Gå til indhold

Folkemøde 2026

Danske Vandværker er vært i Drikkevandsteltet på Folkemødet på Bornholm – kig forbi!

Hvornår og hvor

Folkemøde 2026 finder sted fra torsdag 11. juni til lørdag 13. juni.

Vi glæder os til faglige og fornøjelige dage i Drikkevandsteltet, A15, Danchells Anlæg i Allinge.

Vi håber, vi ses!

Program i Drikkevandsteltet

Vi har planlagt 20 forskellige events i Drikkevandsteltet.

Desuden er Danske Vandværker inviteret ind i debatter hos andre arrangører. Disse er markeret ‘Eksternt’ i programmet herunder.

Kig forbi os i Drikkevandsteltet A15, Danchells Anlæg.

Torsdag 11. juni

Forbehold for ændringer

Kl. 10.00-10.45: Bliv god til prepping og til at hjælpe hinanden i en krisesituation

Kom forbi Drikkevandsteltet, og hør hvordan I kan danne en lokal beredskabsgruppe i jeres boligforening. Gruppen har ansvar for at udarbejde og vedligeholde en fælles beredskabsplan – og hjælpe hinanden i en krisesituation. Det kan for eksempel være, hvis der opstår en længerevarende strømafbrydelse eller vandmangel.

 

Gruppen kan enten være en del af en eksisterende bestyrelse eller nedsættes som en selvstændig arbejdsgruppe. Det vigtigste er, at der er nogle, der tager ansvar for at samle viden, koordinere indsatsen og holde beredskabsplanen opdateret.

 

Beredskabsforbundet deler en masse gode erfaringer, og du får brugbar inspiration med hjem til din boligforening eller lokale samfund.

 

Beredskabsforbundet deler også skabeloner, der gør det nemt at komme i gang.

 

Afslutningsvis perspektiverer Danske Vandværker de gode ideer og erfaringer til, hvad de lokale forbrugerejede vandværker gør i en krisesituation.

 

Deltagere

Malou Laursen, projektleder i BorgerBeredskabet
Betina Foget, uddannelsesleder i BorgerBeredskabet

 

Kl. 10.00-10.45: Eksternt: Fra generationskløft til generationsløft

Tænketanken Demokratisk Erhverv åbner, deres Demokratiscene med debatten:

 

Fra generationskløft til generationsløft.

 

Direktør Lise Lotte Toft, Danske Vandværker, deltager i debatten.

Kl. 11.00-11.45: Når sundhed flytter ind i borgerens hjem

Hvordan ser fremtidens sundhedsvæsen ud, når det rykker hjem til borgeren? I denne live-session viser vi, hvordan sensorer, wearables, 3D-printede løsninger og data allerede i dag kan understøtte behandling, opfølgning og tryghed i hjemmet.

 

Publikum inviteres ind i en konkret demonstration af tre zoner: rum, person og omgivelser. Herefter viser vi, hvordan data bliver omsat til værdi gennem dashboards for både borger og kliniker.

 

Troels Krarup Hansen bidrager med det kliniske perspektiv på, hvordan hjemmedata kan bruges i praksis, mens Trine Rolighed Thomsen og Frederik Mølgaard Thayssen guider publikum gennem teknologien og samtalen.

 

Sammen med en borger/patient sætter vi fokus på, hvordan nye løsninger kan udvikles med udgangspunkt i virkelige behov.

 

Eventet afsluttes med publikumsinddragelse og dialog om, hvad der skal til for at skalere fremtidens nære sundhedsvæsen.

 

Deltagere

  • Frederik Mølgaard Thayssen, Alexandra Instituttet
  • Troels Krarup Hansen, tilknyttet Steno Diabetes Center Nordjylland
  • Trine Rolighed Thomsen
  • Navngiven borger/patient
Kl. 12.00-12.45: Kan vi overvåge os til bedre sundhed?

Kan overvågningsdata skabe bedre sundhed for borgere og patienter uden at kompromittere privatlivet? Og hvornår går grænsen mellem nyttig indsigt og for meget overvågning?

 

I denne debat sætter Nationalt Netværk om Borgerskabte Data fokus på, hvordan data fra bl.a. spildevandsovervågning, monitorering og borgernes egne teknologier kan omsættes til løsninger, der skaber reel værdi for både borgere, patienter og samfund.

