Vandforsyningerne i Kolding er forberedte på det værste
En aften for et års tid siden gik vandværkerne i Kolding i højeste beredskab. Heldigvis var der tale om en beredskabsøvelse, hvor man testede om den fælles beredskabsplan på vandforsyningsområdet virkede efter hensigten. Øvelsen gav en masse værdifuld indsigt.
Beredskabsplanen har tæt på 10 år på bagen, og det var på tide at se den efter i sømmene. Cirka 25 af kommunens vandværker, som tæller godt og vel 30 stk., deltog i øvelsen. Det er ifølge Thorkild Jensen, der er formand i vandrådet i Kolding, ret tilfredsstillende.
Beredskabsøvelse ved skrivebordet
Sammen med kommunens Grundvandsteam planlagde vandrådet øvelsen, hvor deltagerne blev præsenteret for flere krisescenarier. Blandt andet hvad man gør, hvis en marksprøjte vælter tæt på en boring? Hvordan man håndterer strømsvigt, og hvor længe man kan acceptere at være uden el? Og hvis der skal meldes kogeanbefaling til forbrugerne, hvordan informeres de bedst muligt?
“Under øvelsen arbejdede vi også med risikovurdering og sandsynligheden for at et scenarie vil indtræffe. Indsatslederen fra Trekant Brand var inviteret med og fortalte om, hvad politiet og det kommunale beredskab kan håndtere, og hvad der er vandværkernes forpligtelser. Kommunens Grundvandsteam er altid involveret i beredskabssituationer uanset karakter, da de som myndighed på området skal vide, hvad der foregår, fortæller Thorkild Jensen og fortsætter:
“Skrivebordsøvelsen gav værdifuld indsigt og erfaring. Vi arbejdede med forskellige og absolut relevante cases. Under arbejdet med strømudfald var vi flere, der fik en øjenåbner i forhold til fjerkræsavlere, som nu er tilføjet som en kritisk forbruger. Kyllinger kan ikke leve uden vand i særlig lang tid, og derfor er det vigtigt, at vi forholder os til, hvor længe vi kan acceptere at være ude strøm og dermed uden vandleverance”, fortæller Thorkild Jensen, som understreger at landbrugene bredt set typisk benytter kar til at opbevare vandreserver i tilfælde af leveringssvigt.
Genbesøgte og opdaterede beredskabsplanen
Action cards, tjeklister og skabeloner blev prøvet af og efterfølgende opdateret, og så sent som på et møde i august var beredskabsplanen igen på dagsordenen.
“Vi har haft beredskabsplanen oppe og vende igen, for at sikre at den er up to date. Vi har opdateret den i forhold til lækager og graveskader, da ny lovgivning kræver, at alle lækager indberettes i LER-registret”, siger Thorkild Jensen og nævner også cybersikkerhed, som et område beredskabsplanen skal rumme:
“Vi er ikke helt færdige med at forholde os til cybersikkerhed, men det giver sikkert et action card mere til beredskabsplanen. Vi er forberedte på, at vi skal forholde os til skærpede krav til cybersikkerhed, når vi ved mere om kravene i NIS 2-direktivet.”
Med mange kommunikationskanaler rammer man flere
Der er også fokus på krisekommunikation og varsling til forbrugerne i kritiske situationer, og i Kolding satses der på, at bruge en bred vifte af medier og kanaler.
“Vi bruger alt fra papiropslag til sociale medier. På Facebook kan vi hurtigt komme ud med budskaber, men det handler om at nå ud til så mange som muligt, derfor skal vi informere via forskellige kanaler. Vores erfaring er, at vi når bredt ud via radioen, som dog ikke er den hurtigste kommunikationsmetode. Hvis vi for eksempel informerer om kogeanbefaling, rammer vi med radioen trods alt bredt i det områder, hvor det er relevant”, fortæller Thorkild Jensen og fortsætter:
“I vandrådet har vi også talt om fordele og ulemper ved at bruge SMS-beskeder. Udfordringen er bare, at vi ikke kan nå alle med SMS, fordi der kan være noget med opsætningen, hvis folk har en firmabetalt telefon”.
