Hjem ~ Nyheder ~ Stop dobbeltreguleringen – sæt forbrugerejede vandværker fri

Stop dobbeltreguleringen – sæt forbrugerejede vandværker fri

Debatindlæg af Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker bragt i WaterTech fredag 31. oktober 2025.

Alle forbrugerejede vandværker uanset størrelse bør kunne udtræde af den økonomiske regulering i vandsektorloven. Hvile-i-sig-selv-princippet og den demokratiske kontrol, forbrugerejede vandværker er underlagt, er tilstrækkeligt til at sikre effektiv drift, gennemsigtighed for forbrugerne og lavest mulige priser.

En af de største udfordringer for de store forbrugerejede vandværker er det tunge bureaukrati, der følger med vandsektorloven. For forbrugerejede vandværker lægger den økonomiske regulering et unødvendigt sæt regler oven på en i forvejen velfungerende regulering af drikkevandsområdet. Det er en lov, der siden den politiske stemmeaftale i 2018 har været sat under lup, og i juni i år modtog regeringen de første delanbefalinger fra Vandreguleringsudvalget.

Men udfordringen er, at Vandreguleringsudvalget ikke lægger op til det mest logiske skridt: Helt at fritage de forbrugerejede vandværker for den unødige økonomiske regulering i vandsektorloven. Et vandværk er en non profit-virksomhed og skal derfor ikke generere et overskud. Kongstanken er, at der ikke er nogen, der skal tjene penge på drikkevandet: Det er fastlagt med det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip i vandforsyningsloven som en både enkel og klog regulering af det naturlige monopol på drikkevandsområdet.

Lag-på-lag-regulering

Selv om et vandværk kun tager penge for det vand, der bliver brugt, har vi altså i de seneste mange år – udover vandforsyningsloven – også haft en vandsektorlov. Vandsektorloven er basalt set en ekstra økonomisk regulering af større vandværker, men hvorvidt man er omfattet af den økonomiske regulering eller ej, afhænger desværre af mængden af udpumpet vand og ikke ejerforhold.

Og her opstår paradokset i forhold til den ekstra regulering i vandsektorloven: De forbrugerejede vandværker står direkte til ansvar over for ejerkredsen, som en til en udgøres af forbrugerne. Men ud over at være underlagt vandforsyningsloven, er de større af selskaberne altså også underlagt vandsektorloven. Faktisk er det kun 8 forbrugerejede vandværker, der er så store, at det ikke er muligt for dem at udtræde af den økonomiske regulering. De oplever en lag-på-lag-regulering, der med bureaukratisk klodsethed overkomplicerer vandværkernes virkelighed og truer vandværkernes formål: At levere godt drikkevand til forbrugerne, der lever op til gældende kvalitetskrav og til færrest mulige penge.

Hæld mistillid ad brættet

Vandsektorloven lægger op til, at det på den lange bane skal være dyrere for forbrugerne at fremtidssikre sig: Vandværkerne tvinges til at optage lån med dyre renter og stigende gældsætning som konsekvens. Det truer vandværkernes mulighed for løbende at forbedre og udvikle sig – og ender i sidste ende paradoksalt med at blive dyrere for forbrugerne.

Reguleringen belønner vandværkerne for at optimere planlægning og bogføring i forhold til de økonomiske reguleringsmekanismer. Det fornuftige ville være, at vandværkerne var sat fri til at foretage de vigtige prioriteringer baseret på faglige vurderinger. At reguleringsudvalget har anerkendt, at kompetencen til at drive forsyningerne ligger hos forsyningerne selv, er et vigtigt skridt – men det er ikke nok.

Revisionen af vandsektorloven er en oplagt mulighed for at genopbygge tilliden. Ved at fjerne den overflødige økonomiske regulering kan vi give forbrugerejede vandværker bedre rammer for bæredygtige investeringer – til gavn for klima, miljø og økonomi.

Det er på tide at skære unødigt bureaukrati væk og sætte forbrugerne først.