Gå til indhold

Solceller på vandværket

Går I med tanker om at gøre vandværket mere klimavenligt, og vil I gerne reducere vandværkets el-regning? Hør om løsninger, regler og økonomi.

Ønsker du også at deltage på messen og bestille forplejning, kan du registrere dig her.

Deltag i kurset og bliv klædt på til at tage den rigtige beslutning i forhold til, om solceller og batteriløsninger kan betale sig for jeres vandværk, samt hvilken løsning der i så fald vil være den bedste for jer. 

Solceller og batterier kan løse tre fluer med et smæk: gøre noget godt for klimaet, reducere el-regningen og sikre strøm på vandværket i perioder med brown-outs eller strømsvigt. Men solceller og batterier findes i mange udgaver og prislejer, så hvilke skal man vælge?  

På dette kursus bliver du klædt på til at kunne træffe de rigtige valg, der følger med tanken om at installere solceller. 

Undervejs på kurset præsenterer vi også en række cases fra vandværker, der har valgt at investere i solceller og batterier.  
Og du får indblik i, hvad I må i forhold til lovgivning og regler for beskatning for vandværker.  

Udbytte

Kurset giver dig gennem både teori, dialog og praktiske eksempler viden om solcelle- og batteriløsninger velegnet til vandværksdrift. Der vil undervejs også være god tid til at få svar på dine spørgsmål. 

Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, der er driftsansvarlig eller bestyrelsesmedlem, og som går med overvejelser om at installere solceller og/eller batterier. Du er også velkommen til at deltage, hvis du er nysgerrige på at vide mere om solceller. 

Indhold

På kurset gennemgår vi: 

  • Hvad er fordelen ved solceller i dag? 
  • Teknologi – hvad er et solcelleanlæg? 
  • Hvilke forskellige solpaneler, kvaliteter, producenter og garantier findes på markedet? 
  • Hvilke parametre skal man vurdere de forskellige løsninger ud fra? 
  • Batterier til at lagre strøm fra solceller eller elnet 
  • Økonomi 
  • Lovgivning og regler for beskatning 

Undervisere

Bjarne Rasmussen

Ejer og leder af solcellevirksomhed i 15 år. Har opført en del solcelleanlæg for offentlige og private virksomheder herunder vandværker. Uddannet indenfor økonomi og projektledelse.

Mickey Kærsgaard Nielsen

Mickey Kærsgaard Nielsen

Juridisk rådgiver hos Danske Vandværker. Uddannet jurist og har en baggrund med rådgivning. 

Forplejning

Kaffe, isvand og frugt.

Der er mulighed for at tilkøbe morgenmad og frokost i forbindelse med Danske Vandværkers fagmesse, der afholdes i kongrescenteret samme dag.  

Udgivet 03. jun. 2023