Granly Vandværk i voksende nitratklemme
Stigende niveauer, nye grænseværdier og et klart behov for forebyggelse frem for rensning. Granly Vandværk er ét af 215 vandværker, der kan blive ramt, hvis grænsen sænkes.
I det nordjyske står Aalborg Kommune midt i en af Danmarks dyreste nitrat-udfordringer: Byrådet har vedtaget at bruge 645 millioner kroner på at rense drikkevandet for nitrat. Projektet er et af de første i landet, hvor et stort forsyningsselskab helt konkret må rense drikkevandet for det kvælstof, der er sivet ned fra landbrugets marker og truer grundvandets kvalitet.
Syd for Aalborg mærker Granly Vandværk de samme trusler under jordens overflade. Vandværkets boringer ligger i et sandet, nitratfølsomt område, hvor nitratkoncentrationerne langsomt stiger, uden at vandet endnu kræver rensning. Alligevel ser bestyrelsen, forbrugerne og formanden Niels Andreasen dagligt udfordringerne i øjnene:
”Vi har ikke et akut problem i dag, men vi kan tydeligt se, hvor det bevæger sig hen,” siger Niels Andreasen.
Et problem, der vokser i stilhed
Nitratniveauerne i Granly Vandværks boringer ligger i øjeblikket på 38 mg/L og dermed stadig under den gældende grænseværdi på 50 mg/L. Vandet lever op til alle krav, men udviklingen bekymrer.
”Nitrat er et stille problem. Det kan gå årtier, fra det siver ned fra marken, til det rammer vores boringer. Derfor er det nu, vi skal reagere – ikke når tallene pludselig overskrider en grænse,” siger Niels Andreasen.
For vandværket handler det ikke kun om nutiden, men om den langsigtede forsyningssikkerhed. Når først nitrat når ned i de magasiner, der indvindes fra, er der kun få handlemuligheder tilbage.
Nye grænseværdier kan ændre alt
Presset på Granly Vandværk er blevet markant større i takt med, at eksperter har anbefalet at sænke grænseværdien for nitrat i drikkevand til 6 mg/L. Anbefalingen bygger på ny forskning, der peger på sundhedsrisici også ved nitratniveauer langt under den nuværende grænseværdi.
Hvis en lavere grænseværdi bliver politisk vedtaget, vil konsekvenserne for vandværker som Granly være til at tage og føle på.
”Så vil vores situation ændre sig fra at være under kontrol til at være kritisk. Det betyder enten meget omfattende grundvandsbeskyttelse, nye boringer eller rensning,” siger Niels Andreasen.
For et mindre, forbrugerejet vandværk vil det være en økonomisk udfordring af betydning.
”Vi taler om investeringer i millionklassen. Det er ikke penge, vi bare har stående, og det vil uundgåeligt påvirke vandprisen,” forklarer Niels Andreasen og fortsætter:
”Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil gøre det rigtige, men rammerne er uklare. Vi mangler både klare retningslinjer og sikkerhed for, hvordan vi bliver hjulpet, hvis kravene ændrer sig. Det er svært at planlægge langsigtet på den måde.”
Granly Vandværk står langt fra alene med udfordringen. Data fra Jupiterdatabasen viser, at 215 vandværker i Danmark har et gennemsnitligt nitratindhold i drikkevandet på over 6 mg/L målt over tre år. Hvis grænseværdien for nitrat sænkes til 6 mg/L, vil det derfor få konsekvenser for omkring 25 millioner kubikmeter drikkevand, svarende til cirka 10 procent af den samlede almene drikkevandsforsyning. En ny grænseværdi vil med andre ord ikke være et nicheproblem for enkelte vandværker, men en strukturel udfordring for store dele af vandsektoren.
Understreger behovet for grundvandsbeskyttelse og politisk handling
De nye anbefalinger viser, at selv lave gødningsniveauer kan være et stort problem. Især i nitratbæltet, hvor nitrat hurtigt siver ned til grundvandet. Anbefalingerne peger på, at op mod 10 procent af vandforsyningen fremover kan få behov for vandrensning før levering til forbrugerne.
“Det kan få store konsekvenser for mange vandværker. Derfor er der behov for politiske beslutninger her og nu om hjælp til de berørte – og på længere sigt sikre den nødvendige grundvandsbeskyttelse,” siger Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker, der suppleres af Granly Vandværks formand:
”Hvis samfundet vil have lavere grænseværdier – og det kan der være gode grunde til – så skal der også følge klare rammer og finansiering med. Forebyggelse er langt billigere end rensning, men det kræver politisk handling nu.”
Fakta: Nitrat i grundvandet
Ifølge GEUS ligger nitratindholdet i det øverste iltede grundvand i Danmark i gennemsnit på omkring 40 mg/L. Nitrat stammer især fra landbrugets brug af gødning og kan i iltede jordlag sive ned i grundvandet. I Danmark måles der ofte forhøjede nitratniveauer i det øverste grundvand, særligt i områder med intensiv landbrugsdrift og begrænset geologisk beskyttelse. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg pr. liter, men ny forskning peger på sundhedsrisici også ved lavere koncentrationer. Når nitrat først er nået ned til de grundvandsmagasiner, vandværkerne indvinder fra, er det vanskeligt og dyrt at fjerne – derfor er forebyggelse og beskyttelse af grundvandet afgørende.