Anmeldelse- og godkendelse: Takstblad
Alle vandværker i Danmark skal fornyes deres takster årligt. Det kan ske enten ved en godkendelse af et nyt sæt takster eller ved anmeldelse, hvor der kun er fortaget uvæsentlige ændringer, som for eksempel indeksregulering.
Godkendelse af takstblade
Kommunalbestyrelsen skal årligt godkende de nye takster for en vandforsyning. Hvis der er tale om uvæsentlige ændringer fra det sidste til det nye takstblad, kan man dog vælge at anmelde takster. Læs mere om anmeldelse nedenfor.
Hvornår?
Takstbladet skal indsendes senest 6 uger inden opkrævningsperioden begynder.
For vandforsyninger omfattet af vandsektorlovens økonomiske rammer, gælder det dog at kommunalbestyrelsen ikke kan godkende taksterne før 1. november året inden taksterne skal benyttes.
Betingelser for godkendelse
- – Taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningslovens betalingsregler (§§ 52 a, 53 b, 53.)
- – At vilkårene for opgørelsen af taksterne følger af et regulativ der er godkendt af kommunalbestyrelsen.
- – Reglerne for vandværker der er omfattet af vandsektorlovens økonomiske regulering, er overholdt. (Bekendtgørelsen og takstgodkendelse § 12).
I praksis efterser kommunalbestyrelsen at vandværket kun opkræver det der er tilladt efter vandforsyningsloven, vandværkets regulativ og at det er i overensstemmelse med deres budget. De vurderer dermed at der ikke er en uretfærdig byrdefordeling blandt forbrugerne og hvile-i-sig-selv overholdes.
Hvad skal indsendes ved godkendelse?
Herunder finder I listen af de dokumenter der skal indsendes ved anmodning om godkendelse af takster. De fleste af oplysninger giver sig selv og er allerede en fast del af de informationer I indsender. Der er dog også nogle dokumenter som alle ikke er vant til at medtage, herunder et likviditetsbudget.
I kan benytte det nye takstberegningsværktøj til at hjælpe jer med, at holde styr på om alle oplysninger og dokumenter er medtaget. I kan finder værktøjet her: https://danskevv.dk/viden/administration-og-oekonomi/takster/takstblad/
Hvad gør kommunalbestyrelsen?
Kommunalbestyrelsen undersøger om betingelserne for anmeldelse er overholdt. Herunder om de har modtaget de dokumenter der er nævnt ovenfor.
Hvis der mangler dokumenter, kan kommunalbestyrelsen påbyde disse. Det kan være dokumenter der mangler fra listen, men også andre dokumenter der er nødvendige for at kommunalbestyrelsen kan forstå og vurdere betingelserne er overholdt.
Kommunalbestyrelsen har ikke en frist for, hvornår godkendelsen skal være foretaget. Godkendelse skal derfor ske inden for rimelig tid, men det er desværre ikke så helt så præcist, men vi må forvente at det bør være omkring 6 uger.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke når at godkende taksterne inden den nye opkrævningsperiode starter, så har vandværket 2 muligheder:
- – At opkræve efter de nuværende gældende takster,
- – At opkræve efter de takster der er sendt til godkendelse.
Det er vigtigt at bemærke, at denne opkrævning er foreløbig og hvis forbrugerne opkræves efter de foreløbige takster, skal de orienteres herom.
Hvis der er forskel på de foreløbige takster og de godkendte, skal vandværket selvfølgelig lave en udligning. Det skal ske inden udløbet af opkrævningsperioden.
Er betingelserne ikke opfyldt, vil kommunalbestyrelsen bede vandværket om at rette op på de fejl der er fundet i de tilsendte dokumenter, så taksterne kan godkendes.
Er betingelserne opfyldt, skal kommunalbestyrelsen godkende taksterne.
Anmeldelse af takstblade
Fra første januar 2025 blev det muligt at anmelde sit takstblad i stedet for den tunge proces om godkendelse. Det er en mulighed i de tilfælde, hvor man ikke har foretaget nogle væsentlige ændringer. For eksempel, hvis man blot har foretaget en indeksregulering af beløbene fra sidste år.
Anmeldelse kan foretages af alle vandforsyninger i Danmark. Der er dog en række betingelse der skal opfyldes, før det det kan lade sig gøre.
