Hjem ~ Nyheder ~ Hvad er vigtigst på vandområdet i efteråret?

Hvad er vigtigst på vandområdet i efteråret?

Debatindlæg af Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, er bragt i WaterTech 6. august 2024.

Andet halvår af 2024 skal ses i lyset af de mange store aftaler fra foråret: Grøn trepart, PFAS-handlingsplanen og Grøn Fond. I den kommende tid skal planerne konkretiseres, og her ligger en stor og vigtig opgave. Derudover har vi i Danske Vandværker særligt fokus på implementering af loven om boringsnære beskyttelsesområder, vandsektorlovsarbejdet og udfordringerne med udlægning af jord.

Den grønne trepart er på mange måder en stor aftale, som jo først og fremmest har til formål at mindske CO2-udledningen og gøre op med forureningen af fjorde og farvande som følge af nitratudledning fra landbruget. Jeg glæder mig over, at den grønne arealfond på ca. 40 milliarder kroner skal bruges til blandt andet at opkøbe de landbrugsjorde, der i særlig grad truer vandmiljøet. Men samtidig skal der sikres synergi mellem skovrejsning, større biodiversitet og grundvandsbeskyttelse. Jeg håber på en både smidig og målrettet implementering af aftalen, så man senest i 2027, som aftalen tilsiger, har det nødvendige plangrundlag og den rette regulering på plads. For det haster med at få rullet modellen for grundvandsparker ud i hele landet baseret på Miljøstyrelsens pilotprojekt på Fyn. Det er helt nødvendigt, når vi skal beskytte de strategisk vigtige områder, hvor drikkevandet dannes.

PFAS-handlingsplanen afsætter blandt andet 110 millioner kroner til PFAS-ramte vandværker. Her vil Danske Vandværker i efteråret arbejde for, at udmøntningen af ordningen kommer de berørte vandværker bedst og mest effektivt til gavn, både i form af nogle fornuftige tilskudskriterier og i form af en effektiv proces, så midlerne kan komme ud og arbejde hurtigst muligt. Det er der vandværker, der virkelig ser frem til og venter på, mens de tester forskellige renseløsninger af.

PFAS-handlingsplanen giver også regionerne 100 millioner kroner ekstra til at undersøge og oprense nogle flere af de ca. 15.000 grunde, der potentielt kan være forurenet med PFAS. Indsatsen vil have en positiv indvirkning på vores grundvand de steder, hvor man kan undgå, at PFAS siver fra jordoverfladen ned til grundvandet.

Med den politiske aftale om Grøn Fond fra april er der afsat en ramme på 100 mio. kr. årligt i 2026-2027 til investeringer i renere drikkevand. Den nærmere udmøntning af rammen skal først forhandles, men midlerne kan blandt andet gå til drikkevandsfonden målrettet grundvandsbeskyttelse og sløjfning af ubenyttede boringer og brønde. Mit håb er, at de mange nye midler især vil styrke grundvandsbeskyttelsen i strategiske vigtige indvindingsområder for drikkevand.

Med vedtagelsen af loven om boringsnære beskyttelsesområder – BNBO – træder beskyttelsen af vores grundvand ind i en ny fase: Det er nu slået fast, at hvis det ikke lykkes at indgå frivillige, lokale aftaler, skal beskyttelsen effektueres ved påbud. Der er dog stadig tvister om erstatningsniveauernes størrelse, hvor det er vigtigt at niveauet er fair og afgørelserne gennemskuelige, og der er stadig et stykke vej, før vi er i mål. Men det er godt, at kommunerne nu er forpligtet til at sætte ind, hvis man ikke kan finde hinanden i de frivillige aftaler. Det er en bunden opgave, og nu skal det lykkes at få sikret områderne omkring vores boringer, for det skylder vi både nuværende og fremtidige generationer.

Også arbejdet med vandsektorloven fortsætter. Regeringen har nedsat et nyt vandreguleringsudvalg med eksperter inden for blandt andet forsyning og samfundsøkonomi, og dertil et kontaktudvalg, hvor vi som brancheorganisation sidder med. Planen er, at vandreguleringsudvalget inden for et år skal komme med sine foreløbige anbefalinger til reguleringsmæssige rammer for vandsektoren.

Danske Vandværker vil følge arbejdet tæt i regi af kontaktudvalget og arbejde for, at der sker en markant forenkling af det udkast til økonomisk regulering, som der var lagt op til fra regeringens side helt indtil i år. Jeg mener grundlæggende, at hvile-i-sig-selv-reguleringen fungerer fint for de mindre og typisk forbrugerejede vandværker, og at det hastigt voksende bureaukrati er en hæmsko for effektiv og målrettet vandværksdrift. I stedet foreslår Danske Vandværker, at der indføres en simpel benchmark-model, som ledelse og bestyrelse på vandværkerne kan anvende som styringsværktøj.

Der er heldigvis ved at komme mere fokus på, hvordan vi som samfund håndterer overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter – jord, som kan indeholde miljøfremmede stoffer som PFAS, pesticider og medicinrester. Derfor forventer jeg også, at efteråret vil stå i ikke kun i vandets, men også jordens tegn.

Helt generelt trænger rammerne for jordudlæg til en gennemgang. Der er risiko for, at grund- og drikkevandet tages som pant, når kontrollen med jordudlæg ikke er tidssvarende, og hvis tilsynspligten ikke er tilstrækkelig eller ikke bliver løftet i tilstrækkelig grad. Hvis vi skal have styr på grundvandet fremover, skal vi også have styr på, hvad der kommer i jorden, både lovligt og desværre også ulovligt, som TV2-dokumentaren Den sorte svane tydeligt har understreget.