Vandværksjura og regler
Få en grundig introduktion til gældende love og regler indenfor vandværksdrift og bliv klogere på krav til indhold i vedtægter og regulativ.
Når man driver et vandværk, er der forskellige love og regler, som vandværket skal leve op til. Det kan nogle gange være lidt en jungle. På kurset får du en grundig introduktion til de gældende love og regler, og med udgangspunkt i dem gennemgår specifikke områder, som I ofte vil støde på og derfor skal være særligt opmærksomme på.
Du får også indsigt i krav til indholdet i vandværkets vedtægter og regulativ.
Udbytte
Formålet er at give dig en grundlæggende viden om de juridiske rammer og udfordringer, man som vandværk kan støde på.
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der er forholdsvis ny i vandværkets bestyrelse, og som ønsker en grundlæggende viden om de juridiske regler indenfor vandværksdrift.
Hvis du har siddet længere tid i bestyrelsen og ønsker en genopfriskning af emnet, er du også mere end velkommen.
På kurset gennemgår vi
- Introduktion til vandværksjura
- Vedtægter
- Regulativ
- Vandværkets ansvar
- Grundejerens ansvar
- Tilslutning
- Anlægsbidrag
- Anlægsbidrag ved udstykning
- Driftsbidrag – fastsættelse af takster
- Lukkeprocedure
Underviser
Mickey Kærsgaard Nielsen
Juridisk rådgiver hos Danske Vandværker. Uddannet jurist og har en baggrund med rådgivning.
Forplejning
Der serveres en varm ret hertil isvand og 1 genstand (øl eller sodavand) samt kage til kaffen efter maden.