Lovgivningen skal sikre, at forurenet jord ikke truer grundvandet
Er det fornuftigt at lægge jord ud tæt ved en vandboring? Ved man, hvor jorden kommer fra? Undersøger man jorden godt nok? Eller er der behov for en opdatering af analysekravene?
En konkret sag, hvor vandværker i Nordsjælland oplevede, at overskudsjord bliver smidt tæt på vandindvindinger, har i denne uge sat offentligt fokus på det, der ligner et hul i lovgivningen: Et hul, der potentielt kan påvirke grundvandet negativt.
På Smidstrup Vandværk undrede man sig, da der blev deponeret jord lige op til det område, hvor vandværket har sine vandindvindingsboringer. Smidstrup Vandværk var for det første ikke blevet hørt som naboer til jorddeponiet, hvor omkring 38 ton jord skulle placeres på kun otte hektar. Det skriver Ingeniørens onlinemedie WaterTech i denne uge. Og så var vandværket bekymret over, om jorden reelt var ren.
I Smidstrup undersøgte vandværket selv med en udvaskningsprøve noget af jorden for flere hundrede pesticider, PFAS, tungmetaller og kulbrinter. Her blev der vasket omkring 30 miljøfremmede stoffer ud af jorden – heraf var pesticid, PFAS og kulbrinter over grænseværdierne for drikkevand.
Danske Vandværker mener, at det er vigtigt, at der kommer fokus på, om analysekravene på nuværende tidspunkt er tidssvarende, når jorden blandt andet ikke bliver testet for PFAS.
Forurenet jord skal ikke være tæt på grundvandet
Det er bekymrende, hvis jord med pesticider og PFAS bliver lagt tæt på de steder, hvor vi henter vores grundvand. Der er behov for, at grundvandet bliver beskyttet hele vejen rundt, så vi ikke risikerer en forurening, fordi kravene til jorddeponering ikke er tilstrækkelige:
”Der skal ikke spredes jord med miljøfremmede stoffer ud de steder, hvor grundvandet bliver dannet. Det siger sig selv. Derfor skal lovgivningen også sikre grundvandsbeskyttelsen, så det ikke kan ske, at forurenet jord kan true grundvandet,” siger Susan Münster til Ingeniørens onlinemedie WaterTech, der i denne uge har sat fokus på sagen. Danske Vandværker vil have fuld transparens, så det altid er muligt at se, hvor jorden kommer fra.
Danske Vandværker ser i øjeblikket nærmere på reglerne og undersøger, om analysekravene er tidssvarende. Jordforureningslovens paragraf 52 slår fast, at det ikke bare lige er tilladt at tilføre jord når en råstofgrav, fordi jorden ikke altid er ren nok til at komme så tæt på grundvandet. Det kan være en mulighed at anlægger en tilsvarende betragtning for arealer tæt på vandforsyningsboringer.
Kræver altid individuel vurdering
Danske Vandværker overvejer blandt andet at granske dette, når vi ser på, om der er behov for en opdatering af reglerne. Danske Vandværker holder jævnligt møder med Miljøstyrelsen og vil også her forhøre sig om problematikken.
Smidstrup Vandværk har både rejst sagen overfor Gribskov Kommune og skrevet til miljøminister Magnus Heunicke. I svaret fra ministeriet henvises der overordnet til bestemmelserne i Jordforureningslovens Paragraf 50:
”For at sikre en høj miljøansvarlighed hos såvel bygherren som den udførende entreprenør indeholder jordforureningsloven regler om at det skal sikres at jordflytning ikke giver anledning til skadelig virkning på natur, miljø og menneskers sundhed.”
Desuden skriver ministeriet, at det i et rettelsesblad til lovgivningen er præciseret at klasse 1 jord ikke kan anvendes frit, men alene kan anvendes frit i industri-, by- og boligområder til bygge – og anlægsarbejder, og:
”Vejledningens brug af klasse 0 jord skal alene betragtes som et udgangspunkt for kommunens vurdering af tilførsel af jord til landbrugsarealer. Kommunen vil altid skulle foretage individuel konkret vurdering ift. lokalitet og projekt – og hvordan det påvirker omgivelserne.”
Men Gribskov Kommune afviser, at ministeriets udmelding får kommunen til at ændre praksis.
Læs WaterTechs artikel her (kræver abonnement): Hul i loven: Lemfældig PFAS-kontrol ved jorddeponering kan gå ud over drikkevand | WaterTech (PRO).