Formand – 360 grader rundt om dit lederskab
Deltag i kurset og bliv klogere på dit lederskab som bestyrelsesformand, og få inspiration til hvordan du kan udvikle din rolle som formand.
Mød formandskolleger og sæt spot på dit lederskab på Danske Vandværkers nye formandskursus.
Har du styr på dit ansvar som bestyrelsesformand og som leder af bestyrelsen? Rollen som bestyrelsesformand er afgørende for vandværkets succes – både når det gælder løbende drift og fremtidssikring af vandforsyningen. Det er nemlig en rolle, som adskiller sig fra de andre bestyrelsesroller, fordi formanden i sidste ende har ansvaret for, at bestyrelsen mødes, beslutter og agerer. Derfor ligger forskellen i lederskabet.
I hvervet som bestyrelsesformand er der mange forskellige former for lederskab. På dette kursus kommer vi 360 grader rundt om rollen som formand og arbejder med fire former for lederskab.
- Dit lederskab og dig som leder.
- Ledelse af ansatte eller ledelse af opgaveløsning, hvis I ikke har formelt ansatte.
- Ledelse af bestyrelsen og dens arbejde.
- Ledelse af organisationen i form af strategisk ledelse og i forhold til forbrugerne, kommunen og andre interessenter.
Da kurset er målrettet bestyrelsesformænd, vil kurset også skabe rammerne for sparring og dialog med andre i samme funktion.
Udbytte
Kurset består dels af oplæg med viden og inspiration, og dels af drøftelser af cases og dialog med andre formænd. Du vil gå fra kurset med nye overvejelser og værktøjer til at udvikle din rolle som formand.
Målgruppe
Kurset er for dig, der er formand og gerne vil udforske eller styrke din funktion, din rolle og dit lederskab.
Indhold
På kurset gennemgår vi:
- Organisationsledelse
- Den strategiske ledelse – internt og eksternt
- Procesledelse herunder inddragelse af forbrugerne
- Strategi og kommunikation som værktøjer
- Mit lederskab
- Min personprofil som leder, og hvad den betyder i ledelse af andre
- Konflikthåndtering
- Selvledelse
- Bestyrelsesledelse
- Det kollektive lederskab i bestyrelsen f.eks. ved beslutningsprocesser, bestyrelsen som team og evaluering af bestyrelsesarbejdet
- Ledelse af de andre medlemmer i bestyrelsen i forhold til kompetencer, rekruttering og generationsskifte.
- Mødeledelse.
- Ledelse af ansatte
- Forskel på management og ledelse
- Værktøjer til ledelse – MUS, personprofil, 1:1, mv.
Underviser
Ulrikka Brændgaard
Ulrikka underviser i bestyrelsesarbejde hos bl.a. Danske Vandværker. rnØkonomisk/juridisk baggrund suppleret med bl.a. efteruddannelse i bestyrelsesarbejde og procesfacilitering.
Forplejning
Ved aftenkurser serveres der en varm ret.
Dertil isvand og 1 genstand (øl eller sodavand) samt kage til kaffen efter maden.