Havskum var årsag til PFAS i drikkevandet på Fanø
Det er en ny trussel, vi ikke tidligere har set dokumenteret så tydeligt, siger direktør i Danske Vandværker Susan Münster.
Havskum fra Vadehavet var årsagen til, at der i 2021 blev konstateret PFAS i drikkevandet på Fanø.
Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse. Det er ifølge en ny rapport første gang, det dokumenteres, at havskum kan udgøre en risiko for kystnære vandforsyninger.
“Det er godt, at vi nu har fået en afklaring i forhold til PFAS og havskums påvirkning af grundvand og overfladevand på Fanø”, siger Poul Erik Jensen (S), formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark.
Undersøgelsen viser, at PFAS spreder sig på øen via havskum og små vandpartikler, der blæser ind over øen og siver ned i grundvandet.
Entydigt lighedstegn
Drikkevandet på Fanø indeholder ikke længere PFAS-stoffer over grænseværdierne. Det skyldes, at man har installeret et anlæg, der renser vandet for PFAS, inden det når ud til forbrugerne.
Hos Danske Vandværker giver undersøgelsen fra Fanø anledning til bekymring.
“Vi vidste i forvejen, at PFAS-problematikken var grænseoverskridende. Men den nye undersøgelse sætter nu entydigt lighedstegn mellem PFAS-stoffer i havskum og PFAS-fund i drikkevandet. Det er en ny trussel, som vi ikke før har set dokumenteret så tydeligt. Det er bekymrende og sætter en fed streg under, hvor vigtigt det er, at vi får udfaset brugen af PFAS-stoffer generelt, og at der er behov for særligt fokus på, hvordan vi sikrer rent drikkevand. Vandværker og forbrugere er ikke skyld i forureningerne, men de ender med en stor og dyr opgave, som rammer helt tilfældigt,” siger Susan Münster, direktør i Danske Vandværker.
Særligt sårbare
Også andre vandværker med kystnære boringer har set overskridelser af PFAS-grænseværdierne. Det gælder eksempelvis i Skagen og Hanstholm. Når der er overskridelser af grænseværdierne, skal vandet enten renses som på Fanø, fortyndes, så koncentrationen bliver mindre, eller boringen skal lukkes.
”Det særlige ved Fanø og mindre øer generelt er, at man her ikke har så mange andre muligheder for at hente drikkevand end de kildepladser, der i forvejen er. På den måde er øerne særligt sårbare, når de bliver ramt af forureninger,” siger Susan Münster.
”Det er ikke overraskende, at der er en sammenhæng mellem PFAS i havskum og kystnære drikkevandsforsyning: Allerede efter de første fund af høje koncentrationer i havskum på Harboøre Tange sidste år– nogle steder over 60.000 gange højere end grænseværdierne for drikkevand – pegede det i retning af, at høje koncentrationer af PFAS i havskum også kan påvirke kystnære drikkevandsforsyninger,” siger Susan Münster.
Dobbelt så høje koncentrationer
I sidste uge kom Miljøstyrelsen med en ny undersøgelse (Miljøstyrelsens undersøgelse af badevand, havskum og soppesøer, offentliggjort d. 4. oktober: Nye fund af havskum med højt indhold af PFAS – Miljøstyrelsen (mst.dk)). Resultaterne viser koncentrationer, der er over dobbelt så høje, som dem ved Harboøre Tange, og altså mere end 120.000 gange drikkevandskvalitetskriteriet.
”Når vi finder koncentrationer i havskummet, der er over dobbelt så høje, som dem ved Harboøre Tange, er vi oppe på havskum med et PFAS-indhold på mere end 120.000 gange det, vi tillader i drikkevandet. Der er ikke nogen tvivl om, at når vi finder så høje koncentrationer i havskum, så vil noget af det havne i det grundvand, vi skal bruge til drikkevand,” siger Susan Münster.
Miljøstyrelsen og en række kommuner langs den jyske vestkyst har tidligere taget prøver af badevandet for at tjekke eventuelt indhold af de sundhedsskadelige stoffer. Der er fundet PFAS i badevandet flere steder, men ikke i koncentrationer, der overstiger grænseværdierne.
Styrelsen for Patientsikkerhed fraråder således ikke badning i havvandet. Men styrelsen fraråder direkte kontakt til havskum og opfordrer til, at man vasker sig med rent vand, hvis man har været i kontakt med skummet.
Bygge sandslotte
På Fanø er der også konstateret PFAS i jord- og sandprøver fra øen, men i koncentrationer under de gældende kriterier.
Man kan uden problemer gå med bare tæer eller bygge sandslotte på jorden, skriver Region Syddanmark i pressemeddelelsen.
PFAS er den samlede betegnelse for en gruppe af op mod 12.000 forskellige fluorholdige stoffer, der har været bredt anvendt i industrien som blandt andet imprægnerings- og smøremidler i alt fra pizzabakker til regntøj og brandslukningsskum.
Stofferne er under mistanke for at have en negativ indvirkning på menneskers sundhed, hvis man indtager drikkevand og fødevarer med et indhold over de fastsatte grænseværdier over længere tid.
Danmark og flere andre lande arbejder på et samlet PFAS-forbud i EU.
Der arbejdes også på en national handlingsplan i Danmark i indsatsen for at bremse stoffernes udbredelse.