Grundvandets logik bør være rettesnor for fremtiden
Debatindlægget er bragt i Altinget d. 17. maj 2024 og skrevet af Jan Andersen, landsformand i Danske Vandværker og Susan Münster, direktør i Danske Vandværker
Vi passer bedst på vandet ved at følge vandets logik – ikke ved at følge bureaukratiets. Den mest skånsomme og fremtidssikrede løsning for grundvandet er en fortsat decentral indvinding, der ikke presser ressourcen unødigt. Det bør en national strategi for vandressourcen tage højde for.
Grundvandet er vores blå guld. Det er grundvandet, vi bruger til drikkevand, og det er en helt unik ressource, som vi skal gøre alt for at beskytte og fremtidssikre. Desværre følger vandet ikke altid de grænser, der fra skrivebordet ser bedst ud. Grundvandet i Danmark er samlet i intet mindre end 2.050 forekomster. Et tal, der sjovt nok stort set er sammenfaldende med antallet af vandværker i Danmark. Når forekomsterne ligger så spredt, er det helt afgørende, at vi både nationalt, regionalt og lokalt understøtter beskyttelsen af vores drikkevand bedst muligt.
Fokus på det vigtige
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, udgav i 2023 en rapport, der slår fast, at en mere decentral indvinding af grundvand, med flere mindre boringer spredt over en større del af landet, giver en større ressource og dermed potentielt en større indvinding for drikkevand. Det er særligt relevant i en tid, hvor vi ser en stærkt udfordret grundvandsressource på især Sjælland og ved større byer som København og Aarhus.
For nej: Større er ikke altid bedre, og en centralt baseret udnyttelse af vores grundvand kan på sigt udsulte og skade vores dyrebare ressource: Når man overudnytter grundvandet, giver det ressourceknaphed, lige som en centraliseret indvinding med højt tryk på ressourcen kan give andre udfordringer som øget risiko for forurening.
Vi beskytter altså vandet bedst med en decentral struktur, hvor vi indvinder mange steder: Det er både mest skånsomt for vores samlede drikkevandsressource og giver mulighed for en målrettet brug, der tager hensyn til ressourcen i de enkelte områder.
Derfor skal vi også arbejde med grundvandet ud fra grundvandets logik, så vi sikrer fokus på det, det egentlig drejer sig om: Fremtidssikringen af det rene drikkevand.
Behov for en samlet strategi
Der er ingen tvivl om, at drikkevandet længe har lidt under manglen på en samlet national strategi for vandressourcen. En samlet strategi skal hjælpe med at skabe klarhed om de overordnede rammer for drikkevandet nu og mange år fremover. Hvor er der i særligt grad behov for, at vi beskytter vores vand? Og hvordan sikrer vi plads til indvinding af drikkevand i konkurrence med andre samfundshensyn som landbrug, byggeri og vedvarende energi?
Fordi vandet ikke kender kommune- eller regionsgrænser, er der behov for at styrke kompetencer og koordinering på tværs af eksisterende strukturer. Her kan en udvidet regional grundvandskoordinering parallelt med lokalt baserede kompetenceklynger for vandværker sikre sammenhæng og kvalitet med plads til både høje standarder og lokale modeller baseret på praksisnær, områdespecifik viden.
Drikkevandet har altså behov for en national grundvandsstrategi, styrket regional grundvandskoordinering og decentral indsigt og lokalkendskab. Derfor er det vigtigt, at man politisk ikke låser sig fast på centraliseringslogikkens fatamorgana om økonomiske besparelser og effektiviseringer, men i stedet holder fokus på det, det handler om: Vores gode drikkevand og dyrebare grundvandsressource.