Gå til indhold

Ny afklaring: Kommuner kan tilpasse BNBO efter ændret indvinding


Har jeres vandværk fået genberegnet et BNBO, der er væsentligt mindre end det tidligere?

Så har vi gode nyheder til jer! Denne nyhed kan have stor betydning for at undgå unødvendige omkostninger forbundet med BNBO.

Vi har spurgt Miljø- og ligestillingsministeriet, om kommunerne kan ændre i en allerede foretaget risikovurdering af BNBO. Det kan for eksempel være, hvis BNBO’en forventes ændret i nærmeste fremtid på grund af ændret eller reduceret indvindingstilladelse. Miljø- og ligestillingsministeriet svarer, at det har kommunerne mulighed for, hvis det i øvrigt er fagligt velbegrundet.

Figur

Danske Vandværkers figur illustrerer et tidligere BNBO (markeret med striber), som kommunen har pålagt vandværket at beskytte, samt et nyt genberegnet BNBO (markeret med prikker), der i øjeblikket er i høring. Vores vurdering er, at det gamle BNBO i dette tilfælde ikke står i rimeligt forhold til det faktiske indsatsbehov i det nye.

Tryk på billedet og det i en større version.




Der bør derfor foretages en mere præcis vurdering af, hvilke områder inden for BNBO der reelt kræver beskyttelse – baseret på det nye genberegnede BNBO.

På kortet viser det røde areal det faktiske beskyttelsesbehov, det vil sige det område, hvor de to BNBO’er overlapper, fratrukket 25-meterzonen, som allerede er beskyttet ved lov og derfor ikke kræver yderligere indsats.

Vi anbefaler ikke, at kommunen eller vandværket automatisk udvider beskyttelsen til hele det nye BNBO.

Årsagen er, at vandværket ikke har mulighed for at klage over en eventuel urimelig erstatning i den forbindelse. I stedet er vandværket bedre stillet ved at afvente, at ministeren udpeger det nye BNBO, hvilket typisk sker én gang årligt omkring sommertid.

Overordnet set handler det om, at det deklarationspålagte areal for BNBO kun bør omfatte de områder, hvor der er et reelt beskyttelsesbehov – samt eventuel nødvendig arrondering.

Udgivet 21. feb. 2025