 

Med korte caseoplæg tager panelet udgangspunkt i konkrete eksempler, hvor store mængder data har bidraget til mere rettidige, målrettede og forebyggende indsatser.

 

Samtidig diskuterer vi centrale dilemmaer: Hvilke muligheder giver borgerskabte data som aktivitetsmålinger, søvn, puls og symptomer? Hvad kræver det at bruge dem ansvarligt, sikkert og etisk? Og hvordan balancerer vi ønsket om bedre sundhed med hensynet til sikkerhed, tillid og privatliv?

 

Deltagere

Bolette Søborg, Statens Seruminstitut
Jesper Eriksen, IQVIA
Jesper Juel-Helwig, Sundhedsdatastyrelsen
Moderator: Morten Larsen, Danish Life Science Cluster

Nationalt Netværk om Borgerskabte Data
Frederik Mølgaard Thayssen
Morten Larsen
Annemette Broch
Kristian Johnsen
Inge Kristensen
Trine Rolighed Thomsen

Kl. 12.00-12.45: Eksternt: Forskellige typer af forurening sætter indvinding af drikkevand under pres

EU’s Miljøagenturs telt (B13)

 

Danmark har noget af verdens reneste drikkevand.

 

Men forskellige typer af forurening sætter den fremtidige udvinding af drikkevand under pres.

 

Nitratforurening blev et centralt tema i valgkampen i 2026. Pesticider, der har været anvendt for mange år siden, er nu ved at finde vej ned til grundvandet.

 

Desuden udgør PFAS og andre industrikemikalier, med meget lave grænseværdier, en udfordring for mange vandværker.

 

Hvordan balancerer man landbrugets produktivitet med behovet for at beskytte fremtidens drikkevand?

 

Hvordan håndterer vi “evighedskemikalier” i vandet, og hvem skal betale for de dyre oprensnings- og overvågningsindsatser?

 

Og hvordan reducerer vi udvaskningen af nitrat fra gødning?

 

Deltagere

  • Magnus Løfstedt, Det Europæiske Miljøagentur (ekspert i industrikemikalier)
  • Max Hansen, DTU Fødevareinstituttet (hovedforfatter af rapporten fra DTU om nitrat i drikkevand)
  • Landbrug og fødevarer
  • Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker
  • Politikere: NN
Kl. 13.00-13.45: Har valget forurenet drikkevandet?

Drikkevandet blev et af valgkampens mest markante temaer. Diskussionen om nationalt sprøjteforbud fyldte meget, men skabte den også unødig bekymring blandt danskerne?

 

Under topmødedebatten på TV2 sad vært Cecilie Beck med vand fra Aalborg, og kommenterede på, at kandidaterne ikke skulle drikke vandet. Episoden blev for mange et symbol på en valgkamp, hvor retorikken om drikkevandet skabte tvivl om kvaliteten af det vand, der kommer ud af hanerne. Problemet er ikke kvaliteten af vores drikkevand, men stigende forurening af vores grundvand.

 

Dansk drikkevand lever op til alle krav og regnes blandt verdens reneste. Så hvad var konsekvensen af valgkampens fortælling om drikkevandet? Skabte den politiske debat større forståelse for behovet for beskyttelse af grundvandet, eller svækkede den borgernes tillid til drikkevand?

 

Vi spørger politikere, vandsektoren, medier og forskere: Hvordan taler vi ansvarligt om drikkevandets fremtid uden at skabe frygt for at åbne for vandhanen?

 

Deltagere

  • Ole Birk Olesen, gruppeformand Liberal Alliance
  • Pil Christensen, miljøordfører, Enhedslisten
  • Lise Lotte Toft, direktør i Danske vandværker
  • Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA
  • Moderator: Issa Mahmoud Jeppesen, journalist
Kl. 14.00-14.45: Hvem ejer dine vanddata?

Flere data om vand- og spildevandsforbrug lover mindre spild, lavere regninger og en grønnere hverdag. Men hvem får egentlig magten over tallene – forbrugerne eller systemet? På Folkemødet stiller vi skarpt på, hvad flere forbrugsdata betyder for helt almindelige mennesker, og hvor grænsen går mellem service og overvågning.

