PFAS i havskum: En kilde til forureninger i grundvandet
Giftigt havskum er fundet flere steder langs Vestkysten. Skummet indeholder store koncentrationer PFAS, der blæser ind på landjorden, hvor fluorstofferne udgør en trussel for vores drikkevand.
I dag har Anders Juhl Kallesøe besøgt Klitvand i Klitmøller, hvor temaet er udfordringer med PFAS i vandmiljøet. For bedre at kunne forstå situationen har vi taget en snak med Søren Rygaard Lenschow, der er civilingeniør hos NIRAS og har mere end 25 års erfaring med jord- og grundvandsforurening.
Hele idéen om, at PFAS-forureningerne kunne stamme fra havskum opstod omkring 50 kilometer længere sydpå, da man i Thyborøn fandt PFAS i drænvandet.
”Vi blev kaldt på opgaven af Lemvig Kommune – og prøvede at finde ud af, hvad der kunne være kilden til forureningerne. Dengang havde vi ikke specielt meget data på det, men jeg kunne se, at de højeste koncentrationer var ude vestpå og de laveste var østpå. Jeg ved, at man kan opkoncentrere PFAS i skum, så jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om det mon kom derfra”, siger Søren Rygaard Lenschow.
Den teori luftede han derfor i foråret 2022 på et møde i en nyoprettet PFAS-taskforce.
”Der var nogen, der kiggede lidt mærkeligt på mig, men der var heldigvis også nogle, der synes, at vi skulle undersøge det nærmere. Vi tog derfor en skumprøve den 4. april 2022, hvor der var 120.000 nanogram per liter i skummet. Derefter tog vi vandprøver fra nogle boringer i området – og her kunne vi igen se, at koncentrationerne aftog jo længere væk, vi kom fra klitterne”.
Erfaringerne fra Thyborøn bruges nu i andre områder, hvor kystnære vandværker kunne have lignende udfordringer.
”PFAS vil nemlig gerne være i grænsefladen mellem luft og vand. Hvis du har PFAS i et glas vand, så vil stofferne gerne flyde op i overfladen, så man har et højt indhold i forhold til det underliggende vand. Ved bølger i vandet dannes bobler, som ”opsamler” PFAS, når boblerne stiger mod overfladen. I overfladen er bobler ”mikrolaget”, som omslutter luften. Havskum er samlinger af ”bobler”, og er således ”lag på lag” af mikrolaget. Derfor finder man de her meget høje koncentrationer i havskum. Dermed får man også nogle høje koncentrationer i grundvandsmagasinet tæt ved kysten. Havskummet blæser ind og falder ned. Derfor er det her også noget vi undersøger meget mere”, forklarer Søren Rygaard Lenschow.
Situationen i Klitmøller
Torsdag den 8. juni deltager Søren Rygaard Lenschow i generalforsamlingen hos Klitvand, hvor temaet netop er udfordringerne med PFAS.
”I Klitmøller har man heldigvis ikke fundet PFAS over grænseværdierne, der i øvrigt er verdens laveste grænseværdier for PFAS. Det er den gode nyhed. Vandet er godt kontrolleret og sikkerheden er god, men beliggenheden taget i betragtning, så er det uden tvivl et område, de skal holde øje med på vandværket og tage alvorligt”, siger Søren Rygaard Lenschow og fortsætter:
”Skulle man på sigt se stigende indhold, og hvis man på et tidspunkt finder PFAS over grænseværdien, så kan de enten kigge mod Fanø, der har fået et PFAS-rensningsanlæg, eller man kan kigge efter kildepladser længere inde i landet”.
Skal man være bekymret som strandgæst?
”Jeg vil anbefale alle strandgæster og surfere at gå i bad, når de kommer hjem efter en strandtur. Sundhedsmyndighederne anbefaler også, at børn ikke leger med havskum. Det synes jeg er en god ting, fordi der kan gemme sig alt muligt andet i havskummet, blandt andet sygdomsfremkaldende bakterier, som man kan blive syg af”, fortæller Søren Rygaard Lenschow.
Hvad tager du med fra besøget?
”Jeg fik en rigtig god rundtur af Ole og Martin fra Klitvand. Vi talte om udfordringer med PFAS og den formodede påvirkning fra havet, som de skal høre mere om på generalforsamlingen i morgen. Vi talte også om grundvandsindvinding i et område med meget beskyttet natur og søer. Der er forventet hydraulisk kontakt mellem indvinding i kalken og områdets to søer, som undersøges nærmere”, siger Anders Juhl Kallesøe.
I morgen går turen videre til Aabybro, hvor temaet er grundvandsbeskyttelse og skovrejsning. Følg med på Danske Vandværkers Facebook og LinkedIn, hvor vi løbende deler billeder og historier fra de vandpauser Anders har undervejs.
