Anlægsbidrag
Opkrævninger ved nytilslutning, ændring af en eksisterende ejendom og udstykninger.
I vandværkets regulativ finder du reglerne om, hvornår vandværket kan opkræve anlægsbidrag – både ved nytilslutning, udstykninger, men også ved ændringer på eksisterende ejendomme.
Et anlægsbidrag omfatter et bidrag til vandforsyningens hovedanlæg, et bidrag til forsyningsledningsnettet og et bidrag til stikledningen.
Vandværket kan opkræve anlægsbidrag efter takstbladet, når en ejendom, der ikke tidligere har fået vand fra vandværket, skal tilsluttes.
Betaling af anlægsbidrag er som udgangspunkt en éngangsbetaling, medmindre forudsætningerne for et allerede betalt anlægsbidrag ændres, fordi ejendommen ændrer anvendelse eller udvides med flere bolig- eller erhvervsenheder.
Opkrævningen sker i henhold til vandværkets gældende takstblad.
Ingen faktisk levering af vand
Fjerner man huset fra en grund er grunden stadig medlem og har dermed de samme forpligtelser som andre medlemmer. Ligeledes gælder det for en ejendom, hvor der er lukket for vandet eller hvor man fysisk har afbrud stikledningen. Selvom der ikke leveres vand, er ejendommen stadig medlem. På årsopgørelsen vil der således ikke være et m3 brug, men de faste driftsomkostninger skal stadig betales.
Med hensyn til afbrydelse af stikledningen, er der flere situationer, hvor man må gøre det og de fremgår af regulativet. Det kan være ved manglende betaling, hvor almindelige afbrydelse ved stophanen ikke er nok eller mulig. Det kan også være ved forladte ejendomme.
Ved afbrydelse og efterfølgende reetablering af stikledningen, kan vandværket opkræve et gebyr der svarer til de omkostninger der er forbundet hermed. Det er et krav, at der er hjemmel til det i regulativet og at der fremgår et fast gebyr i takstbladet. Det må altså ikke være efter “faktiske omkostninger” eller “efter regning”. Man må på forhånd udregne prisen, på samme måde som åbne-/lukkegebyrer.
Det er herudover de færreste der har hjemmel til dette gebyr i deres regulativ i dag. Vi har lavet en ny branchevejledning, hvor blandt andet denne opdatering er med i. Vi anbefaler at man opdaterer regulativet herefter: Regulativ for almene vandforsyninger – Danske Vandværker.
Opkrævning af supplerende anlægsbidrag
Når der sker en ændring på en ejendom, har vandforsyningen ret til at forlange, at ejeren betaler den forøgelse af anlægsbidraget, der svarer til ændringen.
Det fremgår af punkt 12.8 i de fleste regulativer.
For eksempel hvis en fabrik bliver ombygget til 10 beboelseslejligheder, hvor der oprindeligt var betalt ét anlægsbidrag i overensstemmelse med de takster, der var gældende på daværende tidspunkt, kan vandværket opkræve supplerende anlægsbidrag.
Opkrævningen sker altid i henhold til vandværkets gældende takstblad. Betalingen herfor kan i følge regulativet kræves inden arbejdet påbegyndes, alternativt kan vandværket forlange en bankgaranti lydende på det beløb, der skal betales.
Anlægsbidraget opdeles typisk i bidrag til hovedanlæg, bidrag til forsyningsledninger og bidrag til stikledning. Bidrag til hovedanlæg og forsyningsledninger betales normalt pr. boligenhed, og bidrag til stikledning skal betales pr. stk.
Hvis vandværkets takstblad er formuleret på den måde, kan vandværket i ovenstående eksempel med ombygning til 10 beboelseslejligheder opkræve supplerende anlægsbidrag svarende til ændringen, herunder f.eks. 9 x hovedanlægsbidrag, 9 x forsyningsledningsbidrag og x antal stikledningsbidrag, hvis der skal etableres flere stik ind til ejendommen.
Hvad der helt konkret skal betales i supplerende anlægsbidrag, afhænger naturligvis af, hvad der oprindeligt er betalt, dengang ejendommen blev tilsluttet. Dette skal nemlig altid fratrækkes.
Udstykninger
Når der sker udstykninger i et vandværks forsyningsområde, har vandværket ansvaret for at lægge forsyningsledninger og stikledninger, og udstykkeren har ansvaret for at lægge alle installationerne inde på grundene.
Som regel har vandværket alene ansvaret frem til skelgrænsen eller frem til stophanen i en målerbrønd, hvis målerbrønden er placeret inde på grunden.
Ansvarsfordelingen mellem vandværket og ejeren fremgår af vandværkets regulativ.
Hver ejendom (matrikel) skal have egen stikledning og vandmåler.
Vandværket skal også tage stilling til, hvordan anlægsbidraget skal opkræves.
De fleste regulativer indeholder bestemmelser om, hvordan vandværket kan opkræve anlægsbidrag i en udstykningssag.
Det fremgår af punkt 12.5 og 12.6 i de fleste standardregulativer.
Som tidligere nævnt opdeles anlægsbidraget typisk i bidrag til hovedanlæg, bidrag til forsyningsledninger og bidrag til stikledning.
Udstykning med 10 nye matrikler
Hvis vandværkets takstblad er formuleret på denne måde, kan der i en udstykning af 10 matrikler opkræves 10 x hovedanlægsbidrag, 10 x forsyningsledningsbidrag og 10 x stikledningsbidrag af udstykkeren, inden vandværket igangsætter ledningsarbejdet.
Udstykning af én matrikel med opførelse af flere beboelsesenheder, f.eks. lejligheder, rækkehuse, typehuse og lignende
En ejendom (matrikel) skal have egen stikledning og vandmåler.
Der er alene krav om én vandmåler på ejendomsniveau og ikke på enhedsniveau. Det vil sige, at udstykkeren i dette eksempel selv kan bestemme, om der skal etableres én vandmåler med fællesafregning for alle beboelsesenhederne, eller om man ønsker, at der skal etableres en vandmåler i hver beboelsesenhed. Denne beslutning er alene op til udstykkeren og ikke vandværket.
Hvis vandværkets takstblad er formuleret på den måde, at der opkræves bidrag til hovedanlæg og forsyningsledninger pr. boligenhed og bidrag til stikledning pr. stk., kan vandværket opkræve hovedanlægsbidrag og forsyningsledningsbidrag svarende til det antal af beboelsesenheder, der skal opføres på ejendommen. Stikledningsbidraget opkræves svarende til det antal stik, som ejeren ønsker etableret ind til ejendommen.