Gå til indhold

BNBO: Forhandling, aftale og deklaration

Sådan kommer I gennem BNBO-forhandlinger og får landet en fair BNBO-aftale for begge parter.

Indledende dialog med lodsejer  

Hvilke løsninger er der? 

På det første møde, anbefaler vi, at I udelukkende taler om de løsningsmuligheder, der kan være – vent med at tale om økonomi til senere.   

Tag udgangspunkt i et oversigtskort med matrikel og omfanget af BNBO-området og drøft, hvilke løsningsmuligheder (virkemidler) der kan være i det enkelte BNBO-område?  

Bør arealet evt. tilpasses, så en lodsejer kan komme rundt på sit markareal med landbrugsmaskinerne?  

Inddrag eventuelt kommunen. Måske har kommunen allerede planer på et naboareal, som kan tænkes ind i en sammenhæng.  

Aftal et nyt møde til en opfølgende snak og brug mellemtiden til at tænke mulighederne igennem.   

Flere kommuner har udarbejdet virkemiddelkataloger med inspiration til løsninger. Hent dem her på siden til højre.   

Vær opmærksom på 25 meter-zonen

Vær opmærksom på, at 25 meter-zonen rundt om boringen ikke ophæves ved en frivillig aftale mellem vandværk og lodsejer/virksomhedsejer.

Det betyder, at lodsejer fortsat ikke kan gøde, sprøjte og dyrke i 25 meter zonen, og det betyder også, at I ikke skal betale erstatning for dette område, medmindre I aftaler andet.

Lodsejer kan dog kun modtage en type kompensation i 25 meter- zonen. Har lodsejer modtaget engangserstatning eller kompensation i 25 meter-zonearealet i forbindelse med en frivillig aftale, så er lodsejer ikke også berettiget til også at modtage kompensation ifølge reglerne om 25 meter-zone.

Undgå interessekonflikter i forhandlingen

Bestyrelsesmedlemmer kan være inhabile i BNBO-forhandlingerne. 

Hvis én eller flere af vandværkets bestyrelsesmedlemmer er lodsejere, så bør I sørge for, at de ikke repræsenterer vandværket i BNBO-forhandlingerne.  

Det sikrer, at både det enkelte bestyrelsesmedlem (lodsejer) og bestyrelsen generelt ikke kommer i klemme i forbindelse med aftalen og erstatningens størrelse 

Hvilken type aftale skal vi vælge

Læs om forskellige typer af BNBO-aftaler

Frivillig aftale og deklaration

Hvis et vandværk og lodsejer/virksomhedsejer kan blive enige om at indgå en aftale, som sikrer beskyttelsen af et BNBO-område, skal der underskrives to dokumenter.  

1: Aftaledokument

Det første dokument er selve aftalen om beskyttelse, hvor erstatningsberegning, lovhjemmel og betingelser fremgår.  

Er den BNBO-aftale, I skal indgå, omfattet af kommunens indsatsplan?

Afklar med jeres kommune om jeres BNBO-område(r) er omfattet af kommunens indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Det har nemlig en betydning for hvilken aftaleskabelon, I skal bruge.  

2: Deklaration 
Det andet dokument er selve deklarationen, som skal tinglyses på ejendommen. 

Deklarationen indeholder en nærmere præcisering af, hvilket areal det drejer sig om, hvad beskyttelsen indebærer af begrænsninger og selve håndhævelsen af talen.   

Bemærk: Hvis BNBO er omfattet af kommunens indsatsplan, så har kommunen 14 dage til at gøre indsigelse, hvis aftalen strider mod kommunens planlægning.  

Skabelonerne

Vi har udarbejdet skabelontekster i samarbejde med SEGES og DANVA.  

Skabelonerne med tekst til frivillige aftaler kan bruges:

  • ENTEN til permanente aftaler med engangserstatning
  • ELLER til aftaler med årlig kompensation i et antal år. 

I kan tilpasse skabelontekster efter jeres aftale med lodsejer eller virksomhedsejer.  

Orienter kommunen

Husk at orientere kommunen om, at der er indgået aftale mellem vandværk og lodsejer eller virksomhedsejer. Kommunen skal indberette disse oplysninger  til Miljøministeriet.  

Kommunalt påbud 

Hvis vandværk og lodsejer eller virksomhedsejer ikke kan indgå en frivillig aftale om beskyttelse i BNBO, kan kommunen meddele et påbud. Derfor er vigtigt, at I orienterer kommunen dette.

Vandværket betaler erstatningen

Vandværket betaler lodsejers/virksomhedsejer værditab i forbindelse med de restriktioner, der aftales i den enkelte BNBO. Det gælder både ved en frivillig aftale og ved et kommunalt påbud eller forbud. Det skyldes, at det er vandværket og vandværks forbrugere, der får glæde af grundvandsbeskyttelsen.

Udgivet 18. mar. 2024