Hvorfor vælge at anmelde?
Anmeldelse er en lettere og mere smidig måde at få anerkendt sit næste takstblad på. Det betyder i praksis at processen er mindre tung og krævende for jer som vandværker.
Det er kun muligt i de tilfælde hvor der ikke er sket væsentlige ændringer, hvilket vil sige, at når der ikke er sket et stort arbejde ved fastsættelsen af næste års takster, behøver man ikke bruge meget arbejde på at få dem godkendt.
Dette vil oftest være tilfældet, hvor der blot er sket en indeksregulering af priserne. I disse tilfælde er den store beregning tidligere lavet og godkendt. Der er derfor ingen grund til at godkende den igen. Med andre ord, stoler kommunalbestyrelsen på deres tidligere arbejde.
Betingelser for anmeldelse
- – Priserne må kun være ændret ved en indeksregulering.
- – Taksterne har væres godkendt (altså den store proces) inden for de seneste 3 år.
- – Ved sidste godkendelse var der ikke er en forventning om at der ville være penge til overs efter opkrævningsperioden.
- – På anmeldelsestidspunktet har vandforsyningen ikke fået besked fra kommunalbestyrelsen om, at de har oplysninger, der kunne rejse spørgsmål om, hvorvidt de godkendte gebyrer for anlæg og drift er lovlige, hverken for den nuværende eller for den kommende opkrævningsperiode.
- – Vandforsyninger som følger vandsektorloven, har ikke fået besked fra Vandsektortilsynet inden den 1. november om eventuelle fradrag i den økonomiske ramme, fordi de har overskredet budgettet i tidligere år eller har haft udgifter, de ikke lovligt kan dække med gebyrer.
Hvornår kan man anmelde?
Anmeldelse skal ske senest 4 uger inden den kommende opkrævningsperiode.
Hvad skal indsendes ved anmeldelse?
- 1) Størrelsen på de anlægs- og driftsbidrag, der er omfattet af anmeldelsen. (Taksterne for den kommende periode).
- 2) Oplysning om hvilket kalenderår eller opkrævningsperiode de anmeldte anlægs- og driftsbidrag skal gælde for.
- 3) Oplysning om størrelsen på sidst godkendte eller anmeldte anlægs- og driftsbidrag. (Taksterne for den seneste periode).
- 4) Oplysning om den pristalskorrektion, der er foretaget.
- 5) Oplysning om hvornår kommunalbestyrelsen seneste har godkendt størrelsen på anlægs- og driftsbidrag. (Bemærk det ikke er sidste anmeldelse, men den store proces om godkendelse).
6) Oplysning om hvorvidt de seneste godkendte anlægs- og driftsbidrag var fastsat således, at der ikke var en forventning om at der ville være penge til overs efter opkrævningsperioden.
- 7) Oplysning om at den almene vandforsyning ikke har modtaget en meddelelse fra kommunalbestyrelsen.
- 8) For selskaber omfattet af vandsektorloven oplysning om, at der ikke er modtaget en meddelelse fra Vandsektortilsynet.
Hvad gør kommunalbestyrelsen?
Kommunalbestyrelsen undersøger om betingelserne for anmeldelse er overholdt. Herunder om de har modtaget de dokumenter der er nævnt ovenfor.
Kommunalbestyrelsen skal foretage kontrollen inden for 4 uger efter modtagelsen.
Hvis der mangler dokumenter, kan kommunalbestyrelsen påbyde disse. Det kan være dokumenter der mangler fra listen, men også andre dokumenter der er nødvendige for at kommunalbestyrelsen kan forstå og vurdere betingelserne er overholdt.
Hvis betingelserne ikke er opfyldt, kommunalbestyrelsen igangsætte den store proces om godkendelse af taksterne. Det sker ved at de vil efterspørge de oplysninger der skal til for at får taksterne godkendt, som nævnt ovenfor.
Hvis betingelserne for anmeldelse er opfyldt, er kommunalbestyrelsen ikke forpligtet til at give besked herom. I mange tilfælde forventer vi at det nok vil ske, men i praksis kan man forvente at anmeldelsen er gået igennem, hvis der ikke er modtaget noget svar inden for 4 uger efter indsendelse.
Reglerne om anmeldelse kan findes her: Bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af almene vandforsyningers regulativer og anlægs- og driftsbidrag m.v.