Hvornår skal vandværker betale skat?
Vandværker skal ikke betale skat af deres hovedvirksomhed – det vil sige når det leverer vand til andelshaverne.
- Skattefritagelsen forudsætter, at vandværket ikke er omfattet af den økonomiske regulering i vandsektorloven
- Vandværket står åbent for alle i forsyningsområdet
- Indtægter fra andelshavere bruges kun til at drive vandværkets formål (hovedvirksomhed)
Konsekvens: Hvad er hovedvirksomhed og tilknyttet?
Konsekvensen af manglende opfyldelse af de tre betingelser er, at vandværket bliver skattepligtig efter de almindelige regler om beskatning.
Herefter er foreninger skattepligtige af den omsætning de har med ikke-medlemmer.
Det kan derfor have skattemæssig betydning, hvordan vandværket er organiseret og reelt virker. Skattefritagelse efter selskabsskatteloven gælder nemlig kun for selskaber, herunder a.m.b.a. og fonde.
Et I/S beskattes i modsætning til et a.m.b.a. ikke som virksomhed, men det er de enkelte interessenter der beskattes.
Dette har medført at SKAT anmoder vandværker om at oplyse CPR-numre på interessenterne, da de som de reelle ejere er skattesubjekter. Vi anbefaler derfor også, at man som vandværk omlægges til et a.m.b.a., læs mere her.
Det er vigtigt at bemærke, at der tages stilling til, hvorvidt der reelt er tale om en forening eller et I/S. Navnet er ikke i sig selv afgørelsen. Se mere om vurderingen af organisationsform nedenfor.
De tre forudsætninger hænger sammen med kravet om forsyningspligt og princippet om ”hvile-i-sig-selv”, der begge udspringer af vandforsyningsloven. (Hvis de tre forudsætninger ikke er opfyldt, er der ikke tale om et vandværk efter vandforsyningsloven, hvilket fører til et helt andet emne og andre problematikker.)
Vandværker er historisk set organiseret som foreninger. Foreninger, der er stiftet med almennyttige formål, er som udgangspunkt ikke skattepligtige af den indkomst de har ved at levere ydelser til deres medlemmer jf. SEL § 1, stk. 5. Dette anses nemlig ikke for at være erhvervsvirksomhed som ellers vil være skattepligtig jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 6.
Er vandværket indrettet som en forening i vedtægterne, er det således fritaget for skattepligten af den indkomst der kommer fra de almindelige forbrugere. Dette gælder uanset om vandværket kalder sig et I/S eller et a.m.b.a.
Så længe vandværket kun har omsætning der kommer fra medlemmerne, er det således ikke relevant i praksis om det er et I/S og a.m.b.a.
Det er derfor rigtig vigtigt, at der er styr på vedtægterne og disse reelt afspejler en forening og ikke et I/S. For I/S’er er nemlig som udgangspunkt ikke omfattet af selskabsskatteloven og derfor ikke fritaget af skattepligten. Se mere i afsnittet lige nedenfor.
Forening eller I/S
Det er SKAT der vurderer om vandværket reelt er en forening eller et I/S i skatteretlig henseende. Vandværkets vedtægter indgår i en konkret vurdering af, hvorvidt vandværket er et a.m.b.a. eller et I/S, men det er en samlet vurdering af de faktiske forhold der bliver lagt til grund.
Nedenfor kan I se, hvilke kriterier der blandt andet indgår i vurderingen.