 

Vi debatterer med udgangspunkt i forbrugeren mellem privatliv og digitalisering:

 

– Hvad får almindelige husstande konkret ud af mere detaljerede data om deres vand- og spildevandsforbrug?

– Hvor går grænsen for dataindsamling, ansvar og gennemsigtighed?

– Skal forbrugsdata være forbrugerens ejendom?
– Hvem må bruge data: Vandværker, forsyninger, installatører, energiselskaber, kommuner?

– Hvordan undgår vi, at forbrugerne drukner i apps og varslinger?

 

Deltagere

  • Lars Holmegaard, formand for Vand DUG, direktør i Lemvig Vand og Klimatorium
  • Anna Milena Magnusson, ekspert i dataetiske og lovmæssige perspektiver, Os&Data
  • Henrik Fugmann, formand i Tekniq
  • Jan Andersen, Øster Hurup Vandværk og landsformand i Danske Vandværker
  • Moderator: Stener Glamann, journalist
Kl. 15.00-15.45: Kemi i hverdagen – hvad bør vi være bekymret for?

Vi er omgivet af kemikalier. Hvor bekymrede bør vi være for, hvordan de påvirker miljø og mennesker?

 

Vi har inviteret to eksperter til en snak om kemikalier i hverdagen, belyse vores bekymringer og svare på vores spørgsmål.

 

Nina Cedergreen forsker i hvordan kemikalier påvirker miljøet og den samlede virkning af de mange kemikalier, vi og miljøet udsættes for.

 

Amalie Timmermann forsker i sundhedseffekter af miljøkemikalier, herunder PFAS-stoffer.

 

Kom og spørg eksperterne om, hvor bekymrede vi skal være for de kemikalier, som omgiver os i dagligdagen.

 

Undervejs tager vi temperaturen hos publikum om, hvad de tror, der påvirker vores sundhed og miljø mest – for eksempel: botox, pesticider, medicin, kaffe og andre produkter i hverdagen. Kom forbi og få tingene sat i perspektiv – og få svar på de spørgsmål, du er i tvivl om.

 

Deltagere

  • Nina Cedergreen, professor, Miljøkemi, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet
    Amalie Timmermann, lektor, Miljøepidemiolog, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
    Moderator: Gitte Lillelund Bech, selvstændig rådgiver
Kl. 16.00-16.45: Hvad kan vandværket lære af den lokale købmand?

Næsten ni ud af 10 danskerne oplever, at deres lokale, frie købmand spiller en væsentlig rolle i lokalsamfundet. Det handler ikke kun om varer på hylderne, men om relationer og synlighed, men også om at købmanden opfattes som omdrejningspunktet for lokalsamfundet.

 

Vandværket har også stærk lokal forankring. Vandværket er ofte ejet af borgerne selv, drevet af lokale bestyrelser og forvalter noget af det mest unikke, vi har i Danmark, nemlig vores grundvand. I en tid, hvor klima, natur og bæredygtighed fylder mere end nogensinde – ikke mindst blandt unge – spiller vandværkerne også en central rolle i den grønne omstilling.

 

Alligevel lever vandværket langt mere stille end købmanden. Man møder det ikke i hverdagen og opdager det først, hvis det ikke virker. Så spørgsmålet er, om vandværket kan – og skal – indtage en stærkere rolle som lokalt samlingspunkt. Kan det blive et synligt samlingspunkt for grøn omstilling og engagere flere borgere og unge i fællesskabet om vores drikkevand?

 

Deltagere

  • Mette Boye, vicedirektør og programchef i Gate 21
  • Simone Klint, seniorkonsulent i We Do Democracy
  • Jannick Nytoft, direktør i Samvirkende Købmænd
  • Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
  • Eigil Lang, bestyrelsesmedlem i ungdomsorganisationen SAGA
  • Moderator: Anja Philip
Kl. 17.00-17.45: Spørg eksperterne om nitrat i drikkevandet

Kom til en folkeoplysende om nitrat i drikkevand – vi går alle hjem lidt klogere end, da vi kom.

En ekspertgruppe har anbefalet at sænke grænseværdien for nitrat i drikkevandet markant for at gavne folkesundheden. Men kan vi drikke vand fra hanen og bliver vi syge?

