Hjem ~ Nyheder ~ Brug arealerne til dét, de er egnet til

Brug arealerne til dét, de er egnet til

Landbruget lægger beslag på cirka 60 procent af Danmarks areal, derudover skal der være plads til drikkevandsindvinding, byudvikling, vedvarende energi, råstofindvinding og meget mere. Dermed er der kamp om arealerne i vores lille land.

“Kun ved at forstå hinandens udfordringer og behov, kan vi skabe langtidsholdbare løsninger til gavn for samfundet, sektorer og den enkelte virksomhed og landmand. Det betyder, at vi i langt højere grad skal samarbejde om, hvad arealerne bruges til”, siger Tom Heron, adm. direktør i SEGES Innovation.

“I SEGES Innovation stiller vi viden og værktøjer til rådighed til landbrugssektoren. Blandt andet har vi analyseret, hvordan man kan reducere kvælstoftabet og CO2-udledningen fra landbruget. På den måde hjælper vi med at vise, hvordan miljøbeskyttelsen og den grønne omstilling kan lade sig gøre. Det er så op til andre at bruge vores viden samt at prioritere og beslutte, hvilke initiativer, der skal sættes i gang”, fortsætter Tom Heron.

Lavbundsjorde skal udtages

Ifølge Landbrugsaftalen skal erhvervet frem mod 2030 tage 100.000 hektar lavbundsjord inkl. randarealer ud af produktion. Beregninger i Landbrugsaftalen viser, at det vil nedsætte landbrugets C02-udledning med 0,5 mio. tons CO2e.

“Nogle ådale er svære at dyrke på grund af stigende grundvand, og gennem de sidste årtier er der generelt kommet mere vand i landskaberne. I tæt samspil med lodsejerne ser jeg muligheder for, at Danmark kan slå fire fluer med et smæk. For det første kan skabes smukke naturområder med plads til rekreative formål, og for det andet kan natur og biodiversitet uforstyrret udvikle sig over tid. For det tredje kan lavbundsområderne bruges som led i klimasikringen til at forsinke og lede regn fra skybrud væk, så byerne ikke skylles væk. Og endelig – og som det fjerde – nedbringes CO2-udledningerne fra disse ofte kulstofrige jordlag”, fortæller Tom Heron.

“I SEGES Innovation har vi fremlagt et katalog over 29 klimavirkemidler, der med afsæt i kendte metoder kan nedbringe landbrugets CO2-udledning med 6,7-9,3 mio. tons frem mod 2030. Men det kræver, at der afsættes penge til videreudvikling, og at alle 29 virkemidler bringes i spil”, betoner Tom Heron.

Bæredygtighed rimer på sammenhængende planer

Tom Heron mener det er på tide, at Danmark får en overordnet plan, som klart definerer, hvilke arealer, der er bedst egnet til forskellige formål. Planen skal bygge på solide analyser og viden, som lægges ned over de mange ønsker, der er, så der sker en samlet samfundsmæssig og -økonomisk begrundet prioritering af aktiviteterne i det åbne land. Prioriteringerne og beslutningerne skal tage afsæt i analyser foretaget af fagprofessionelle fra forskellige sektorer.

“Efter min mening, er det uhensigtsmæssigt, at vi tilsyneladende agerer uden større prioritering af, hvad vi bruger arealerne til. Eller hvad de er bedst egnet til. Mange steder placeres, der for eksempel solceller på frugtbare jorde, som giver et godt planteudbytte. Der findes en del alternativer, hvor solceller kan sættes op på arealer, som ikke har stor værdi til andre formål. Det kan være arealer langs eksisterende infrastruktur som jernbaner og motorveje, ved motorvejes til- og frakørsler og på hustage. Desuden findes der lodrette solpaneler med fornuftig effekt, og det gør det muligt at dyrke afgrøder mellem panelerne Disse løsninger er i sig selv dyrere at etablere, men kan meget vel være det helt rigtige at gøre ud fra en overordnet prioritering af arealerne og de mange aktiviteter, vi ønsker i det åbne land”, siger Tom Heron.

Han forstår godt, at landmænd bliver fristet af lukrative forpagtningsaftaler til solceller, for økonomien er stram mange steder, og dermed er det svært at sige nej til at “låne” den frugtbare jord ud til solceller.

Power-to-X har brug for meget vand

“Et andet eksempel hvor det er vigtigt at tænke på tværs af sektorer og tage overordnede samfundsøkonomiske briller på er indenfor Power-to-X og klimatilpasning. Der arbejdes i øjeblikket på en lov for klimatilpasning, som skal hjælpe samfundet som helhed til at blive endnu bedre til at håndtere de stigende mængder vand i landskaberne og ekstremafstrømninger ved skybrud. Samtidig planlægges Power-to-X-anlæg mere end 30 steder i landet, og de bruger meget store mængder vand i forbindelse med produktionen af grønne og lagerbare brændstoffer. Ved at planlægge intelligent kan vi skabe en mere hensigtsmæssig udnyttelse af vandet på tværs af sektorer. Spørgsmålet er jo, om vi med den ene hånd skal lede vandet hurtigt og effektivt ud til havet, når vi med den anden hånd skal skaffe meget store vandmængder til en ny type energianlæg. Bedre samtænkning af disse samfundsvitale dagsordner kan føre til synergigevinster. Power-to-X afgiver store mængder restvarme. Varme, som delvist kan udnyttes i fjernevarmeforsyninger, men varmen kan muligvis også give planteproduktionen i gartnerier et stort boost. Det er i alt fald værd at undersøge,” siger Tom Heron.

Ny viden bruges i fødevareproduktionen

“I en række projekter er der udviklet metoder til at hjælpe med at opretholde en effektiv produktion på arealer, der er egnet til det. For eksempel er det muligt at kortlægge jordbundsforholdene, så vi får viden om, hvor de gunstige og de sårbare arealer er i forhold til brug af nitrat. Gunstige jorder er, hvor nitratgødningen tilbageholdes mest muligt i dyrkningslaget og dermed optages i plantevækst, eller arealer, hvor nitrat siver ud af dyrkningslaget og nedbrydes naturligt på sin vej gennem jordlagene, inden det når grundvandsmagasiner eller vandmiljøet. Sårbare arealer har jorder, hvor nitraten hurtigt siver gennem dyrkningslaget og fortsætter i et iltrigt miljø, indtil det når grundvand eller vandmiljø, da nitraten hermed ikke omdannes naturligt til harmløse stoffer. Vi er mange, som arbejder intensivt med at optimere landbrugsdriften på en så bæredygtig og grøn måde som muligt”, fortsætter Tom Heron, og han understreger, at den viden, vi frembringer her i Danmark kan eksporteres, så man i andre dele af verden også bliver i stand til at producere fødevarer mere bæredygtigt. Det er der i høj grad behov for, da vi inden 2100 bliver ca. 2,5 mia. flere munde at mætte i Verden.