PFAS: Hvad gør I?
Hvad gør I, hvis I finder PFAS i drikkevandet?
10 nye PFAS-stoffer tilføjes analyselisten fra maj 2023, så der i alt skal analyseres for 22 PFAS-stoffer.
Test for PFAS i drikkevand udvides med 10 nye stoffer
Nu skal vandværker – efter at en ny drikkevandsbekendtgørelse trådte i kraft 22. maj 2023 – teste yderligere 10 PFAS-stoffer.
Dermed skal vandværker fremover teste for i alt 22 PFAS-stoffer. Kvalitetskravet for summen af de 22 PFAS-stoffer bliver 0,1 mikrogram/liter.
De 10 nye PFAS-stoffer er: PFPeS, PFDoDA, PFUnDA, PFTrDA, PFHpS, PFDS, PFNS, PFUnS, PFDoS og PFTrS.
Læs information fra Miljøministeriet: Minister udvider test af PFAS i drikkevandet
Opfordring: Analyser hurtigst muligt
Efter den 22. maj opfordrer vi vores medlemmer til at analysere vandet hurtigst muligt. Det vil bidrage til at skabe overblik over omfanget af de 10 PFAS-stoffer – og til at skabe ro hos forbrugerne.
Oversigt over fire PFAS-stoffer pr. 21. november 2022
Alle almene vandværker i Danmark skulle senest 21. november 2022 kontrollere deres vand for fire PFAS-stoffer: PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS.
Drikkevand må efter de nye krav, som blev indført juni 2021, ikke indeholde mere end maksimalt to nanogram per liter for summen af PFAS-stofferne PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS.
Opfordring
Det er ikke alle vandværker, der har analyseret vandet for de fire PFAS-stoffer inden fristen den 21. november 2022.
Skulle der være nogle af medlemsvandværkerne, der ikke har analyseret vandet endnu, opfordrer vi til at få det gjort snarest muligt.
Hvad kan og bør I gøre, hvis I finder PFAS?
I bør straks bestille en omprøve hos laboratoriet, hvis der findes PFAS-stoffer i vandet. Kravværdierne for fire PFAS-stoffer – PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS – er som bekendt på 2 nanogram pr. liter.
Det er en meget lav grænseværdi, og der kan være stor usikkerhed om resultatet af analyserne. Derfor er det særligt vigtigt at følge op med en omprøve.
Lav en aftale med kommunen om, at I først melder ud til forbrugerne, efter I kender resultatet af omprøven.
Løsninger
- Fortynding
Opblanding = findes der boringer uden pesticider? - Nye kildepladser
Findes der nye indvindingsområder?
Omkostningstungt - Afværgepumpning
Vandspild
Luk de boringer, der er værst ramt
Hvis det er muligt, kan I lukke de værst ramte boringer. På den måde kan vandkvaliteten ved afgang vandværk komme ned under kravværdien på 2 nanogram pr. liter.
I kan også vælge at ændre boringens tilstand til en monitoreringsboring. Hvis I ikke kan blande jer ud af problemet, skal I tale med kommunen om, hvad I skal gøre for at løse problemet.
Rensning
Der er mange resultater på vej fra projekter, der afprøver rensemetoder.
Men p.t ved vi, at PFAS-forureninger håndteres via ionbytning på Fanø (siden februar 2023), og at man på Skagen arbejder med afskumning (ilt og skimme skum af). I Københavns Lufthavn renser man via kulfilter.
Se Vandposten januar 2022 med temaet: Hvad kan vi gøre ved de giftige stoffer, der truer drikkevandet?
Information til forbrugerne
Kommunen er i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, når der bliver fundet PFAS-stoffer. Styrelsen vejleder blandt andet om, hvordan vandværket skal informere forbrugerne. Det er vigtigt, at I på vandværket hurtigt melder ud om fund af PFAS-stofferne – ligesom ved fund af andre uønskede stoffer i drikkevandet.
Brug jeres hjemmeside, SMS eller e-Boks. I kan eventuelt også sende en pressemeddelelse til det/de lokale medier.
Det er en fordel at få informationen ud på så mange platforme som muligt: Jeres hjemmeside, på sociale medier og i den lokale presse. Måske har I også by-platform på sociale medier, som I kan bruge.
Hent skabeloner med forsalg til information
I kan tage udgangspunkt i de tre skabeloner, som kan hentes her til højre, med information til forbrugerne:
- PFAS ikke fundet
- PFAS fundet, men under grænseværdien
- PFAS fundet over grænseværdi
Myndighedernes roller og ansvarsområder
Der er mange forskellige myndigheder involveret i overvågning og håndtering af PFAS-forurening:
- Kommuner og regioner har ansvar for at lokalisere de steder, der er under mistanke for forurening med PFAS samt for at opspore forureningskilden.
- Miljøstyrelsen overvåger PFAS og andre miljøfarlige stoffer i miljøet.
- Fødevarestyrelsen overvåger, kontrollerer og håndterer forureninger i fødevarer og dyrefoder
- Styrelsen for Patientsikkerhed rådgiver statslige, regionale og kommunale myndigheder i sundhedsmæssige forhold, når der er fundet PFAS i miljøet.
- Sundhedsstyrelsen afdækker de helbredsmæssige effekter af at være eksponeret for PFAS og udarbejder vejledninger om eventuelle undersøgelser for borgere, der har været eksponeret for PFAS.
Mere viden om PFAS
PFAS (perfluoralkylforbindelser) er en samlebetegnelse for en række flourholdige, svært nedbrydelige, miljøfarlige stoffer herunder PFOS.
Stofferne er under mistanke for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og for at kunne ødelægge immunforsvaret.
Det er generelt forbudt at fremstille, markedsføre og anvende PFOS eller kemiske produkter, der indeholder PFOS.
Miljøstyrelsens viden om PFAS-forurening bliver delt med andre myndigheder i regi af en tværgående koordineringsgruppe bestående af KL, Danske Regioner, Styrelsen for Patientsikkerhed, Fødevarestyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Beredskabsstyrelsen.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du finde links til nyheder, publikationer og fakta om PFAS-forurening. Du finder også en tjekliste for myndighedernes koordinering ved fund af PFAS.
Læs mere på Miljøstyrelsen hjemmeside
Tjekliste til korrekt håndtering af PFOS-forurening
Bliv klogere på PFAS-forurening
Du kan også læse mere på Sundhedsstyrelsen hjemmeside, hvor der blandt andet er information om, hvordan PFAS håndteres af de forskellige myndigheder:
Vandposten
Tema om PFAS-stoffer
Hvad kan vi gøre ved de giftige stoffer, der truer drikkevandet?