Hjem ~ Nyheder ~ Valgkampen blev en kamp om vandet: Hvor står vandværker og landbrug nu?

Valgkampen blev en kamp om vandet:
Hvor står vandværker og landbrug nu?

Efter en valgkamp og et folketingsvalg, hvor fronterne var trukket hårdt op, besøgte Danske Vandværkers direktør Axelborg for at mødes med Landbrug og Fødevares direktør for Grøn Trepart til en samtale om vandets rolle i valgkampen og organisationernes perspektiver på drikkevand og landbrug.

Drikkevand var i ilden i forårets valgkamp fra start til slut. Den politiske debat om beskyttelse af drikkevandet blev til et spørgsmål om for eller imod et sprøjteforbud. Men hvad ser vi ind i nu?

Og hvad peger henholdsvis drikkevandets og landbrugets brancheforening på som næste skridt? Læs perspektiverne fra Danske Vandværkers direktør, Lise Lotte Toft, og direktør for Grøn Trepart i Landbrug og Fødevarer, Anders Panum, her.

Anders Panum, direktør for Grøn Trepart i Landbrug & Fødevarer, og Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker.

Vandkamp i valgkampen

Hvordan oplevede I det store fokus, der var på drikkevand i valgkampen i foråret?

Anders Panum: Overordnet set var det en ubehagelig oplevelse for vores medlemmer. Der var generelt et meget kritisk fokus på landbruget gennem hele valgkampen, som vi synes byggede på påstande og skæve fremstillinger af det, vores medlemmer leverer. Hele debatten i medierne blev ført på en præmis om, at vores medlemmer forurener vores fælles grundvand. Det mener vi ikke, der er belæg for.

Vi har forståelse for, at forsyningsselskaberne gerne vil beskytte vandressourcen, og vi vil gerne drøfte, hvordan vi kan gøre mere for at beskytte drikkevandet. Men når debatten blev ført på en præmis om, at vores medlemmer forurener grundvandet, så synes jeg, det var helt skævt.

Lise Lotte Toft: Overordnet set var vi glade for, at drikkevandet fik så central en placering gennem hele valgkampen. Men jeg synes også, at det blev en valgkamp, hvor fronterne blev trukket meget skarpt op, og nogle af nuancerne gik lidt tabt, også i forhold til retorikken omkring landbruget.

Men vi var og er glade for det fokus, som beskyttelsen af drikkevandet fik. Det har vi arbejdet med i mange år, og det er første gang, det har fået så høj en placering på den politiske dagsorden.

Grøn trepart og sprøjteforbud

Hvordan oplevede I valgkampens fokus på drikkevand i forhold til den grønne trepart?

Anders Panum: Mange af vores medlemmer, der er aktive i de lokale treparter, har forventet, at kortene over de sårbare grundvandsområder ville komme løbende i år og næste år, og at de skulle bruges i arealomlægningsplanerne.

Flere lokale treparter konkluderede sidste år, at det skulle være et primært fokus i 2026. Derfor oplever de, at tæppet bliver revet væk under dem, når der pludselig er et politisk flertal for et forbud med erstatningsfri regulering. Det fjerner jo grundlaget for at løse det som en del af arealomlægningen i de grønne treparter.

Lise Lotte Toft: Udgangspunktet for debatten under valgkampen var den såkaldte reguleringsanalyse, der kom i januar. Det, vi hele tiden har lagt vægt på, er, at den grønne trepart i sig selv ikke havde beskyttelsen af drikkevand som et kriterium.

Derfor har vi sagt, at der var behov for et selvstændigt spor, hvor drikkevandet blev beskyttet. Kortlægningen af de sårbare grundvandsområder blev så det beslutningsgrundlag, man skal tage udgangspunkt i. Det var sådan set det, vi sagde under valgkampen: Der er behov for et selvstændigt spor og et selvstændigt fokus. Det kunne vi også dokumentere helt lavpraktisk ved at se på, hvad der blev beskyttet under Grøn Trepart, og hvor de sårbare grundvandsområder ligger. Det er den opgave, der ligger nu.

Politiske forhandlinger

Hvad bliver vigtigt i de kommende forhandlinger om et sprøjteforbud?