Kriterier for forening (Gælder også for a.m.b.a)
- – Den enkelte andelshaver hæfter kun med sit indskud (kontingent)
- – Mange deltagere
- – Deltagerkredsen skifter da nogle deltagere afløser andre
- – Sammenslutningen styres af foreningsorganer, det vil sige generalforsamling eller repræsentantskab og en valgt bestyrelse
- – Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri
- – En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den der træder ud krav på nogen del af dennes formue
- – Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter
- – En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål
- – Hvis vurderingen peger i retning af, at der er tale om en forening, så vil vandværket typisk ifalde beskatning som en forening
Kriterier for I/S interessentskab
- – Den enkelte deltager hæfter personligt (og solidarisk) for sammenslutningens forpligtelser få deltagere
- – Deltagerne er de samme under hele interessentskabets levetid
- – Der kræves enstemmighed blandt deltagerne til alle væsentlige beslutninger
- – Optagelse af ny deltager betragtes som stiftelse af nyt interessentskab
- – En deltagers udtræden betragtes som opløsning af det bestående og stiftelse af nyt interessentskab
- – Den udtrædende har krav på en ideel anpart af interessentskabets aktiver, således at opløsningen medfører skifte (formuerealisation) Sammenslutningen har et rent erhvervsmæssigt formål
I henhold til skattepraksis måles der på en flerhed af faktorer i afvejningen. Det vil sige, at hæftelsesbestemmelsen, som normalt er den mest tungtvejende forskel mellem et interessentskab og andre selskabsformer, ikke i sig selv afgør skattepligtsstatus.
Undtagelser for skattefritagelsen
Selvom vandværket som udgangspunkt er fritaget fra at betale skat, kan der være tilfælde der medfører skattepligt eller delvis skattepligt.
Tilknyttet virksomhed
Vandværker er skattepligtige af de opgaver, de løser uden for hovedvirksomheden.
Det er i situationer med tilknyttet virksomhed vandværkerne skal passe på, for skattepligten kan let få afsmittende virkning på de aktiviteter der kan rummes inden for hovedvirksomheden, men som genererer omsætning fra ikke-andelshavere, for eksempel andre vandværker eller spildevandselskaber.
Skattefritagelsen kan dog opretholdes, hvis aktiviteterne udøves i et datterselskab. Se mere nedenfor.
I praksis har vi dog set en noget pragmatisk praksis fra SKAT, hvor omfanget af begrebet hovedvirksomhed vurderes bredere end vi førhen har antaget. Dette medfører således bredere grænser for, hvad et vandværk kan gøre uden at blive skattepligtig. Helt konkret lægger skat vægt på at;
- – der ikke må være tale om aktiviteter, der medfører en merudgift for vandværket
- – arbejdet udføres med de ressourcer, som vandværket af nødvendige årsager allerede har til rådighed
- – at det udgøre en mindre del af den samlede omsætning (vi har set 17 %, blev tilladt).
Konsekvensen af at udøve skattepligtig tilknyttet virksomhed er, at I bliver skattepligtige af al omsætning med ikke-medlemmer, for eksempel indkomst fra spildevandsselskaber eller andre vandværker.
Hvad er hovedvirksomhed og tilknyttet virksomhed?
Hovedvirksomhed er den aktivitet i vandværket, der knytter sig til vandværkets primære kerneaktivitet.
Og på tilsvarende vis er tilknyttet virksomhed den aktivitet, der ligger uden for vandværkets primære kerneaktivitet, altså at levere rent vand til forbrugerne.
Det vil altid være en konkret vurdering, om en aktivitet betragtes som hovedvirksomhed eller tilknyttet virksomhed.
Sondringen mellem hovedvirksomhed og tilknyttet virksomhed kan være flydende. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte vores rådgivere.
Vandsektorloven
Vandværker der er omfattet af vandsektorloven – fakturerer over 200.000 kubikmeter – er reguleret af bekendtgørelsen om deltagelse i tilknyttet virksomhed (bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed). Bekendtgørelsen definerer omfanget af hovedvirksomhed og indeholder samtidig en udtømmende liste over de aktiviteter der er tilladt at udøve som tilknyttet virksomhed. Se listen nedenfor under “tilladt tilknyttet virksomhed”.
Modsætningsvis er der ikke en positiv liste der regulerer, hvad vandværker uden for vandsektorloven må udøve af tilknyttet virksomhed, men vi vurderer at de i praksis vil have samme handlemuligheder som de vandværker der er omfattet.
Tilladt tilknyttet virksomhed
Tilknyttet virksomhed er kun tilladt hvis:
- – Der skal være en naturlig og snæver sammenhæng mellem vandværkets hovedvirksomhed og den tilknyttede virksomhed.
