Hjem ~ Nyheder ~ Sæt i gang: Nu skal hele Danmarks grundvand kortlægges

Sæt i gang: Nu skal hele Danmarks grundvand kortlægges

Pilotprojektet på Fyn er klar og bliver model for den landsdækkende, ensartede udpegning af sårbare grundvandsdannende områder.

Som en del af regeringsgrundlaget blev der i 2023 sat gang i en kortlægning af 640.000 hektar i Danmark, der i dag er udpeget som indsatsområder.

Nu er resultaterne fra pilotprojekt på Fyn klar. Her har man identificeret de sårbare grundvandsdannende områder gennem en ny metode. Pilotprojektet viser, at der er ca. 28.300 ha sårbare områder på Fyn, hvoraf ca. 17.800 ha er på landbrugsjord.

Den nye metode for kortlægningen undersøger grundvandsdannelsen og transporttiden til boringerne.

“Vi skal beskytte vores drikkevand, så fremtidige generationer også kan nyde rent vand direkte fra vandhanen. Derfor er det vigtigt, at vi nu kan præsentere en ny metode til at identificere de sårbare områder, som vi skal målrette vores indsatser mod. Det betyder også, at vi nu ved helt konkret, hvor der skal sættes ind på Fyn for at beskytte drikkevandet,” siger miljøminister Magnus Heunicke i en pressemeddelelse.

Kortlægningen vil nu blive opskaleret og skal gennemføres trinvist på tværs af landet fra 2024, så der arbejdes i flere områder på samme tid.

”Pilotprojektet på Fyn viser, hvor grundvandet bliver dannet. Næste skridt er, at vi får bredt modellen ud til hele landet og får beskyttelsen hurtigst muligt i hus. For at kunne pege på de rigtige steder, skal der nu foretages konkrete vurderinger, hvor kortlægningen skal stilles op mod lokale forhold. Det er måden, vi kan sikre, at vi rent faktisk beskytter de steder, hvor vi indvinder vand til drikkevand, så vi sikrer det rene drikkevand for de kommende generationer”, siger Susan Münster, direktør i Danske Vandværker.

I takt med at kortlægningen udrulles på landsplan, vil kommunerne, vandforsyninger og Miljøstyrelsen bruge resultaterne til at lave konkrete vurderinger af beskyttelsesbehovet på de områder, som kortlægningen identificerer som sårbare.

Afgørende at samtænke indsatser

Drikkevandsbeskyttelse er et centralt element i omlægningen af det danske areal. Med aftalen i den grønne trepart skal regeringen senest i 2027 tage stilling til, hvordan der på baggrund af den nationale kortlægning skal sikres en samlet beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder.

Beskyttelsen af de sårbare grundvandsdannende områder i den fremtidige regulering skal sammentænkes med økologi, vandmiljø, natur- og biodiversitetsformål, skovrejsning og klimamål.

“Med Aftalen om et Grønt Danmark har vi igangsat en massiv omlægning af det danske areal, hvor 390.000 ha landbrug bliver til natur. Drikkevandsbeskyttelse er et centralt element i adskillige dele af aftalen og med mere skov og flere beskyttede områder får vi et afgørende bidrag til at fremtidssikre drikkevandet,” siger miljøminister Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.

Ambitionen om at rejse 250.000 ha ny skov frem mod 2045 på arealer, der i dag er landbrugsjord, kan bidrage positivt til drikkevandsbeskyttelsen. Særligt hvis skoven rejses på de sårbare grundvandsdannende områder, der identificeres i kortlægningen. De 20.000 ha af den nye skov skal etableres som bynær statslig skov, der målrettes drikkevandsbeskyttelse. Etablering af statslig skov kan medfinansieres af blandt andet kommuner og lokale vandforsyninger.

Det fremgår også af aftalen, at der skal være en tilskudsordningen til privat skovrejsning. Ordningen skal genbesøges, når kortlægningen af sårbare grundvandsdannende områder er afsluttet i 2027. Målet er at den fortsatte skovrejsning skal bidrage til netop drikkevandsbeskyttelse.

På Fyn er der allerede en række skovrejsningsprojekter, der bidrager til at beskytte drikkevandet. Naturstyrelsen har seks aktive skovrejsningsprojekter, der alle overlapper til de nyligt identificerede sårbare grundvandsdannende områder. Derved er Naturstyrelsen allerede ved at sikre beskyttelse af ca. 1350 ha af de sårbare grundvandsdannende områder på Fyn.

Fakta

I pilotprojektet er der identificeret ca. 28.300 ha sårbare områder på Fyn, hvoraf ca. 17.800 ha er på landbrugsjord. Miljøstyrelsen har med en vis usikkerhed estimeret, at de sårbare grundvandsdannende områder udgør ca. 330.000 ha på landsplan.
Pilotprojekt på Fyn i 2023 er finansieret af midler afsat Finanslov 2022 til vidensprojekter under Drikkevandsfonden.
Kortlægningen af sårbare grundvandsdannende områder finansieres med 45 mio. kr. fra det grønne råderum og midler afsat på Finanslov 2022 til vidensprojekter under Drikkevandsfonden i perioden 2024-2026.

Aftale om et Grønt Danmark

Med Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024 indgår en række initiativer, der bidrager til beskyttelse af drikkevandet.

Med etableringen af Danmarks Grønne Arealfond oprettes en tilskudsordning til privat skovrejsning, hvoraf en del skal målrettes f.eks. vandmiljø- og drikkevandsbeskyttelse.

Tilskudsordningen til privat skovrejsning genbesøges i 2027, når kortlægningen af sårbare grundvandsdannende områder er tilendebragt mhp. at målrette den fortsatte skovrejsning i sårbare drikkevandsområder.

Parterne er også blevet enige om, at der skal rejses 20.000 ha bynær statslig skov, der målrettes drikkevandsbeskyttelse, med medfinansiering fra for eksempel kommuner og vandværker.

Omlægning til økologi vil fremme en produktion med færre sprøjtemidler til gavn for både miljø og drikkevand, og regeringen vil derfor belyse mulighederne for et mere direkte samspil mellem økologiske arealer og drikkevandsbeskyttelse i en analyse af effekterne af klimaregulering på økologisk landbrugsproduktion. Denne analyse vil gennemføres frem mod genbesøg af landbrugsaftalen, der skal finde sted senest i efteråret 2024.

Læs pressemeddelelsen fra Miljøministeriet