 

Amalie Timmermann, Cand.Scient.San.Publ. ved Statens Institut for Folkesundhed., og har deltaget i ekspertgruppen, der anbefaler at grænsen for nitrat i drikkevand sænkes markant. Spørg Amalie om du skal frygte at blive syg og andre bekymringer.

 

Vi får også besøg af chefkonsulent Pernille Stampe Jakobsen fra Aalborg Vandforsyning. Her er de i gang med at installere et rensningsanlæg for at nedbringe nitrat i de nordjyske forbrugeres drikkevand. Hør hende fortælle om, hvad vandværket gør, og om dialog med bekymrede forbrugere.

 

Vi skal også have en lille smagsprøve af vand med nitrat fra Aalborg – hvis vi tør!

 

  • Deltagere
  • Pernille Stampe Jakobsen, chefkonsulent i Aalborg Forsyning
  • Amalie Timmermann, Cand.Scient.San.Publ. ved Statens Institut for Folkesundhed
    Moderator: Stener Glamann, journalist

Fredag 12. juni

Forbehold for ændringer

Kl. 10.00-10.45: Hvem passer på drikkevandet, når jorden er giftig?

Vi graver sandheden frem om hvem, der passer på drikkevandet, når forurenet jord flyttes.

 

Erkan Özden dykker ned i de seneste års sager om svindel med jord, bl.a. Nordic Waste-sagen og programmerne som Den sorte svane og Operation X, der har sat fokus på en jordbranche præget af store økonomiske interesser, svindel og utilstrækkeligt tilsyn.

 

Forurenet jord risikerer at ende tæt på eller i områder, hvor der indvindes drikkevand. Samtidig har der i flere kommuner været eksempler på fund af PFAS og pesticider over kvalitetskriterierne tæt på de områder, hvor drikkevandsboringerne ligger, hvilket rejser spørgsmål om beskyttelsen af grundvandet er tilstrækkelig.

 

I starten af året blev der indgået en politisk aftale om forurenet jord med 15 indsatser mod svindel og bedre håndtering af jordflytning, men den direkte beskyttelse af drikkevandet er udskudt til senere eller skubbet til side.

 

I denne debat spørger vi: Kan vi vente på mere viden, mens forureningen potentielt fortsætter? Og hvem har reelt ansvaret for kontrol og tilsyn og sikringen af drikkevandet?

 

Deltagere

  • Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker
  • Niels Bukholt, sekretariatsleder i affald- og ressourceindustrien i Dansk Industri
  • Lars Gaardhøj, næstformand i Danske Regioner, regionrådsformand i Region Hovedstaden
  • Line Barfod, klima-, miljø- og teknikborgmester i København, udvalgsmedlem af KL’s Klima-, Natur- og Planudvalg og medlem af KL’s bestyrelse, Enhedslisten
  • Moderator: Erkan Özden, journalist
Kl. 11.00-11.45: Vandets vej fra boring til vandhane – hvordan sker det?

rKom og bliv klogere på, hvordan drikkevandet bliver til og kommer ud af din vandhane.

 

De fleste drejer på vandhanen, og der kommer vand ud. Det er nok den erfaring, de fleste af os har. Men hvordan går det til, og hvad sker der på vandværket?

 

Langt nede i jorden under os, findes grundvandet. Det pumper vi op, det bliver iltet og filtreret på vandværket, som sender det af sted til os, der åbner vandhanen og drikker det.

 

Kom og bliv klogere på, hvordan det sker, og hvorfor det er så vigtigt, at vi passer på vores grundvand!

 

Se en vandpumpe, som normalt er mange meter nede i joden – og løft den. Hvis du kan – den er tung!

 

Vi har også taget en vandmåler med, der viser dit forbrug.

 

Og så skal vi smage på råvand fra Tejn Vandværk. Det vil sige inden vandet er kommet gennem vandværkets store filteranlæg – det smager måske lidt fladt.

 

Deltagere

  • Henrik Petersen, teknisk rådgiver, Danske Vandværker
  • Thorbjørn Gjessing, driftsleder Tejn Vandværk
  • Jan Andersen, Danske Vandværker
  • Poul Bøgelund Johansen, Senior Sales Engineer, Grundfos
  • Ordstyrer: Jeppe Krag, Danske Vandværker
Kl. 12.15-12.55: Grøn Trepart og grundvandsbeskyttelse – hænger det sammen?

