Hjem ~ Nyheder ~ Multifunktionel arealanvendelse er godt for bæredygtighedsmålene

Multifunktionel arealanvendelse er godt for 2030-målene

Vi kæmper om Danmarks knappe arealer, og når man kigger ud over aktørlandskabet, er der enighed om, at vi skal samarbejde og lave en national strategi for arealanvendelse. En sammenhængende strategi skal løse vigtige samfundsmæssige problemstillinger hen mod 2030-målene for klima og bæredygtighed. Her kan multifunktionel arealanvendelse være det helt rigtige redskab, mener Helga Grønnegaard, som har arbejdet med metoden i mange år.

”Der er mange, der synger med i koret om en national, sammenhængende strategi for arealanvendelsen, men vi mangler efter min opfattelse at belyse to centrale områder. For det første behovet for at se på tværs på nationalt niveau, og for det andet at stille virkemidler og redskaber til rådighed på kommunalt niveau, så arbejdet kan blive gjort. Jeg har svært ved at se, at der kommer noget samtænkt på tværs af ministerier på den front, derfor vil jeg se det, før jeg tror det”, siger Helga Grønnegaard og fortsætter:

”Kommunerne, der er planmyndighed, risikerer at blive sat skatmat, hvis ikke der følger virkemidler og redskaber med, som matcher ambitionerne i de nationale mål. Man kan ikke løse nutidens udfordringer og visioner med gårsdagens metoder og regulering”.

Helga Grønnegaard er projektchef for strategiske udvikling hos Urland. De udvikler bl.a. landskabsstrategier, der samler aktører og finansiering på tværs af energiudlæg, naturprojekter, landbrugsproduktion og attraktive bolig- og friluftsmuligheder.

Det dur ikke, at nutidige visioner, løses af forældede metoder

Dermed giver Helga Grønnegaard udtryk for at forældede regler mange steder modarbejder fremtidsvisionerne, og at mange af de initiativer, der sættes i gang, har en meget kortsigtet horisont. Ligesom den lokale involvering flere steder er en mangelvare.

“Jeg kan blandt andet nævne, at kommuneplanerne jo har en tidshorisont på 12 år, og de bliver revideret hvert fjerde år, seneste revision var i 2021. Samtidigt kan politiske mål have en kortere tidshorisont, for eksempel målet om at firedoble produktionen af vedvarende energi fra solceller og vindmøller på land inden 2030. Dette mål blev vedtaget i den politiske aftale om mere grøn strøm og varme i sommeren 2022. Hvis kommunen med de bedste intentioner så forsøger at finde pladsen til vedvarende energianlæg i områdeudpegninger, der stammer tilbage fra ”en anden tid”, så risikerer planerne at blive stoppet af staten selv! Der kunne for eksempel være en risiko i tilfælde af planlægning af vedvarende energianlæg i et område, som samtidig er udlagt til et større sammenhængende landskab i kommuneplanen. Større sammenhængende landskabsområder er en udpegning, som kan fylde en stor del af kommunens samlede areal, og hvis områderne skal friholdes for vedvarende energianlæg, lægger det ekstra pres på kommunens øvrige arealer og de borgere, der bor der”, siger Helga Grønnegaard.

“Jeg argumenterer ikke for, at vi skal gå på kompromis med beskyttelsen af vores værdifulde landskaber, tværtimod, siger Helga Grønnegaard og fortsætter:

“Men naturligvis kan der løbende være grund til at revurdere afvejningen af samfundsinteresser op imod hinanden. Som vores plansystem er bygget op i dag, bliver kommunerne ofte beskyldt for at være fodslæbende. Men i virkeligheden er det forskellige statslige myndigheder, der ved at varetage deres ressortopgaver, spænder ben for en hurtig kommunal opfølgning på statslige mål”.

Bind krav om biodiversitet sammen med landbrugsstøtten

Helga Grønnegaard fortæller, at der er mange penge i diverse offentlige puljer og tilskudsordninger, men hun minder om, at den måde, som pengene udbetales på, kan modarbejde en helhedsorienteret tilgang til brugen af arealerne.

”Omkring en tredjedel af det samlede EU-budget bliver brugt på landbrugsstøtte, hvilket gør landbrugssektoren til en vigtig samarbejdspartner i omlægningen af arealernes brug i fremtiden. Udbetalingen af landbrugsstøtten bør i højere grad belønne tiltag, der styrker biodiversiteten. Det var også en anbefaling fra 37 globale investorer på G20-topmødet i New Delhi september i år. Investorer vil gerne investere i virksomheder med naturpositive forretningsmodeller, fordi de har en interesse i at biodiversiteten ikke lider overlast, og fordi virksomhederne vil blive mødt med krav om at bidrage aktivt på den front fra kunder og regulering”, fortæller Helga Grønnegaard og nævner, at det ikke er småpenge, der er i de private investeringer.

