PFAS-forurening kræver forbud, oprensning og beskyttelse
Det er stærkt bekymrende, at vi igen kan læse, at der er fundet PFAS-forurening fra en lang række lossepladser.
PFAS-forureningen fra lossepladserne er endnu et eksempel på, at det både er dyrt for forbrugerne og dårligt for både natur og samfundsøkonomi først at tilføre miljøfremmede stoffer til naturen og grundvandet for siden at forsøge at rense dem væk.
Umiddelbart er PFAS-forureningerne en større trussel for vandløb og åer end grundvandet. Men samtidig er vandløbene en naturlig del af det hydrauliske kredsløb. Det betyder, at det vand, som løber i åerne, også er forbundet med vores grundvand – og i sidste ende også det vand, vi pumper op til drikkevand. Og når grundvandsdannelsen mange steder også sker i og langs vandløbene, så er det selvfølgelig stærkt bekymrende at vide, at der også er høje PFAS-koncentrationer at finde her.
Kort og langt sigt
Forureninger fra lossepladser kræver handling her-og-nu, hvis vi skal sikre grund- og drikkevandet. På den korte bane skal jorden renses de steder, hvor forureningerne truer grundvandet. På den lange bane skal vi sikre vores grundvand der, hvor det bliver dannet. Her er de boringsnære beskyttelsesområder første skridt, som skal følges op med beskyttelse af langt større arealer (grundvandsparker), så det gode drikkevand kan fremtidssikres. Det kræver politisk handling, så vi får en hurtig og effektiv vej frem mod, at vi får udpeget de op imod 200.000 hektar følsomme arealer i vandværkernes indvindingsområder, der skal beskyttes.
Men det er også vigtigt at understrege, at man trygt kan åbne for hanen: Alt det drikkevand, der sendes ud til forbrugerne, overholder myndighedernes krav.
Grundvandet er både truet af PFAS og en lang række andre miljøfarlige stoffer. Det positive er, at myndighederne bliver mere og mere bevidste om, hvor forureningerne stammer fra. Derfor kommer der også stigende opmærksomhed på nødvendigheden af grundvandsbeskyttelse og også behovet for et forbud mod anvendelsen af PFAS, så vi standser udbredelsen af de farlige stoffer i natur og grundvand.
Pesticidrester i 96 af landets kommuner
Over halvdelen af vores aktive drikkevandsboringer er påvirket af kemikalier, og Danmarks Naturfredningsforening har netop lavet en opgørelse – på baggrund af GEUS’ seneste udtræk fra Jupiter-databasen – over, hvordan det ser ud i de enkelte kommuner.
I løbet af de seneste fem år er fundet pesticidrester i 96 af landets 98 kommuner. Og i 79 af kommunerne har man fundet pesticidrester over grænseværdien for drikke- og grundvand i én eller flere boringer.
Også Danske Regioner advarer om, at forureningen af drikkevandet har nået et kritisk punkt.
Svarer-udvalget anbefaler et tilskud til plantning af 250.000 hektar ny skov. Derfor bør man i den grønne trepart samtænke skovplantningen med grundvandsbeskyttelse i form af grundvandsparker.
Ud over BNBO, der snart sikrer, at det er slut med at bruge pesticider nær drikkevandsboringerne, skal de sårbare indvindingsområder hurtigst muligt beskyttes, så vi sikrer de områder, hvor fremtidens drikkevand bliver dannet. Og det kan kun gå for langsomt.