Hjem ~ Nyheder ~ Enighed kan føre til forkerte beslutninger

Enighed kan føre til forkerte beslutninger

Når medlemsdemokratiet fungerer, er der plads til uenighed og store diskussioner. For selv om enighed i mange sammenhænge er rart, så er det ikke målet i bestyrelseslokalet. 

I en vandværksbestyrelse er der ofte overlap i drifts- og bestyrelsesarbejde. Hvis medlemsdemokratiet fungerer godt, så er en af styrkerne ved forbrugerejede virksomheder, at de er underlagt en stærk demokratisk kontrol. Det fortæller direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv Magnus Skovrind Pedersen:

”Medlemmerne af bestyrelsen i en demokratisk ejet virksomhed bør ikke ligne hinanden for meget, hverken når det kommer til alder, køn eller faglig baggrund. Det handler ikke kun om at sikre et bredt, demokratiske perspektiv, men om at uenighed og forskellige syn på verden kvalitetssikrer beslutningerne.”

Vigtige mellemregninger

For selv om enighed føles godt og trygt, så er faldgruberne store, hvis vi ligner hinanden for meget i bestyrelsen, understreger Magnus Skovrind Pedersen.

”Det betyder virkelig noget, hvilket perspektiv der er i bestyrelseslokalet. For stor enighed kan gøre, at man ender med at springe vigtige mellemregninger over, fordi man har en fælles, tavs viden. Og for et vandværk, som har ansvar for en vigtig forsyning, kan konsekvenserne ved fejlbeslutninger være ret store,” siger han.

Faren er, at beslutningerne bærer præg af, at vi ubevidst blåstempler det, der understøtter vores holdninger, og at vi ignorerer fakta, der modsiger dem.

Blind på egen hjemmebane

Derfor skal bestyrelseslokalet være fyldt af gode spørgsmål, forskellige kompetencer, uenighed og diskussioner.

”Når man kender hinanden godt, kan møderne være effektive og behagelige. Men det er ikke professionelt bestyrelsesarbejde, hvis enigheden bliver så stor, at vi bliver blinde på egen hjemmebane og får tunnelsyn,” siger Magnus Skovrind Pedersen.

Bestyrelserne kan bruge bestyrelsesevalueringerne aktivt for at vurdere, om der er de rette kompetencer om bordet. En anden måde at arbejde med at undgå tunnelsyn og øget risiko for fejlbeslutninger er at indføre rammer for, hvor mange perioder det skal være muligt at sidde i den enkelte bestyrelse.

I demokratiske virksomheder er der risiko for, at bestyrelserne lukker sig om sig selv, hvis sammensætningen ikke afspejler forbrugerne, fortæller Magnus Skovrind Pedersen:

”Billedet af bestyrelsen betyder noget for, hvordan andelshaverne ser vandværket, og om de opfatter det som et sted, de kan være en del af, og hvor man kan forstå dem og kommunikere med dem. Det er meget vigtigt, at man kan se sig selv i det, hvis man skal have lyst til at deltage.”

Magnus Skovrind Pedersen er direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv, som arbejder professionelt for at styrke og udbrede den demokratiske virksomhedsform og kendskabet til erhvervsdemokrati i Danmark.

En kernekompetence

Det kan være nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at rekruttere ved at opfordre folk til at deltage direkte eller annoncere målrettet efter de kompetencer, der særligt er brug for. Og det handler ikke altid om økonomi, jura og teknik.

”Man kan let komme til at glemme, at kommunikation til medlemmerne er en kernekompetence. Mange tror, at det er de hårde forretningskompetencer, de mangler. Men det kan i lige så høj grad være en med en anden alder end de andre i bestyrelsen, som er god til at kommunikere til den målgruppe, som man ikke når, men som man i virkeligheden har brug for,” siger Magnus Skovrind Pedersen.

Fordi vandværker er forbrugerejede, har bestyrelsen en helt særlig indgang til sine andelshavere, som man med fordel kan gøre brug af:

”Bestyrelserne kender deres forbrugere og en dygtig bestyrelse kan bruge det som en kæmpe fordel til at lave gode løsninger og undgå miskommunikation,” siger Magnus Skovrind Pedersen.

Et sjovt sted at være

Omfanget af opgaver på bestyrelsens bord vokser. Mens strategiarbejdet fylder mere, kommer der også flere kontrolopgaver. En af de måder, vandværksbestyrelserne kan arbejde med den stigende kompleksitet på, er ved at lade sig inspirere af større bestyrelsers udvalgsarbejde. Her laver udvalg det forberedende arbejde, så det ikke er hele bestyrelsen, der skal sidde med alle opgaver på samme tid.

Og det kan også være en fordel, hvis man gerne vil engagere en bredere vifte af forbrugerne:

”Det er nemmere at rekruttere til udvalgsarbejde end til bestyrelsen som hel pakke, fordi det er mindre forpligtigende og taler til en anden målgruppe end dem, der traditionelt set er interesserede i at deltage i bestyrelsesarbejdet,” siger Magnus Skovrind Pedersen.

Forberedende udvalgsarbejde kan være en måde at trække vigtige kompetencer ind og samtidig vise, at bestyrelsen er et spændende sted, hvor det er sjovt og udfordrende at være.