Private investeringer og offentlige tilskud

”Flere medier har allerede fortalt historien om, at Lego-familiens investeringsselskab Kirkbi over de næste år vil bruge op mod to milliarder på at etablere skov på 10.000 hektar af hensyn til klima. Beløbet langt højere end de offentlige penge, der er i skovrejsnings-programmer”, siger hun og fortsætter:

”Staten kan fremme flere langsigtede initiativer ved at koble den offentlig grundfinansiering med private investeringer. På den måde styrkes mulighederne for at købe de rigtige arealer og bruge dem til de formål, de er bedst egnet til. På den måde vil vi få mere effekt ud af de tilskudsmuligheder, der findes. Samtidig motiveres landbruget med en bedre og sammenhængende kompensation for enten at sælge deres jord eller omlægge deres drift. Vi skal væk fra den kedelige tendens, vi ser lige nu, hvor enkeltvise tilskudsordninger og forretningstiltag konkurrerer om de samme arealer, og hvor den største pengepung vinder ude i landskaberne”.

”Eksempelvis er det en god forretning for energiselskaberne at opstille solceller og vindmøller, men den store interesse for netop dét, skævvrider fokus på den generelle grønne omstilling. Prisrelationerne i det åbne land er en overset udfordring og løsninger på, hvordan man kan koble offentlige tilskud og private investeringer sammen, så arealerne kan bruges optimalt, bør indgå i en national strategi for arealanvendelse”, lyder det fra Helga Grønnegaard.

Multifunktionel arealanvendelse

Realdania tog initiativ til at afprøve metoden med multifunktionel jordfordeling, og det var et kæmpe skridt i den rigtige retning. Styrken ved denne tilgang er, at man søger samarbejde og fælles løsninger i stedet for at bekrige hinanden. Det var et spændende tiltag, og der blev gjort meget for at kommunikere erfaringer om dét, der virker, og dét, der ikke virker. Der kom en pilotordning på finansloven i årene fra 2019-2022, men den blev ikke forlænget derefter.

”Desværre er ordningen ikke forlænget, og det ærgrer mig, for evalueringen af de ni projekter, der fik tilskud til at arbejde med multifunktionel arealanvendelse, viste, at det er en fremragende måde at arbejde med strategisk brug af landskabet på. Styrken er, at man kan integrere løsrevne projekter ind i en større sammenhæng”, siger Helga Grønnegaard, der understreger, at det gælder om at motivere landmændene, så de kan se sig selv i tiltagene. Og der er mange forskellige redskaber, som kan tages frem.

”Nogle landmænd kan ikke tage arealer ud til grundvandsbeskyttelse eller biodiversitet, da de skal levere et givent udbytte per hektar. I sådanne situationer skal landmændene derfor have erstatningsarealer – og jordfordeling er et godt redskab til at få det store puslespil om arealanvendelse til at gå op. Andre landmænd vil gerne være med i naturprojekter, og de skal have engangskompensationer, der opvejer de dyrkningsrestriktioner, der følger med”, siger Helga Grønnegaard og hun peger også på, at det cirka er en tredjedel af landmændene, der står over for et generationsskifte eller salg af deres ejendom af anden årsag. Som markedet ser ud nu, er den bedste løsning for flere, at de beholder deres ejendom og forpagter jorden ud. Med bedre incitamenter til landmændene for at deltage i multifunktionel jordfordeling kunne vi udnytte det store vindue for at opfylde en lang række samfundsbehov, som vi jo netop mangler arealer til”, siger Helga Grønnegaard og fortsætter:

”Med det multifunktionelle blik på tingene kan vi skabe synergi i brugen af arealerne, og vi kan kombinere mange forskellige tilskudsmuligheder, fordi der kommer volumen”.

Til hverdag arbejder Helga Grønnegaard i rådgivningsvirksomheden Urland, hvor de blandt andet samarbejder med energiselskaber om solceller og vindmøller. I disse projekter bliver der tænkt multifunktionelt for at sikre plads til natur og skov på arealerne.

”Selskaberne er indstillet på at bruge arealerne multifunktionelt, hvis de bliver spurgt, eller hvis kommunen kræver det, som en del af deres ”licens to operate”. Og dermed kan de spille sammen med andre tiltag og aktører, der tager deres del af finansieringen.

Kommunernes Landsforening udgiver et klimabarometer, og det seneste fra 2022 viser, at 58 procent af kommunerne peger på, at multifunktionel jordfordeling er det væsentligste virkemiddel, som de vil tage i brug inden for landbrug og arealanvendelse – efter undersøgelsen er pilotordningen for multifunktionel jordfordeling lukket.

I seks af de ni kommunale projekter under den pilotordning, som jeg nævnte tidligere, var det tydeligt, at den multifunktionelle tilgang er et godt redskab til at sikre drikkevandsinteresserne sammen med andre vigtige samfundsmål. Det virker, når mange aktører som Naturstyrelsen, kommuner og vandværker kombinerer offentlige og private penge til at lave drikkevandsbeskyttelse, skov og etablering af natur, der gør det attraktivt at bo i områderne.