Hjem ~ Nyheder ~ Vælgerne vil beskytte drikkevandet – nu må politikerne følge med

Vælgerne vil beskytte drikkevandet – nu må politikerne følge med

Hvis vi også vil have rent drikkevand i fremtiden, skal der ske noget radikalt. 87 procent af danskerne er enige og vil have indført sprøjteforbud for at sikre drikkevandet, viser ny undersøgelse.

Debatindlæg af Maj Baltzarsen Vicedirektør, Tænketanken Brundtland, Lars Midtiby Direktør, Danmarks Naturfredningsforening, Carl-Emil Larsen Direktør, DANVA og Lise Lotte Toft Direktør, Danske Vandværker er bragt i Politiken tirsdag den 17. marts.

Rent drikkevand er ikke længere en selvfølge i Danmark. For mange borgere er det en dyb bekymring. Nye tal fra Tænketanken Brundtland viser, at næsten halvdelen af danskerne, 46 procent, er bekymrede for kvaliteten af deres drikkevand, og kun lidt over halvdelen tror, at Danmark om 20 år stadig vil have nok rent grundvand til at dække behovet. Vel at mærke i et land, hvor vi altid har brystet os af vores unikt rene grundvand. Samtidig ønsker en overvældende majoritet på 87 procent, at der indføres forbud mod at sprede pesticider og gødning i udpegede sårbare drikkevandsområder.

I den forrige valgkamp i 2022 gik de fem partier i rød blok sammen om et udspil, der skal sikre det rene drikkevand for fremtidens generationer. Men rent drikkevand er også i denne valgkamp et stort emne. Foto: Thomas Borberg

Det er et klart mandat til politisk handling fra befolkningen.

Befolkningens bekymring hænger sammen med en reel forvaltningsmæssig udfordring. Den seneste analyse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet om reguleringsmuligheder for beskyttelse af drikkevandet i sårbare, grundvandsdannende områder dokumenterer, at den målrettede beskyttelse hidtil har været utilstrækkelig. Siden 1998 er der kun gennemført konkret beskyttelse mod sprøjtemidler og nitrat på cirka 1,5 procent af det areal, der er udpeget som indsatsområder for grundvandsbeskyttelse, selv om der er identificeret omkring 600.000 hektar som relevante indsatsområder. Samtidig viser overvågningen, at forureningspresset er betydeligt. Sidste år blev der fundet rester af sprøjtemidler i over halvdelen af de undersøgte boringer, og i mere end 14 procent af dem var der tale om overskridelser af grænseværdierne. Det betyder, at vandforsyninger enten må lukke boringer, blande med renere vand eller investere i rensning for at sikre, at vandet lever op til kvalitetskravene.

Se et sprøjteforbud som en form for fremtidsforsikring

I dag kan vi stole på, at det vand, der kommer ud af vandhanen, er rent og trygt at drikke. Men gør vi ikke noget, er konsekvensen, at vi på sigt skal rense os ud af problemet. Ministeriets analyse peger på, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved omfattende rensning kan løbe op imellem 6 og 18 milliarder kroner årligt, hvis forureningen fortsætter. Til sammenligning vurderes en systematisk, forebyggende beskyttelse af de mest sårbare grundvandsområder at koste omkring 360 millioner kroner om året over en længere periode.

Forskellen er markant. Det er langt billigere at beskytte grundvandet, før det forurenes, end at investere i avanceret rensning, energikrævende anlæg og løbende drift. Udgifterne til rensning vil uundgåeligt blive sendt videre til forbrugerne gennem højere vandtakster. Regningen ender hos helt almindelige danskere.

Tallene understreger, at det ikke kun er et miljøpolitisk spørgsmål, men også et spørgsmål om økonomisk ansvarlighed. Når sprøjtemiddelrester findes i over halvdelen af de undersøgte boringer, og grænseværdier i stigende grad overskrides, er det et tegn på, at den nuværende model for at beskytte drikkevandet ikke er tilstrækkelig.

Ministeriets analyse viser, at de frivillige ordninger og lokale indsatsplaner, vi arbejder efter i dag, ikke har leveret den nødvendige fremdrift, og at målrettede, arealafgrænsede restriktioner i sårbare områder kan være et effektivt redskab, hvis man vil sikre reel beskyttelse. Landbrugsjord udgør omkring 60 procent af Danmarks areal, og langt hovedparten af pesticidforbruget finder sted i landbruget. Når så store arealer dyrkes intensivt, øges risikoen for nedsivning til grundvandet tilsvarende.

Enten investerer vi i systematisk forebyggelse nu, eller også accepterer vi potentielt milliarddyre renseløsninger senere

Men i stedet for at pege fingre, bør vi være enige om, at usikkerheden skal komme drikkevandet til gode. Det bliver ikke første eller sidste gang, vi finder nye problematiske stoffer i drikkevandet, for vi bliver hele tiden klogere. Se et sprøjteforbud som en form for fremtidsforsikring.

Valget er klart. Enten investerer vi i systematisk forebyggelse nu, eller også accepterer vi potentielt milliarddyre renseløsninger senere. Forskellen er ikke bare teknisk – den handler om, hvem der skal bære byrden.

Hvis vi ikke stopper forureningen ved kilden, bliver det danske familier, der betaler regningen gennem højere vandpriser og dyrere forsyning. Det er ikke rimeligt, at almindelige borgere skal finansiere konsekvenserne af utilstrækkelig regulering.

At beskytte grundvandet er derfor også at beskytte danskerne. Det er at sikre, at rent drikkevand forbliver til at betale, at sundhedsrisici minimeres, og at fremtidige generationer ikke arver en dyr og usikker vandforsyning.

Vælgerne har allerede sagt, at de vil beskytte drikkevandet. Det er den kommende regerings ansvar at følge op.