Beskytter Grøn Trepart grundvandet godt nok – eller er et sprøjteforbud nødvendigt?

 

Den grønne trepart er lanceret som ambitiøst svar på nogle af Danmarks største klima- og miljøudfordringer. Samtidig står beskyttelsen af grundvandet som fundamentet for vores drikkevand. 

 

I debatten om drikkevandsbeskyttelse under valgkampen, blev det bl.a. diskuteret, hvorvidt den grønne trepart kunne beskytte grundvandet tilstrækkeligt, eller om der var behov for beskyttelse gennem et nationalt sprøjteforbud.  

 

Spørgsmålet er: Hvordan er sammenhængen mellem de sårbare grundvandsdannende områder (SGO) og de arealer der udpeges i den grønne trepart? Kan og bør fremtidens drikkevand blive beskyttet gennem den grønne trepart, eller skal der laves et national sprøjteforbud i SGO nu, og så efterfølgende omlægge til natur i områderne gennem treparten? 

 

Deltagere

  • Stine Johansen, Kommunernes Landsforening
  • Lars Midtiby, Danmarks Naturfredningsforening
  • NN, Landbrug & Fødevarer
  • Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker
  • Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA
  • Moderator: Troels Mylenberg, journalist
Kl. 13.00-13.45: Quiz om drikkevand – lykkehjulet vælger

Vi tester politikere og publikum om deres viden om drikkevand – og hvad der truer!

 

Med udgangspunkt i aktuelle udfordringer som pesticider, PFAS, nitrat, sprøjteforbud og vandmangel afgør lykkehjulet spørgsmålene. Vi får konkrete påstande og dilemmaer frem i lyset.

 

 

Vandværkernes organisationer er aktivt med undervejs og fungerer som medspillere, hvor de bekræfter eller afkræfter dilemmaer og mulige handlinger.

 

 

Publikum er også aktivt med undervejs og quizzer med. Ved håndsoprækning afgive de deres svar ved at bruge svarkort A, B eller C, der ligger fremme. På den måde udgør flertallet hos publikum et hold.

 

Deltagere

  • Torsten Gejl, miljøordfører, Alternativet
    Ellen Trane, forperson DANVA
  • Jan Andersen, landsformand Danske Vandværker
  • m.fl.
  • Moderator: Erkan Özden
Kl. 14.00-14.45: Varme i stuen og vand i hanen – det starter med os selv

Fælles vand og varme er dansk DNA – men har bestyrelserne de rette kompetencer? 

 

Vi tænker sjældent over det: at der er rent vand i hanen, og varme i radiatoren. Men bag godt halvdelen af vandet og store dele af varmen står forbrugervalgte bestyrelser. 

 

I Danmark ejer vi mange vandværker og fjernvarmeselskaber i fællesskab. Det er en del af vores demokratiske DNA – og en styrke. Men opgaven vokser: PFAS, nitrat, klimatilpasning, investeringer, cybertrusler og stigende krav kræver både engagement og nye kompetencer. 

  

Derfor er spørgsmålet ikke kun, om vi har vand og varme i dag – men om bestyrelserne er rustet til fremtiden. Et udvalg nedsat af erhvervsministeren har fremlagt anbefalinger til at styrke ledelsen i demokratisk ejede virksomheder. 

 

Hvordan tiltrækker vi nye kræfter og kompetencer? Skal vi rekruttere mere målrettet – eller åbne for eksterne? 

 

For forbrugerejerskab er en superkraft. Men kun hvis vi udvikler og bruger den rigtigt. 

 

Deltagere

Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme
Lise Lotte Toft, direktør DVV
Peter Hedegaard Madsen, Partner, Advokat (H), Poul Schmidt, Kammeradvokaten
Moderator: Maj Baltzarsen, vicedirektør Tænketanken Brundtland

 

Kl. 15.00-15.45: Kan hackeren lukke for vandet?

nKan cyberangreb ramme vores drikkevand, og er vandværkerne klar, hvis de bliver angrebet?

