Gå til indhold

Sammenlægninger: Hvad vinder vi, og hvad taber vi?

Leder i Vandposten skrevet af landsformand Jan Andersen.

Sammenlægninger af vandværker. Fusioner, overtagelse eller lukning af det lokale vandværk. Uanset, hvilket ord vi vælger at bruge, så er det en tendens, vi ser flere og flere eksempler på. Det virker som om, dét er dét, vi taler om og arbejder med for tiden.   

Men måske taler vi for lidt om, hvad vi mister, hvis vi ikke formår at fastholde den decentrale vandforsyningsstruktur, og hvad vi vinder, når vi siger farvel til et lille lokalt og forbrugerejet vandværk? Det kan du læse om i artiklerne her i Vandposten, hvor nogle af de mange, der enten har været gennem en sammenlægning eller påtænker at gå den vej, fortæller om deres tanker og erfaringer.   

Jeg er ikke i tvivl om, at det har en stor betydning, at når vi, der bruger vandet, også ejer vandværket sammen. Det er en gevinst for det lokale område, fordi vandværket er med til at værne om samhørighed og indflydelse. Forbrugerne er tæt på deres vandværk og mere tilbøjelige til at passe på grundvandet, som de ofte bor lige oven på.   

En af de typiske årsager til at sammenlægninger sker er, at det er svært at rekruttere til bestyrelsesarbejdet. Men hvis to eller flere forbrugerejede vandværker med de samme udfordringer og samme visioner for lokalsamfundet kan finde sammen, er det en styrke for os alle. Lokalområdet vokser, og nye personer skal indlemmes i fællesskabet. Det er ikke en ukendt øvelse, da det sker mange gange om året, når der udstykkes til nye boliger.   

Jeg er sikker på, at man i vandværksbestyrelserne kan tale åbent om, hvad man hver især ønsker af en sammenlægning – og hvilke bekymringer man har i den forbindelse. En sammenlægning er bestemt ikke uden udfordringer, og det kræver planlægning, åben kommunikation og en klar vision for fremtiden. Som forening er kan vi hjælpe med at denne overgang sker så gnidningsløst som muligt, med respekt for de lokale samfunds behov og ønsker.   

Beslutninger om det tekniske, økonomien og juraen opleves af mange som det “nemmeste” at blive enige om. Men vi må vi ikke glemme det følelsesmæssige. Det tager tid at finde melodien i en sammensmeltning af forskellige kulturer. Mit råd i den forbindelse er: Giv det tid, vær åben og lyt til hinanden.    

De åbenlyse gevinster ved at lægge sig sammen i en lidt større enhed er, at økonomien bliver styrket, når der er flere til at trække læsset. Dermed bliver der råd til investeringer og personale, som igen er med til at gavne vandkvaliteten og forsyningssikkerheden.   

Med udsigten til flere krav til vandværksdrift helt generelt og specifik i forhold til cybersikkerhed og fysisk sikring er der brug for både penge, kompetencer og lidt større muskler at spille med.   

Vores mål er, at vi kan styre fremad med en god portion åbenhed, indsigt og et ægte fokus på vores lokalsamfunds langsigtede trivsel. Det kræver, at vi er fleksible, for der er rigeligt at tage fat på. Klimaudfordringer med for meget vand, højtstående grundvand, for lidt vand i tørkeperioder, grundvand med pesticider og andet skidt i vandet – og alle de andre opgaver, der skal løses.    

Derfor er det også et stort plus, at vi i vores forening har så stærkt et netværk af regionsbestyrelser og vandråd, som er tæt på vandværkerne. Der er basis for at kickstarte en god og konstruktiv dialog mellem vandværkerne og deres behov, visioner og udfordringer.   

Vi har så meget at vinde, men endnu mere at miste. Især hvis vi giver op, eller synes det ikke er værd, at gå ind i dialogen om økonomi og proces ved at sammenlægge sig med vandværk, der er lidt forsømt på produktionsanlæg og ledningsnet. 

Vores mål er at sikre, at alle forbrugere har adgang til rent drikkevand nu og i fremtiden. Gennem samarbejde, engagement og innovation tror jeg fast på, at vi sammen kan skabe en stærkere, lokalt forankret og bæredygtig vandforsyning til alle. 

Udgivet 11. mar. 2024