Hjem ~ Nyheder ~ Pesticidrester skal fjernes direkte ved boringen

Pesticidrester skal fjernes direkte ved boringen

Filtre med granulært kul kan meget vel være svaret på, hvordan man i fremtiden kan rense for pesticidresten DMS direkte ved berørte boringer. Det viser resultaterne fra laboratorie- og pilotforsøg som en gruppe forskere, vandteknologivirksomheder og forsyninger står bag.

Pesticidresten dimethylsulfamid (DMS) er fundet i omkring en tredjedel af landets drikkevandsboringer. Det er derfor en højaktuel udfordring, som mange vandværker står overfor. I dag er den mest almindelige metode til at overholde DMS-grænseværdien at blande rent grundvand med pesticidholdigt grundvand før sandfiltrering, fordi det både er besværligt og dyrt at rense for stoffet.

”Der er nogle tilfælde, hvor opblanding af vandet ikke nok, og her renses det blandede vand ved brug af aktive kulfiltre. Det er en både dyr og pladskrævende løsning, der ofte kræver tilbygninger til vandværket. Derudover kan en DMS-forurening også sprede sig til andre boringer på kildepladsen – og der er grænser for, hvor længe vi kan fortynde os ud af problemerne”, fortæller Mette Oht Klitgaard, der er faglig chef hos Danske Vandværker.

Forskere, vandteknologivirksomheder og forsyninger er derfor gået sammen for at udvikle et mobilt anlæg, der kan rense for DMS direkte ved den berørte boring – fremfor at alt grundvandet skal renses for DMS på vandværket. Det både billigere og mere effektivt.

Pilotforsøg med granulært kul

Laboratorieforsøgene, der blev udført på Teknologisk Institut i Aarhus, havde peget på filtre med granulært kul (GAC), som en mulig løsning til et decentralt anlæg. Spændingen var derfor stor, da man i slutningen af 2022 testede denne fremgangsmåde på en DMS-ramt boring hos forsyningsselskabet FORS i Roskilde.

Den generelle udfordring med GAC-filtrene er, at GAC hurtigt mættes med DMS, og så er det både dyrt og tidskrævende, når det mættede GAC i filtrene skal udskiftes. Derfor var der en særlig opmærksomhed på filtreres holdbarhed.

Heldigvis gik pilotforsøgene, der blev udført i tæt samarbejde mellem Teknologisk Institut i Aarhus og VIA College Horsens, over al forventning.

”Vi havde en forventning om, at filtrene skulle skiftes én gang om ugen, men i pilotforsøget virkede filtrene faktisk i mere end 30 dage. Resultaterne viser, at et kulfilter på omkring 250 kilo som minimum vil kunne håndtere en månedlig produktion af drikkevand på 1.500 kubikmeter”, Sanin Musovic, forretningsleder ved Teknologisk Institut, og fortsætter:

”Trods de gode resultater er der brug for at arbejde videre med en mere bæredygtig måde at udskifte det DMS-mættede aktivkul. Som det er nu, skal kullet køres til regenerering i Tyskland, hvor det varmes op til 1.200 grader, og på den måde fjernes den DMS, der sidder fast i kullet. Det er dog en dyr proces, der ikke er specielt bæredygtig”.

Derfor er næste skridt lige startet i et VUD-forskningsprojekt på Teknologisk Institut i Aarhus, hvor man undersøger en mere bæredygtig regenereringsmetode at det mættede kul. Ambitionen er et mobilt regenereringsanlæg, som kan flyttes fra vandværk til vandværk, så regenereringsprocessen foregår hurtigere, grønnere og billigere.

Projektet er støttet af Danmarks Miljøklynge CLEAN. Teknologisk Institut er leder af projektet, der finder sted i samarbejde med Kemic Vandrens A/S, Vandrensning.com, Fors A/S, Roskilde, VIA College Horsens, Blue Control, HF Jensen og Danske Vandværker.

Mindre vandspild og mere drikkevand

Hos Fors glæder de sig over de gode resultater og udsigten til at benytte de mobile anlæg, der er blevet testet på én af deres boringer. Metoden har nemlig potentiale til at spare vandforsyninger for en del udfordringer og udgifter.

Et vandværk med en forurenet boring kan nemlig være nødt til at indvinde store mængder af dette vand fra boringen for at undgå, at forureningen spreder sig til andre boringer. Det kaldes en afværgeboring, og det forurenede vand herfra ender typisk på en renseanlæg. Alternativet er nedlukning af eksisterende kildepladser og etablering af nye, hvilket er omkostningstungt.

“Hvis vi kan nedsætte behovet for afværgeforanstaltninger ved at rense for DMS direkte i den berørte boring, vil det betyde mindre vandspild og mere drikkevand til borgerne. Det er et spændende projekt at være en del af. For Fors handler det om at forebygge, da vores boringer pt. ikke er ramt af DMS over grænseværdien, og netop derfor giver det os mulighed for at handle på forkant”, siger projektudvikler Marie Brammer Nejrup fra FORS.

Fordele ved mobilt anlæg

Drikkevandsspecialist Sanin Musovic mener, at det giver god mening at rense DMS-stofferne, inden det blandes med vand fra de øvrige boringer.

Filtret behøver ikke at være stort, fordi det er en mindre mængde vand, der skal passere filtret ved boringen.
Rensningen foretages der, hvor problemet er størst, og de høje DMS-koncentrationer gør det nemmere at fange stofferne ved hjælp af aktivt kul, fremfor når det fortyndes ved vandværkerne, og alt vandet derved bliver forurenet.

Den konkrete filterløsning bliver mindre, billigere og mere fleksibel sammenlignet med de store trykfiltre (ca. 20-40 kubikmeter) med aktivt kul, der skal kunne håndtere vandet fra samtlige boringer.