Anders Panum: Det er en eksplicit del af trepartsaftalen, at arealomlægningen skal bidrage til drikkevandsbeskyttelse. Vi kan også se i regeringsgrundlaget, at der står, at det så vidt muligt skal undersøges, om det kan spille sammen med treparten. Hvis det skal lykkes, mangler der omlægningsordninger med fokus på drikkevandsbeskyttelse. Lige nu findes der ordninger, der understøtter omlægning i forhold til kvælstof og CO2, men ingen målrettet drikkevandsbeskyttelse. Det er der brug for, hvis man vil sikre drikkevandet gennem arealomlægning i den grønne trepart.

Et andet fokus er, at hvis vores medlemmer bliver ramt af regulering eller forbud mod at bruge plantebeskyttelsesmidler, skal de have erstatning for det værditab, de oplever. Ellers kommer de til at stå med et stort økonomisk tab. Vi er bekymrede for, at regeringen ikke lægger op til det. Så vores fokus er dels at løse mest muligt gennem den grønne trepart, dels at sikre erstatning til dem, der rammes af forbud.

Lise Lotte Toft: Det, vi hele tiden har sagt, og som vi lægger meget stor vægt på, er, at vandværkerne og de enkelte forbrugere ikke skal ende med regningen for at beskytte vores grundvand. Vi går efter en model, der ikke ligner den, vi har set med de boringsnære beskyttelsesområder, hvor det er vandværkerne og altså forbrugerne, der betaler erstatningen. Vi ønsker en løsning, hvor forbrugerne friholdes, fordi det ikke er deres ansvar.

Det har vi sagt til regeringen. Jeg bemærker også, at miljøministeren har sagt, at hun ønsker en bred aftale på området. Det håber vi lykkes, så der findes en løsning, der giver mening for alle parter.

Fremtidens drikkevand

Hvad er vigtigst i forhold til det landbrug og den drikkevandsbeskyttelse, der skal være i fremtiden?

Anders Panum: Vi synes grundlæggende, at den grønne trepartsaftale er en fantastisk ramme for både at sikre en stærk fødevareproduktion og nå de grønne mål, vi har som samfund. Vi vil have stort fokus på at omlægge de arealer, der er nødvendige for at nå de grønne mål, og samtidig øge produktionsmulighederne på de arealer, der fortsat skal være i landbrugsproduktion.

Vi tror også meget på, at teknologiske løsninger kan være en væsentlig del af løsningen, også når det gælder drikkevandsbeskyttelse. Vi har allerede et godt system til at sikre, at vi kun bruger midler, der ikke kan forurene grundvandet. Men med yderligere teknologi kan risikoen reduceres endnu mere. Det gør, at vi ser en fremtid, hvor der bliver behov for færre og færre syntetiske pesticider til at beskytte vores afgrøder.

Lise Lotte Toft: Fremtiden for drikkevandsbeskyttelsen kommer forhåbentlig til at tage udgangspunkt i et forsigtighedsprincip, hvor vi beskytter de knapt fire procent af Danmarks areal, hvor vores drikkevand er sårbart og bliver dannet. Faktum er, at vi i dag finder rester af pesticider i over halvdelen af vores boringer og også i det yngre grundvand, som er på vej ned. Der er altså en udfordring.

Det er også vigtigt for mig at sige, at selvom det har handlet meget om sprøjteforbud i valgkampen, så handler det om noget bredere end kun sprøjtemidler. Det handler om deponier, spildevandsslam, jordudlæg og generelt om at få beskyttet de områder, hvor vores grundvand bliver dannet. Det skal ske ud fra et forsigtighedsprincip. Det er det, vi håber, fremtiden kommer til at bringe.

Lyt til podcast: Fra vandkamp til virkelighed

Nu kan du lytte til en ny episode af Ringe i vandet, hvor Danske Vandværkers direktør Lise Lotte Toft og Anders Panum, direktør for Grøn Trepart i Landbrug & Fødevarer, kaster et blik tilbage på valgkampen, hvor drikkevandet i høj grad var i fokus. De ser tilbage på måneder med intens debat om pesticider, nitrat, forbrugertillid og sprøjteforbud og ser frem mod, hvad der nu venter, og hvordan vi bedst beskytter fremtidens drikkevand.