- – Vandværket s samlede tilknyttede virksomhed skal arbejdsmæssigt og økonomisk have et væsentligt mindre omfang end hovedvirksomheden.
Hertil kommer at de omfattede vandværker kun må udøve følgende aktiviteter efter § 2, stk. 2:
- – Udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet, der er nødvendig af hensyn til vandselskabets sikring af forsyningssikkerheden og af hensyn til øvrige lovkrav.
- – Udnyttelse af vandselskabets særlige viden fra vandselskabets hovedvirksomhed til eksempelvis kursusvirksomhed, deltagelse i samarbejder med private aktører, herunder vedrørende private aktørers teknologiudvikling og eksportvirksomhed.
– Salg af rettigheder til resultaterne af udvikling, der hidrører fra udviklings- og demonstrationsvirksomhed vedrørende vandselskabets hovedvirksomhed.
- – Drift af vejafvandingsanlæg i vandselskabets eget forsyningsområde.
- – Rottebekæmpelse i vandselskabets eget forsyningsområde.
- – Drift af forrensningsanlæg for offentlige og private institutioner og virksomheder.
– Teknisk bistand til kommunens udarbejdelse af kommunale vandforsyningsplaner og spildevandsplaner.
- – Vandforsyningers afregning og indberetning for spildevandsforsyninger, når dette foretages i forbindelse med vandforsyningers måleraflæsning i vandforsyningens eget forsyningsområde.
I sammenhæng med kravene og forpligtelserne der følger af vandforsyningsloven, er der altså grænser for, hvad et vandværk må ud over at levere vand.
Eksempler
Samarbejder er et klassisk eksempel på aktiviteter der ofte er tilknyttet virksomhed. Det kan være at der leveres vand til et nabovandværk eller at der supporteres med en tekniker en time om ugen. I sådanne tilfælde vil aktiviteten medføre omsætning fra ikke-andelshavere, hvilket er tilladt efter TA-bekendtgørelsen, men som udgangspunkt er en skattepligtig omsætning.
Vederlag for udlevering af måleroplysninger er endnu et klassisk eksempel på linje med samarbejder.
Datterselskaber
Tilknyttede virksomhed der udøves gennem et datterselskab, medfører ikke skattepligt af de andre aktiviteter i vandværket, jf. selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4a).
Datterselskaber kan altså benyttes til at udøve tilknyttet virksomhed og opretholde skattefritagelsen i selve vandværket. I praksis vil den tilknyttede virksomhed derfor medfører skattepligtig indkomst hos datterselskabet i stedet for selve vandværket.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at selvom aktiviteten er udlagt i et datterselskab, så finder TA-bekendtgørelsen stadig anvendelse for vandværker der er omfattet af denne. I skal derfor huske at undersøge om aktiviteten man ønsker, er tilladt.
Vi ser dog at der i praksis sjældent er behov for at udskille tilknyttet virksomhed i et datterselskab. SKAT har anlagt en pragmatisk praksis, hvorefter at de fleste situationer som vandværker oplever, kan rummes inden for hovedvirksomheden.
Vi anbefaler dog altid, at I søger rådgivning hos os og et bindende svar fra SKAT for at få fuld klarhed over jeres konkrete situation, inden I igangsætter tilknyttet virksomhed.
Solceller
En anden undtagelse til skattefritagelsen er indtægter fra produktion af overskydende el, jf. selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4a).
Det ændrer altså ikke på skattefritagelsen, at vandværket selv producerer el, f.eks. med solceller. Heller ikke når den uudnyttede energi sælges videre på elnettet. Det er udelukkende de indtægter fra den overskydende produktion der er skattepligtige. Dette har SKAT bekræftet i et bindende svar til et af vores medlemmer. I kan se svaret her.
I samme svar gør SKAT gældende at der ikke er en begrænsning af kapaciteten af elproduktion på 25KW, hvilket der er for fjernvarmeselskaber.
