grundvandet.
Boringer og brønde, der ikke længere anvendes, for eksempel fordi ejendommen er blevet tilsluttet et vandværk, kan af kommunen påbydes sløjfet (jf. Vandforsyningslovens § 36). Sløjfningen skal foretages korrekt af en brøndborer efter reglerne i Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land.
Vandværkerne kan i samarbejde med kommunen indgå frivillige aftaler om opsparing af midler til sløjfning, ligesom der med fordel kan afsættes kommunale og statslige midler hertil.
Videregående vandbehandling
Hvad
Flere fund af uønskede stoffer i det grundvand, vi bruger til drikkevand, giver øget efterspørgsel efter nye typer af renseteknologier. Målet bør være, at de kun bruges i en midlertidig periode. Der kan dog være former for videregående vandbehandling, som forbrugerne også ønsker på sigt, fx blødgøring, der kan fjerne kalk fra vandet. Det gælder særligt i områder af landet, hvor vandet indeholder meget kalk.
Hvorfor
Grundlæggende skal vi stræbe efter, at det grundvand, vi skal bruge til drikkevand, er fri for uønskede stoffer. Desværre bliver der fundet flere og flere forurenende stoffer, ikke mindst på grund af ”fortidens synder”, dvs. stoffer der tidligere har været lovligt anvendt, men som man senere har fundet ud af, er årsag til forurening af grund- og drikkevandet. Derfor er der på nogle vandværker behov for videregående vandbehandling i en periode, nogle gange over flere år.
Hvordan
Der findes mange former for videregående vandbehandling, afhængigt af, hvilke stoffer, man ønsker at fjerne fra vandet, om det for eksempel er pesticider, PFAS eller et højt indhold af kalk. Der er også stoffer, som man ikke har udviklet metoder til at rense for endnu. Ved valg af metode bør man tage hensyn til påvirkninger af miljø og energiforbrug.