Mangelfuld egenkontrol kan koste grundvandet dyrt
Statsrevisorerne har offentliggjort en krads kritik af kontrollen med landbrugets udledning af kvælstof.
Konklusionen er, at der er risiko for, at ingen opdager det, når de brodne kar snyder på vægtskålen og gøder for meget på markerne. Egenkontrollen fungerer ganske enkelt ikke, hvis myndighederne ikke følger op.
Og den manglende kontrol på kvælstofområdet er desværre ikke en enlig svale:
- I sommer kom det frem, at der var brud på reglerne for salg eller opbevaring af pesticider ved tre ud af fire kontrolbesøg hos pesticidforhandlere i 2023.
- I september viste Landbrugsstyrelsens opgørelse over sidste år pesticidkontrol ved 612 landbrug at cirka 40 procent overtræder reglerne.
Det var anledning til, at Danske Vandværker sammen med DANVA og Danmarks Naturfredningsforening kom med et udspil, der gennem tre målrettede indsatser kan forbedre kontrolsystemet: 1) Pesticidkontrollen skal forbedres, 2) der skal være øget kontrolfrekvens og 3) kontrolansvaret skal ensrettes.
Statsrevisorernes kritik af kontrollen med kvælstofudledning peger i præcis samme retning: Egenkontrollen har langt hen ad vejen spillet fallit, og når der mangler kontrol med udledningen, kan det have store konsekvenser for vandmiljøet.
Hvis vi skal have tillid til, at der kun anvendes den tilladte mængde kvælstof, er det helt afgørende, at der bliver strammet op på kontrollen. Det kræver en målrettet og grundig indsats fra myndighederne, herunder markant flere tilsyn og tests. For hvis myndighedernes krav ikke efterleves i praksis, udgør det en direkte trussel for vandmiljøet herunder grund- og drikkevandet.
Trepartsminister Jeppe Bruus sagde til DR som reaktion på statsrevisorernes udmelding, at der vil komme krav til bedre indberetninger og bedre kontrol. Den nye reguleringsmodel med tilhørende kontrol vil dog ifølge ministeren først træde i kraft i 2027.