Det skal dog bemærkes, at et vandværk ikke må kunne producere væsentlig mere end de benytte i peak perioder, da dette kan være en ulovlig disposition efter vandforsyningsloven og i strid med ”hvile-i-sig-selv princippet”.
Gælder bundfradraget for indkomsten af solgt energi fra solceller også for vandværker?
Nej, det gør det desværre ikke. Bundfradraget på 7.000 kr. gælder kun personer (Hjemlen til bundfradraget findes i Ligningsloven § 8 P, stk. 2.)
Vi arbejder politisk på at få et tilsvarende bundfradrag indført for vandværker. Det gør vi fordi det giver mening, da indkomsten fra solceller som regel er ret beskeden og det giver administrativt arbejde ved en selvangivelse af den skattepligtige indkomst. Det kan derfor ikke altid betale sig for vandværker at opsætte solceller, hvilket hindre en grøn omstilling.
Bindende svar fra SKAT om praksis for skattefri brug af solceller
Vi har fået indblik i et bindende svar fra SKAT, der viser deres praksis for at godkende skattefri brug af solceller.
I svaret tager SKAT stilling til tre spørgsmål:
- Bliver vandværket kun skattepligtig af den indkomst, der kommer ved salg af overskydende elproduktion?
- Er elproduktionen til eget forbrug fritaget for skattepligten?
- Må vandværket producere mere end 25 KW uden at blive skattepligtig?
SKAT besvarede alle spørgsmål med et ”ja”.
Vi er vi glade for at kunne vise, at SKATs praksis følger vores opfattelse af retstilstanden.
Model: Er vandværket skattepligtig?
Grøn: Ikke skattepligtig
Omsætning med andelshavere
Vandværket skal ikke betale skat, hvis det kun sælger vand til andelshaverne.
Gul: Ikke skattepligtig, medmindre der udføres tilknyttet virksomhed
Omsætning med ikke-andelshavere
Vandværket skal ikke betale skat af de aktiviteter, der kan rummes inden for vandværkets hovedvirksomhed.
Det kan for eksempel være aktiviteter som salg af vand til andre vandværker, til kommunen, til lejere, vederlag for målerdata til det lokale spildevandsselskab og salg af strøm fra egne solceller.
Der er særregler for solceller, se ovenfor under ”tilknyttet virksomhed”.
Rød: Skattepligtig
Skattepligt ved tilknyttet virksomhed
Hvis vandværket udfører tilknyttet virksomhed, kan vandværket blive skattepligtig og blive omfattet af den såkaldte foreningsbeskatning. Det betyder, at alle aktiviteter, der er målrettet ikke-andelshavere bliver beskattet.
Det er værd at være opmærksom på, at aktiviteterne i den røde cirkel får afsmittende virkning på beskatning af aktiviteter i den gule cirkel.
Konkret vurdering – bindende svar
Vi anbefaler, at hvis I som vandværk ønsker at foretage jer andet end blot at levere vand til jeres medlemmer, så kontakt os for vejledning herom.
Når I har en konkret plan om, hvad I ønsker at foretage jer, vil det altid være en god ide at bede om et bindende svar fra SKAT, så I har en fast afklaring på om jeres ønsker kan lade sig gøre i praksis.
SKAT tager udelukkende stilling til den skatteretlige problemstilling og kommenterer derfor ikke på om anden lovgivning, f.eks. vandforsyningslovens, overtrædes.
Et bindende svar koster 400 kr. og den normale svartid er 3-6 måneder.
Svaret gælder i 5 år. Et bindende svar er individuelt og gælder kun for det konkrete forhold, der er spurgt til.
Såfremt I søger et bindende svar hos SKAT, er vi meget interesserede i at I deler dette med os, så vi sammen kan danne et bredt billede af den praksis SKAT fører.
Læs mere om bindende svar fra SKAT her.
Indblik i bindende svar
Et vandværk har givet os indblik i et bindende svar fra SKAT. Dette svar vedrørte skattepligt ved etablering af elproduktion fra solceller.