Hjem ~ Nyheder ~ I Silkeborg udpeger kommunen nøglevandværker

I Silkeborg udpeger kommunen nøglevandværker

Silkeborg Kommune har i sin langsigtede vandforsyningsplan blandt andet vurderet vandværkernes forsyningssikkerhed, og om de er bæredygtige både nu og fremover. Kommunen har inddelt vandværkerne i tre kategorier i forhold til, hvor centrale de er for fremtidens vandforsyning.

Forbrugerne skal have adgang til rent drikkevand både nu og i fremtiden – og det rene vand skal være en sikkerhed både i hverdagen, og hvis uheldet skulle ramme. For også at være sikker på, at der er vand i en akut situation, skal vandværkerne derfor tilstræbe en høj grad af forsyningssikkerhed.

I Silkeborg vedtog kommunen sin seneste vandforsyningsplan i 2022 og har her vurderet forsyningssikkerheden både ved indvinding og udpumpning af drikkevand ud fra en række kriterier: Forsyningsevne, antal boringer, kildepladser og vandbehandlingslinjer, adgangssikring og driftsovervågning, nødforbindelse og forsyningsevne ved strømsvigt.

Skabelon: Guide til jeres beredskabsplan

Læs mere

Planer med langt sigte

Silkeborg Kommunes vurdering af vandværkernes forsyningssikkerhed fremgår af kommunens hjemmeside, hvor kriterierne for forsyningssikkerheden hos det enkelte vandværk er kategoriseret som enten ”god”, ”acceptabel” eller ”uacceptabel”.

Men det er ikke ensbetydende med, at vandværket nødvendigvis forpligtes til at gøre noget, hvis de får et kryds i kategorien ”uacceptabel”. Vandforsyningsplanen opstiller en handleplan for hvert vandværk, som vandværkerne skal implementere i indeværende planperiode. Her er der taget stilling til, hvorvidt et forhold kræver handling her og nu, eller om en midlertidig løsning kan findes i dialog med vandværket, før den permanente løsning kan implementeres. Det forklarer Charlotte Hvid Gregersen, som er geolog og ansat i Team Grundvand i Silkeborg Kommune:

”Handleplanen favner bredt vandværkets generelle tilstand, og der er stor forskel fra vandværk til vandværk på, om en ”uacceptabel” tilstand er kommet akut, eller om det har været en mangel længe, lige som vi ser på, om det er tåleligt og ikke påvirker drikkevandskvaliteten. Så selv om vi peger på det som ”uacceptabelt” i vurderingen, kan det godt være, at det ikke har en karakter, som kræver nu og her-handling – selv om vi selvfølgelig er tydelige om, at vi ønsker, at det bliver bragt i orden på sigt”, siger Charlotte Hvid Gregersen.

Vandforsyningsplanen har et langsigtet perspektiv, mens de kommunale tilsyn, der foregår mindst hvert tredje år på alle vandværker, er en 360-graders gennemgang af vandværket, der ender med en tilsynsrapport.

Tre kategorier af vandværker

Vandforsyningsplanen er den helt overordnede plan for vandforsyningen i kommunen og fungerer som kommunernes eget arbejdsredskab, der ikke i sig selv forpligtiger vandværkerne til handling. En del af Silkeborg Kommunes Vandforsyningsplan går ud på at vurdere, hvilke vandværker, der er væsentlige både nu og for fremtidens vandforsyning. I Silkeborg har man – som i flere andre kommuner – valgt at inddele vandværkerne i forskellige kategorier.
Silkeborg Kommune arbejder med tre kategorier: Nøglevandværk, Lokalt vandværk og Ikke fremtidigt vandværk.

”Et nøglevandværk er en betegnelse for vandværker, hvor et udfald i forsyningen vil give alvorlige samfundsmæssige problemer. Det er dem, det er særligt vigtige at beskytte, og som skal have en stabil og robust vandforsyning af god kvalitet. Et lokalt vandværk er et vandværk i fin stand, der kører, som det skal, men hvor vi ikke på sigt har en forventning om, at de skal løfte mere, end de i forvejen gør. Den sidste kategori er Ikke fremtidige vandværker. Det er dem, der overlever lige nu, men som vi ikke har en forventning om bliver fremtidsbæredygtige”, forklarer Charlotte Hvid Gregersen og fortsætter:

”Vandforsyningsplanen bliver særligt brugt i forbindelse med kommunens arbejde med indsatsplaner. Når kommunen skal finde ud af, hvilke vandværker der er et fremtidsperspektiv i at passe særligt godt på, så bruger man Vandforsyningsplanen og kategoriseringen som et af flere argumenter for, hvor der skal iværksættes en beskyttelsesindsats. Vi vil gerne bevare den decentrale vandforsyningsstruktur med mange vandværker, men vi er også realistiske i forhold til, at der er nogle vandværker, som har en bedre kapacitet eller flere ressourcer end andre. I sidste ende er det en politisk beslutning, hvad man vælger at beskytte”.

Nødforbindelser som en del af beredskabet

Der er potentiale for, at flere vandværker opretter nødforbindelser. Mange vandværker har allerede nødforbindelser, så de kan forsyne deres forbrugere, hvis de selv skulle blive nødt til at lukke for vandet. I Silkeborg Kommune har omkring en tredjedel af vandværkerne en fast nødforbindelse til et andet alment vandværk, som kan klare hele vandværkets forsyning. Kommunen har netop afgjort, at en nødforbindelse mellem yderligere to vandværker ikke vil påvirke miljøet væsentligt. Det er første skridt på vejen mod selve etableringen af nødforbindelsen, der også kræver en gravetilladelse.

”Her har to vandværker kunnet se en idé i at samarbejde og indgå en dialog om finansiering og placering. Det er et eksempel på, at et mål i Vandforsyningsplanen udmøntes i praksis. I vores Vandforsyningsplan opfordrer vi alle vandværker til at have en nødforbindelse. Det er mest optimalt, at hvis der opstår problemer et sted, så kan man få leveret vand fra et andet, så forbrugerne ikke står uden vand”, siger Charlotte Hvid Gregersen.

Samlet beredskabsplan

Silkeborg Kommune har udarbejdet en samlet beredskabsplan, som beskriver indsatsen, der skal sættes i værk, hvis forsyningen med drikkevand fra et vandværk er truet. Derudover har kommunen et miljømål om, at alle vandværker skal have deres egen beredskabsplan og -instruks i forskellige nødsituationer.

”Vi ønsker på sigt, at alle nøglevandværker skal have adgang til et SMS-varslingssystem eller tilsvarende, så vandværkerne hurtigt og effektivt kan varsle og informere forbrugerne i tilfælde af akutte drifts- eller beredskabssituationer”, fortæller Charlotte Hvid Gregersen, som generelt oplever en god gensidig dialog og forståelse vandværker og kommunen imellem.