Træning og forberedelse giver overskud i en krise
“Man kan sagtens være på forkant med visse ting, der skal bruges i en krisesituation. I beredskabsplanen findes teksten til kogeanbefaling som et bilag. Vandværket skal kun udfylde ganske lidt, og når krisen opstår, skal man kun trykke på en knap, og så er kogeanbefalingen sendt afsted til de relevante personer og medier, siger Thorkild og peger også på fordelene ved action cards:
“I en krise bliver man ret frustreret – det er menneskeligt – og det nytter ikke noget, at man skal bladre gennem en masse dokumenter, for at finde hjælp. Derfor er action cards rigtige gode, for de beskriver på maksimalt en A4-side, hvad man skal gøre i en konkret situation.”
Thorkild Jensen anbefaler, at beredskabsplanen findes både online og i fysisk form. Desuden bør diverse underleverandører have beredskabsplanen, da de kan risikere at blive involveret i en krisesituation. På Lunderskov Vandværk, hvor Thorkild Jensen er formand, har han sendt vandværkets beredskabsplan til underleverandører af anlæg og administrative systemer samt lokale entreprenører, el- og VVS-firmaer.
Hændelsesrapport
Under en krise er det alfa og omega at føre logbog, hvor hændelsen beskrives: Hvornår indtraf den, hvem gjorde hvad, hvornår – eventuelt suppleret med fotos. Hændelsesrapporten er god at lære af efterfølgende og helt nødvendig, hvis der er tale om sabotage eller hærværk, som skal efterforskes af politiet og meldes til forsikringen. I beredskabsplanen er der en skabelon til hændelsesrapport.
Fælles beredskabsplan en fordel
Thorkild Jensen ved ikke om alle vandværker i Kolding Kommune bruger den fælles beredskabsplan.
“Beredskabsplanen er et værktøj til vandværkerne. Den er nem at gå til, og kan bruges som, den er eller man kan vælge at rette lidt til. Men den helt store fordel er, at vi bedre kan hjælpe hinanden, når vi bruger den samme beredskabsplan og har et ensartet udgangspunkt”, siger Thorkild Jensen.
Christiane Plischke, Afdelingschef Miljø og Erhverv i Kolding Kommune, er enig:
“Det er utroligt værdifuldt, at vi har så godt et fællesskab og en god dialog. Det er meget nemmere at række ud efter hinanden og bede om hjælp, når vi kender hinanden godt. Især i en krisesituation er fællesskabet en styrke, og vi bliver hurtigere på aftrækkeren, når det virkelig gælder.”
Tag stilling til beredskabsplanen på vandværket
“På vandværker kan man gå beredskabsplanen igennem og tale om sandsynligheden for at en hændelse sker. Samtidig kan man tage forsikringspolicen frem og se hvordan man er dækket for eksempel ved bygningsbrand. Man skal holde beredskabsarbejdet på et niveau, hvor man kan være med. Hvis der er mange punkter, kan man prioritere de mest kritiske, der har størst risiko og størst sandsynlighed og så i løbet af nogle år arbejde sig gennem punkterne”, slutter opfordringen fra Thorkild Jensen.
Christiane Plischke, Afdelingschef Miljø og Erhverv i Kolding Kommune, er enig:
“Det er utroligt værdifuldt, at vi har så godt et fællesskab og en god dialog. Det er meget nemmere at række ud efter hinanden og bede om hjælp, når vi kender hinanden godt. Især i en krisesituation er fællesskabet en styrke, og vi bliver hurtigere på aftrækkeren, når det virkelig gælder.”
Actions Cards
- Forurening på kildeplads
- Forurening på forsyningsanlæg
- Forurening af vandtank
- Vandanalyser
- Forbrugerhenvendelser om at vandet har en mærkelig smag og lugt.
- Lækager på ledningsnettet
- Strømudfald
- Brand eller eksposition
- Sabotage eller trusler herom
- Cybersikkerhed
Beredskabsplanen læner sig op ad Danske Vandværkers skabelon, som efter Thorkild Jensens mening er ganske glimrende.