Hjem ~ Nyheder ~ Kritik af pesticidkontrol: Behov for bedre kontrol

Kritik af pesticidkontrol: Behov for bedre kontrol

Rent drikkevand kræver både mere grundvandsbeskyttelse og bedre kontrol med, hvordan pesticider bliver brugt

Rigsrevisionen retter i en ny beretning skarp kritik af Miljøstyrelsens kontrol med landbrugets brug af pesticider. Kontrollen betegnes som “stærkt utilfredsstillende” og retter sig blandt andet mod, at myndighedernes kontrol i høj grad bygger på landbrugsvirksomhedernes egne oplysninger om anvendelsen af pesticider.

Ifølge beretningen har virksomhederne mulighed for selv at rette, slette eller undlade oplysninger om deres pesticidforbrug, og kontrollører har ved tilsyn primært adgang til de sprøjtejournaler, som virksomhederne selv fører. Det betyder, at der i nogle tilfælde kan være begrænsede muligheder for at dokumentere ulovlig brug af pesticider. Rigsrevisionen advarer samtidig om, at mangelfuld kontrol kan øge risikoen for, at pesticider ender i grundvandet.

For Danske Vandværker er kritikken et tydeligt signal om, at beskyttelsen af drikkevandet ikke kan baseres på kontrol alene.

”Når kontrollen med pesticider kommer under kritik, er det en påmindelse om, at vi ikke kan nøjes med at reagere, når skaden er sket. Vi skal forebygge, at forureningen når ned til det grundvand, vi skal bruge til drikkevand i fremtiden,” siger Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker.

Forebyggelse er den sikreste løsning

Danmark er blandt de få lande i verden, der i stor udstrækning kan producere drikkevand direkte fra grundvandet uden avanceret rensning. Derfor er beskyttelsen af grundvandet afgørende.

Når der er fund af pesticider i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer, og når der samtidig findes pesticidrester i op til 70 procent af det helt unge grundvand nær overfladen er det tydelige eksempler på, at udfordringen er reel. Danske Vandværker har derfor i længere tid arbejdet for et forbud mod det, der truer grund- og drikkevandet i de sårbare grundvandsdannende områder.

”Der er behov for et forsigtighedsprincip i beskyttelsen af det grundvand, vi bruger til drikkevand. Historien har vist, at godkendelse ikke nødvendigvis er det samme som harmløshed. Når konsekvenserne først viser sig i grundvandet årtier senere, er det ofte svært eller umuligt at rette op på skaden. Derfor er det både klogere og billigere at forebygge forurening end at forsøge at håndtere den bagefter,” siger Lise Lotte Toft.

Efterlyser bedre sporbarhed

Samtidig viser Rigsrevisionens kritik, at der er behov for at styrke kontrollen med anvendelsen af pesticider.

Netop derfor har Danske Vandværker og DANVA i et fælles indspil til den kommende sprøjtemiddelstrategi foreslået en række tiltag, der kan forbedre sporbarheden og kontrollen med pesticidanvendelsen. Det gælder blandt andet digitale sprøjtejournaler, lageropgørelser og en styrket kontrolindsats.

”Hvis vi skal beskytte fremtidens drikkevand, kræver det ikke kun gode regler, men også sikker viden om, at de bliver overholdt, og de nødvendige ressourcer til at sikre dette,” siger Lise Lotte Toft.

Bedre kontrol kan ikke stå alene

For Danske Vandværker er konklusionen klar: Kritikken fra Rigsrevisionen bør føre til både bedre kontrol og en stærkere forebyggende indsats mod pesticidforurening.

”Debatten handler ikke kun om pesticider. Den handler også om samfundets evne til at beskytte en af vores vigtigste naturressourcer: Det rene grundvand, som vi bruger til drikkevand. Det kræver både grundvandsbeskyttelse og et stærkt tilsyn, så myndighederne sikrer, at reglerne bliver fulgt,” siger Lise Lotte Toft.

Rigsrevisionens kritik understreger, at der er behov for at styrke både overvågningen af pesticidanvendelsen og beskyttelsen af de områder, hvor fremtidens drikkevand dannes.

Rigsrevisionen kritiserer Miljøstyrelsens pesticidkontrol – Miljøstyrelsens hjemmeside