Grundvandsparker skal beskytte drikkevandet
Tour de Grundvand er ved vejs ende. Efter 750 kilometers cykeltur er Anders Juhl Kallesøe i dag nået til Hjørring Vandselskab, der er sidste stop på turen. Her er temaet fortsat grundvandsbeskyttelse, for I Hjørring har de arbejdet på at etablere grundvandsparker i lidt over to år.
Grundvandsparker er områder omkring drikkevandsboringer, hvor man nedlægger al aktivitet, der kan true drikkevandet, for eksempel landbrug og byudvikling. Områderne kan i stedet bruges til afgræsning, braklægning, skove eller rekreative naturarealer.
”Vi vil gerne betale prisen for at beskytte fremtidens drikkevand. Vi tror på, at grundvandsparker er en god investering, der kan beskytte vores drikkevand mod forurenende stoffer”, forklarer Ole Madsen, der er administrationschef i Hjørring Vandselskab.
Hjørring Vandselskab er et af områdets store forsyninger – og derfor er det også vigtigt for dem, at de er på den sikre side, når det handler om forsyningssikkerheden.
”Etablering af grundvandsparker er en enormt langsigtet form for grundvandsbeskyttelse – og der skal man tænke over, om man også driver vandværker om 50-75 år, eller om man kun kigger 5-10 år ud i fremtiden. Vi ved godt, at vi spiller meget sikkert, hvis grundvandsparkerne bliver en realitet, men det synes vi også er en rimelig tilgang til udfordringen, fordi der ikke er nogle, der kan tage over for os, hvis vi pludselig ikke kan levere rent drikkevand”, forklarer Ole Madsen.
Grundvandsparker kan godt fungere som business case
Hjørring Vandselskab har med hjælp fra NIRAS fået beregnet, at de skal bruge i omegnen af 640 hektar, hvis de skal fremtidssikre en grundvandsressource på 5,5 millioner kubikmeter vand om året.
Det er dyrt, tidskrævende og besværligt at komme i mål med grundvandsparker, men alternativet er ikke bedre, mener Ole Madsen.
”Hvis vi betragter jorden, som en del af vores produktionsapparat, så er det faktisk vores største filter i produktionen af rent drikkevand. Hvis man skal sammenligne, hvad det koster at købe jord til grundvandsbeskyttelse, med prisen for at rense vores drikkevand i fremtiden, så kan du godt lave en business case, hvor det giver mening at købe landbrugsjord. Investering i jorden vil samtidig være en beskyttelse af de store investeringer der allerede er lavet i kildepladser og vandværker”.
Hjørring Kommune har været med i planlægningen og har nikket ja til planen om at arbejde videre med målsætningen om at lave beskyttelse på 640 hektar jord, herunder grundvandsparker, som beskyttelse af fremtidens drikkevand.
Svære forhandlinger i vente
”Den politiske opbakning fra Hjørring Kommune er altafgørende, for vi kigger ind i nogle lange og vanskelige forhandlinger. Det er ikke en nem situation at skulle kompensere landmænd for reduceret produktion eller til ekspropriation, så der er stadig lang vej igen, selvom vi både har en plan for grundvandsbeskyttelsen og opbakning fra kommunen”, siger Ole Madsen.
Indtil videre er Hjørring Vandselskab i forhandling med lodsejere om at erhverve ejendomme. Men en ting er ejendomserhvervelsen, den anden væsentlige faktor er at få det indpasset i den regulering vandselskaberne er underlagt.
”Vi har en fornemmelse af, at vi kan være et eksempel at følge for andre vandforsyninger, hvis det her lykkes. Vi vil gerne vise, at det er en mulighed. Det er bare ikke en nem situation. Der er en masse hensyn at tage, når man skal opkøbe ejendomme. Landmanden skal finde ud af, hvordan han skal komme væk fra ejendommen, og hvornår. Det bliver hurtigt en meget kompleks situation, hvis man skal købe tre eller fire ejendomme for at komme i mål med det samlede areal, der skal beskyttes, for hvis grundvandsparken kræver, at man køber alle fire ejendomme, så sidder man i saksen, hvis man kun kan indgå en aftale med to af lodsejerne”, siger Ole Madsen og fortsætter:
”Ved mange af ejendommene går der rigtig længe mellem at de bliver sat til salg. Der kan elementer fra multifunktionel jordfordeling være et værktøj, for mange vil måske gerne afgive noget jord, så vi kan dyrke grundvand, men vil have noget andet jord til gengæld. Her opstår problematikken for os, fordi vi har ikke jord liggende, som vi kan handle med. En engangserstatning er for mange aktive landmænd ikke specielt interessant.”
Hvad tager du med fra besøget?
“Hjørring Vandselskab har i samarbejde med kommunen fået etableret et godt fælles modelgrundlag for hele kommunen. Områderne som Hjørring Vandselskab og Hjørring Kommune har udpeget udgør kun omkring 1 procent af de samlede landbrugsarealer i kommunen. For mig viser det, at ambitiøse planer for grundvandsparker faktisk godt kan realiseres, uden at det har store konsekvenser for øvrige interesser”, fortæller Anders Juhl Kallesøe.
