Hjem ~ Nyheder ~ Nytårsønsker: Grundvandsparker, PFAS-plan, færre barrierer, styrket samarbejde

Danske Vandværkers Nytårsønsker

Grundvandsparker, PFAS-plan, færre barrierer og styrket samarbejde.

Debatindlægget af Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, er bragt i WaterTech torsdag den 4. januar.

Oprettelse af grundvandsparker, som sikrer fremtidens drikkevand

I dag bliver der fundet kemikalierester i mere end halvdelen af drikkevandsboringerne.

Hvis vi skal fremtidssikre det rene drikkevand, skal vi handle nu på den store klinge: Vi skal sikre de områder, hvor grundvandet bliver dannet, og grundvandsparker er den kloge måde at undgå, at der havner uønskede kemikalier i vandet. Grundvandsparker er samtidig en vej til mere natur, større biodiversitet og bedre klimaløsninger som for eksempel skovrejsning.

Mit nytårsønske er en samlet plan, som sikrer, at vi får udpeget de op imod 200.000 ha følsomme arealer i vandværkernes indvindingsområder, der skal beskyttes. Og ikke mindst en plan der tydeligt angiver, at der fremover hverken skal bruges eller opbevares miljøfarlige stoffer i de udpegede områder. Det haster.

En PFAS-handlingsplan, der tager hånd om udfordringerne

Miljøministeren har meldt ud, at vi kan forvente handlingsplanen for PFAS i begyndelsen af det nye år. Derfor er mit andet nytårsønske, at planen bliver et syvmileskridt i den rigtige retning, så vi får dæmmet op for PFAS-forureningen fremadrettet og samtidig løst de udfordringer, vi står med her og nu. Det handler om på den ene side at forebygge, så nye, forurenende stoffer, herunder PFAS, ikke havner i miljøet og grundvandet. Det handler om at sikre en bredere arealbeskyttelse gennem grundvandsparker, og endelig om, at vi ikke kan komme uden om at betale regningen fra fortidens synder. Derfor skal vi forberede os på, at der flere steder bliver behov for at lave afværge eller anvende avanceret vandrensning. Grundlæggende er det et relativt enkelt regnestykke: Vi skal ikke efterlade noget ovenpå jorden, som vi ikke ønsker at genfinde i grundvandet.

Jeg forventer selvfølgelig, at handlingsplanen også indeholder et forslag til, hvordan mindre vandværker kan få kompensation, hvis de rammes af PFAS-forurening. Flere vandværker har igennem en årrække forsøgt at råbe myndighederne op og få sat emnet på dagsordenen. Og udfordringerne bliver ikke mindre de kommende år: Alene i år er der kommet 10 nye PFAS-stoffer på listen over, hvad vandværkerne skal teste for, lige som det rene vand er under pres på grund af en utilstrækkelig beskyttelsesindsats fra myndighedernes side over årtier. Det er på høje tid, at der kommer en økonomisk håndsrækning, så uforskyldte forbrugere ikke bliver ramt økonomisk skævt

Fjern bureaukratiske snublesten, så vandværkerne kan fremtidssikre sig

Mit tredje nytårsønske lyder måske lidt tungt, men det er ikke desto mindre vigtigt: Vi skal af med unødvendigt bureaukrati og dobbeltregulering. Et vandværk er en non profit-virksomhed og skal ikke generere et overskud: Det er fastlagt med det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip i vandforsyningsloven, som er en både enkel og klog regulering af det naturlige monopol på drikkevandsområdet.

Men selv om et vandværk kun tager penge for det, der bliver brugt, har vi de seneste 13 år – udover vandforsyningsloven – også haft en vandsektorlov. Vandsektorloven er kort fortalt en ekstra økonomisk regulering af større vandværker. En regulering, der grundlæggende er baseret på manglende tillid til vandsektoren.

I stedet for lag-på-lag-reguleringen bør der indføres en ny og mere gennemskuelig benchmark, så vandværksbestyrelser, forbrugere og driftsfolk får et simpelt redskab til at bedømme værkernes effektivitet.

Revisionen af vandsektorloven er en oplagt mulighed for at hælde en ad åre opbygget mistillid ad brættet. Tænk, hvis det faktisk lykkes at fjerne det unødvendige bureaukrati og den manglende respekt for generalforsamlingen og i stedet understøtte drikkevandselskabernes mulighed for at foretage bæredygtige investeringer – til gavn for økonomi, klima, miljø og forbrugere.

Styrkede samarbejder med andre aktører i sektoren

I 2023 har vi styrket samarbejdet med en række forskellige aktører – både gamle kendinge og i nye konstellationer. Og det er mit fjerde nytårsønske, at vi også i 2024 vil opleve, hvordan vi rykker os meget bedre, når vi gør tingene i fællesskab.

For eksempel i vores samarbejde med en række gode aktører i partnerskabet for bæredygtig vandforsyning, hvor indsatserne for alvor er begyndt at sprede sig som ringe i vandet.

Eller som da vi med Tænketanken Frej, DM Bio, Dansk Planteværn og Landbrug & Fødevarer i efteråret holdt en fælles konference om PFAS på Christiansborg, der virkelig løftede det fælles vidensniveau.

Eller da vi for første gang kunne byde velkommen i Drikkevandsteltet på årets Folkemøde, hvor vi i samarbejde med en række inspirerende organisationer satte drikkevand på dagsordenen på en både faglig og folkelig facon.
Eller styrkede vores internationale udsyn med samarbejdspartnere i blandt andet Østrig, Tyskland, Finland, Spanien og Irland.

Eller gennem et fokus på det nære og den lokale forankring, hvor vores medlemskab af Landdistrikternes Fællesråd er en ny alliance.

Også samarbejdet om at styrke det demokratiske ejerskab har fyldt en masse og vil fortsat gøre det i det nye år: Både med en målrettede indsats for at få flere unge engageret i demokratiske virksomheder forankret hos Tænketanken Demokratisk Erhverv med flagskibsprojektet Demokratisk TalentLab. Men også med den nye politiske aftale, der skal forbedre vilkårene og styrke kendskabet til demokratiske virksomheder. Her ser jeg frem til, at de 22 millioner bliver udmøntet, så den demokratiske sag for alvor får vind i sejlene.

Flere skal ind i kampen for drikkevandet

Mit sidste men ikke mindste ønske er, at 2024 bliver det år, hvor vi for alvor får samlet folk om kampen for drikkevandet. For vi har brug for alle engagerede kræfter og for, at vi for alvor får vakt engagementet i vores fælles guld, drikkevandet. Vi skal udbrede budskabet om, at drikkevandet er noget, vi ejer sammen.