 

I en tid præget af cyberangreb, klimaforandringer og geopolitisk uro er de grundlæggende forsyninger blevet en del af det sikkerhedspolitiske landskab. I denne debat zoomer vi ind på, hvad der sker, når drikkevandet bliver angrebet. Hvordan ser et hackerangreb på et vandværk egentlig ud? Er det et realistisk scenarie eller en overdrevet trussel? Og hvor sårbare er vores vandforsyning?

 

Danmark har en særlig model med mange lokalt forankrede vandværker drevet tæt på forbrugerne. I denne debat ser vi på, hvordan et hackerangreb på et vandværk kan foregå i praksis, hvordan det opdages og håndteres, og hvem der træder til, hvis det sker.

 

Med input fra cybersikkerhedseksperter, forskere i hybrid krigsførelse og vandsektoren diskuterer vi også, om den decentrale struktur er en sårbarhed – eller netop en styrke, der kan sikre, at der stadig kommer vand ud af hanen, selv hvis hackeren forsøger at lukke for det.

 

Deltagere 

  • René Kvist, næstformand i landsbestyrelsen i Danske Vandværker
  • Kasper Hjortborg, CEO ved SagaLabs, der træner virksomheder i realistiske angreb- og forsvarsscenarier inden for cybersikkerhed (inviteret og kommer).
  • Emil Bisgaard, partner og ekspert i cybersikkerhed og resiliens hos Poul Schmith
  • Peter Viggo Jakobsen, Ph.d. i international politik og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet
  • Moderator: Laurids Hovgaard, redaktør på ResilienceTech

 

 

 

 

Kl. 15.00-15.45: Eksternt: Fra vandløfter til handling

F18 – Scenen for Samfundsansvar – ESG

 

Valgkampen har været fyldt med vandløfter – nu skal der handles.

 

91 procent af danskerne ønsker, at der bliver indført et sprøjteforbud, der, hvor deres drikkevand indvindes.

 

Mange partier lovede i valgkampen, at de ville indføre sprøjteforbud i de områder, vi indhenter vores drikkevand. Valget er overstået, og det er tid til at se handling, der beskytter vores drikkevand nu.

 

Vi har ikke tid til at vente på mere snak. Hvordan sikrer vi, at løfterne bliver omsat til konkret handling? Hvordan fastholder vi vand på den politiske dagsorden? Hvordan og hvornår vil partierne handle på deres løfter fra valgkampen. Hvor skal pengene komme fra?

 

Deltagere

  • Lise Lotte Toft, direktør Danske Vandværker
  • Carl-Emil Larsen, direktør DANVA
  • m.fl.
  • Moderator: Lars Trier Mogensen
Kl. 15.15-16.00: Eksternt: En CER-lig dag – forsyningssikkerhed på Bornholm

Huset, Byggepladsen, DI-område

 

Artelia, rådgivende ingeniørfirma, arrangerer i samarbejde med DI en beredskabs-workshop.

 

Moderator Tore Hamming styrer deltagerne gennem en strategisk risikoworkshop med udvalgte trusselsscenarier – dog i en hyggelig tone.

 

Formålet er at give tilhørerne indsigt i, hvordan man vurderer og finder konkrete mitigerende tiltag for at beskytte drikkevandet mod hybridtrusler, når nu lovgivningen og vejledninger ikke giver meget hjælp.
De mest sandsynlige trusselsscenerier mod forsyningssikkerhed vil blive vurderet.

 

Debattørerne skal drøfte konsekvensen af truslen for samfundet og vandværket samt mulige mitigerende tiltag.

 

Det er også en ærlig betragtning af at den geopolitiske situation kræver noget af den samfundskritiske infrastruktur, og at en hændelse vil påvirke befolkningen.

 

Deltagere

 

  • Styrelsen for samfundssikkerhed (SAMSIK)
  • Bornholms Energi og Forsyning
    Jan Andersen, landsformand i Danske Vandværker
  • Rådgivende ingeniør Artelia
  • Moderator: Tore Hamming

 

Kl. 16.00-16.45: Bornholm gik i sort – kan resten af Danmark klare det?

Bornholm mistede strømmen i timer – hvad sker der med vandet og varmen, når strømmen svigter?

 

Vi tager strøm, vand, varme og internet for givet, men hvad sker der, når de pludselig forsvinder? Strømudfald på Bornholm i januar mindede os om, hvor afhængige vi er af vores kritiske infrastruktur, og hvor hurtigt hverdagen kan blive påvirket, når strømmen går. 

