Hjem ~ Nyheder ~ Nej tak til medicinrester i drikkevandet

Nej tak til medicinrester i drikkevandet

Debatindlægget af Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, er bragt i WaterTech fredag den 19. januar.

Det er ikke kun forbruget af sprøjtemidler, gødning, PFAS eller andre kendte miljøfremmede stoffer, der truer vores grund- og drikkevand. Der er den seneste tid kommet fokus på medicinrester, som en potentiel trussel mod vandressourcen. Derfor skal vi øge overvågningen, sætte gang i massescreeninger og overveje, hvad vi tillader at bruge spildevandsslam til, skriver Susan Münster, direktør i Danske Vandværker.

I slutningen af sidste år skrev fire forskere et debatindlæg om medicinrester i Altinget Miljø. Her drog de en parallel mellem nedsat fertilitet og ferskvandsforurening med medicinrester som for eksempel paracetamol, der er det aktive stof i hovedpinepiller.

Undersøgelsen var international, men forskerne pegede på, at de samme udfordringer gør sig gældende i Danmark. Og at konsekvenserne, som blandt andet nedsat fertilitet, allerede er en udfordring for mange. Som statsministeren i sin nytårstale pegede på, så er det i dag hvert ottende barn, der kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling.

Lad mig først slå fast: Man kan roligt stole på, at det drikkevand, man tapper fra vandhanen, lever op til sundhedsmyndighedernes krav. Men det er også væsentligt, at der løbende bliver set på grund- og drikkevandets tilstand i et bredere perspektiv. Det er så vigtigt for den fortsatte tillid til drikkevandet, at myndighederne hele tiden er foran og sikrer, at kravene til drikkevandet er tidssvarende.

Indvindingsområder skal beskyttes

Ud over et fokus på, hvor og i hvor høj grad, de uønskede stoffer optræder i drikkevandet, så er der også behov for et øget fokus på livscyklussen for diverse medicinrester og kemikalier, hvis vi skal udledningerne til livs. Vores forbrug og de valg, vi træffer, har konsekvenser, som rækker ud over det, vi umiddelbart kan se. Lige som når vi køber og kasserer en teflonbelagt stegepande, så peger de nyeste undersøgelser altså også på, at den medicin, vi indtager, ikke forsvinder, når vi har indtaget den, men i stedet kan genfindes i vores natur og drikkevand.

I december sidste år kunne man læse i WaterTech, at der var fundet medicinrester i drikkevandet i en non-target screening på 15 ud af 17 testede kommunale vandforsyninger, der tilsammen leverer vand til mere end hver tredje dansker. Det er første gang, at resterne bliver fundet i drikkevandet og ikke kun i vandboringerne.

Fundene er langt under den grænse, som EU er på vej med, og drikkevandet er derfor stadig sundt og kan trygt drikkes. Men i et samfundsperspektiv er det alvorligt: Hvis ikke vi vil ende med at skulle rense alt vores drikkevand, så haster det med at få beskyttet indvindingsområderne og få klare regler for udbringning af eksempelvis spildevandsslam, særligt i beskyttelsesområderne for drikkevandet.

Spildevandsslam: En varm kartoffel

Medicinrester findes langt overvejende i spildevand, der primært bliver brugt af landbruget som gødning til markerne. Udfordringen er, at det kan sive ned og forurene grundvandet. Håndteringen af spildevand og spildevandsslam er og bliver en varm kartoffel: Landbruget vil gerne bruge slam på markerne som gødning. Men i et miljø- og drikkevandsperspektiv er slammet langt fra ønskværdigt. Det er for vådt til at brænde af på forbrændingsanlæggene. Og når vi kigger på, hvad der siver ned til grundvandet af uønskede stoffer, så er det langt fra en fremtidssikret løsning at blive ved med at sprede det ud på markerne.

Det kræver et øget fokus på både, hvad vi gør med vores spildevand og spildevandsslam, men også på forbrug af smertestillende håndkøbsmedicin. For når anbefalingen til gravide er, at de kun bør indtage paracetamol, hvis der er særlige medicinske grunde til det, fordi et for højt forbrug kan skade fosteret, så har vi som samfund en forpligtigelse til at sikre, at det ikke sker indirekte gennem indtagelse af fødevarer, herunder drikkevand. Derfor er det meget vigtigt, at vi fastholder grundvandsovervågningen og også udvider den. Derudover bør der igen blive lavet en massescreening af grundvandet, som omfatter medicinrester. En massescreening har den fordel, at den i højere grad end monitoreringen af enkelte stoffer, kan pege på, om der er nye stoffer, som vi bør være opmærksomme på.