Gå til indhold

Forurenet jord truer fremtidens drikkevand

Miljøstyrelsen anslår, at der hvert år flyttes 15 millioner tons jord på kryds og tværs af Danmark. Det er store mængder, og i går kunne Operation X afsløre, hvordan det i mange tilfælde er forurenet jord, der dumpes fuldstændigt ukontrolleret på landbrugsjord.

Det er dybt bekymrende. Der er behov for at stille skærpede krav til, hvad deponeret jord egentlig må indeholde, og at der kommer mere kontrol – særligt hvis jorden skal placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser. 

“Myndighederne bliver nødt til at vågne op og håndtere udfordringerne med jordforurening – både for naturens og grundvandets skyld. Den manglende kontrol truer grundvandet, og der er behov for, at reglerne bliver strammet op “, siger Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker.

Derfor har Danske Vandværk også gjort opmærksom på den manglende kontrol med forurenet jord siden september 2023:

Stor bekymring, manglende handling

Mængden af afsløringer og den åbenlyst manglende kontrol giver anledning til bekymring. Derfor henvendte Danske Vandværker sig med et brev til miljøministeren i september 2024. Vores bekymring er ikke blevet mindre, og handlingerne fra myndighederne mangler.

Ministeren forholder sig i svaret primært til, at det er kommunerne, der bør løfte deres tilsynspligt, samt at man lige nu er i gang med at se på, om PFAS skal være en del af analysepakken.

Men det kan undre, at der stadig ikke er taget de nødvendige skridt for at sikre, at loven overholdes.

Danske Vandværker opfordrer i brevet til at:

  • Det indskærpes over for kommunerne, at de har en tilsynspligt.
  • Reglerne for jordudlægning bliver strammet op.
  • Jordflytningsbekendtgørelsen opdateres.
  • Der indføres tidssvarende krav til test af jorden for blandt andet PFAS og pesticider.
  • Der stilles nye krav til, at jord til udlægning på områder med drikkevandsinteresser fremover suppleres med en udvaskningsprøve.
  • BNBO betragtes som et særligt følsomt område ud fra et forsigtighedsprincip, og det indskrives i samme paragraf om råstofgrave i jordforureningsloven, jf. § 52, at der ikke må tilføres såvel forurenet som uforurenet jord på området.

Se også vores henvendelse og svar om jordforurening fra 2023:

Kommende arrangementer

Udgivet 20. feb. 2025