 

Cybertrusler, klimaforandringer og geopolitisk usikkerhed lægger et voksende pres på forsyningerne. I denne debat dykker vi ned i, hvordan Danmark bedst beskytter og styrker vores forsyning af strøm, vand og varme. Hvad kan vi lære af strømsvigtet på Bornholm og af lignende hændelser og strømafbrydelser i andre europæiske lande. 

 

Hvordan opdager og håndterer vi nedbrud? Hvilken rolle spiller ny lovgivning om kritisk infrastruktur? Og hvordan kan lokale beredskaber, forsyningsselskaber og myndigheder sammen sikre, at samfundet fungerer – også i en krisesituation? 

 

Kom og vær med til en debat om, hvordan vi holder samfundets vigtigste systemer kørende i en mere usikker verden. 

 

Deltagere

  • Neel Ploug Olsen, landsbestyrelsesmedlem i Danske Vandvæker
  • Carsten Damgaard, direktør i Brand og Sikring
  • Claus Andersen, administrerende direktør, Bornholms Energi og Forsyning
  • Nicolai Kipp, afdelingschef for Varmefaglig afdeling i Dansk Fjernvarme
  • Christian Friis, kontorchef i NOST-sekretariatet, Styrelsen for Samfundssikkerhed
  • Moderator: Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech 
Kl. 17.00-18.00: Hele teltet synger – fællessang i Drikkevandsteltet

gFællessang, nærvær og fællesskab midt i Folkemødets travlhed. 

 

Fællessang er mere end musik – det er en oplevelse, der skaber nærhed mellem mennesker, der ikke kendte hinanden for et øjeblik siden. I Danske Vandværkers Drikkevandstelt inviterer vi til fællessang, hvor fællesskab er vigtigere end sangtalent. Her er det tilladt at synge med – og tilladt at synge falsk. 

 

Pianist Kresten Lundsgaard-Leth slår tonerne an, når vi synger højskolesange, danske klassikere og kendte radiohits – ikke kun om vand, regn og hav, men om alt det, vi deler som mennesker. 

 

Kom forbi, smid hæmningerne og mærk, hvordan sang kan samle mennesker på tværs. 

 

Og når de sidste toner har lagt sig, kan du blive hængende. Der er grin i teltet og gode samtaler i vente – for fællessang er også den bedste opvarmning til netværk.

Lørdag 13. juni

Forbehold for ændringer

Kl. 10.00-10.45: Året der gik i vandets tegn – status på drikkevandet

En markant vandprofil ser tilbage på årets vigtigste begivenheder for drikkevandet

 

Hvordan har året formet udviklingen for dansk drikkevand? Hvilke emner fyldte mest i debatten, og hvilke udfordringer og muligheder står vandsektoren overfor fremadrettet?

 

Vi har inviteret en markant profil fra vandbranchen til at sætte spot på årets vigtigste begivenheder, beslutninger og tendenser inden for drikkevand. Med perspektiv, indsigt og aktuelle eksempler ser vi tilbage på året, der gik – og frem mod det, der venter.

 

Deltagere

Markant vandprofil (TBA)

  • Moderator: Stener Glamann
Kl. 11.00-11.45: Hvordan undgår du PFAS i produkter rundt om dig?

Der er PFAS i nærmest alle hverdagsprodukter omkring os – fra stegepander til regntøj. Men hvad er PFAS egentlig, og hvorfor vækker PFAS-stofferne stor bekymring?

 

Danske Vandværker har inviteret Emil Damgaard-Møller, seniorkonsulent og ph.d. fra Teknologisk Institut.

 

Med sin kemiker-humor og konkrete eksempler vil Emil gøre os klogere på både fordelene og de store ulemper ved PFAS, samt hvordan vi kan finde gode alternativer til produkter uden PFAS-stofferne.

 

Emil vil også fortælle, hvordan Danmark er blevet et foregangsland i reguleringen af PFAS – blandt andet med forbud mod PFAS i fødevareemballage som pizzabakker og nye regler for PFAS i tøj fra 1. juli 2026.

 

Kom forbi Drikkevandsteltet og få inspiration til, hvad du selv kan gøre.

Deltager

Emil Damgaard-Møller, seniorkonsulent og kemiker, ph.d. fra Teknologisk Institut.

 

Emil er ekspert i PFAS i produkter, udfasning af PFAS, materialerådgivning, produktudvikling, grøn omstilling og materialekemi.

 

 

 

 

 

Kl. 12.00-12.45: Skal du rense dit drikkevand? 

Pesticider, nitrat og kemikalier truer fremtidens drikkevand. Men det er debatten om, hvordan vi håndterer den trussel, der er en risiko for forbrugernes tillid til vandforsyningen.  

 

Det blev tydeligt under valgkampen, hvor vores drikkevand fik en helt central plads i samfundsdebatten.  Men nogle steder kørte diskussionen af sporet, og det førte til decideret vildledning af forbrugerne, som kan blive utrygge. 

 

Eksempelvis anbefalede populære platforme som Her Går Det Godt og Ludvigs Podcast direkte forbrugerne at installere filteranlæg i eget hjem, hvis de ville kunne drikke vandet med ro i maven. 

 

Samtidig ser vi flere virksomheder, der lukrerer på forbrugernes frygt og sælger filteranlæg til private. Men er det virkelig nødvendigt?  

 

Sammen med Forbrugerrådet Tænk og DTU sætter vi fokus på emnet og diskuterer, hvordan man som forbruger skal forholde sig. Debatten skal skabe klarhed om vores drikkevand samt afmontere misforståelser og frygt. 

 

Deltagere:

 

  • – Christel Søgaard Kirkeby, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.
  • – Hans Jørgen Albrecthen, professor i Public Health Engineering ved DTU Miljø
  • – Lise Lotte Toft, direktør Danske Vandværker
  • – Moderator: Anja Philip
Kl. 12.00-12.45: Eksternt: Den Store Demokrati Quiz

Den medlemsdemokratiske scene (K4)

 

Den Store Demokrati Quiz, sætter generationerne op mod  hinanden i en quiz om alt fra andelsbevægelsens historie til tømmermandskure fra Allinge Brugs og Taylor Swift.

 

To hold, unge mod gamle, konkurrerer om spørgsmål inden for demokrati, andelskraft, popkultur og hverdagsliv. Undervejs er der challenges, publikumsjoker og overraskelser.

 

Formålet er enkelt: at vise at demokrati er sjovt og generationsoverskridende – og at ingen ved det hele alene.

 

Publikum er med hele vejen og afgør sammen med det kyndige dommerhold, hvem der fortjener æren.

 

Deltagere

  • Annette Jorn, Coop
  • Jan Andersen, landsformand Danske Vandværker
  • Erik Kornerup, næstformand DUF
  • NN, Demokratisk TalentLab
Kl. 13.00-13.45: Hvem skal sikre, at vi ikke løber tør for drikkevand?

Presset på grundvandet stiger – hvem har ansvaret for at sikre fremtidens drikkevand i Danmark?

 

HOFOR peger i hvidbogen ‘Før vi løber tør for drikkevand’ (2025) på, at hovedstadsområdet allerede omkring 2040 kan risikere at mangle vand svarende til Odenses samlede årlige forbrug. Det rejser et grundlæggende spørgsmål: Har Danmark den rette struktur til at sikre fremtidens drikkevand?

 

Danmark er kendt for rent drikkevand direkte fra hanen, men presset på grundvandet vokser. Flere mennesker, pesticidfund, klimaændringer og stigende vandforbrug udfordrer en model, hvor ansvaret er fordelt mellem stat, regioner, kommuner og forsyningsselskaber. Spørgsmålet er derfor, om Danmark fortsat kan beskytte drikkevandet med den nuværende struktur eller om tiden er kommet til en mere samlet styring.

 

I debatten mødes aktører fra kommuner, regioner, vandværker til en diskussion af, om Danmark har brug for en national vandressourcemyndighed eller om en stærkere central styring risikerer at svække det lokale ansvar, som i mere end 100 år har været fundamentet for dansk vandforsyning.

 

Deltagere

  • Line Ervolver, formand for Miljø og Klimaudvalget i Region Hovedstaden
    Lise Lotte Toft, direktør Danske Vandværker
    Moderator: Stener Glamann

Stemning fra Folkemødet 2025