Hjem ~ Nyheder ~ Bornholmere på forkant med BNBO

Bornholmere på forkant med BNBO

Den gode dialog og forståelsen for hinandens situation er afgørende for en succesfuld BNBO-forhandling. Sådan lyder ordene fra både lodsejer og vandværksmand, når de reflekterer over arbejdet med BNBO.

Arbejdet med at indgå frivillige aftaler i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) kan sagtens trække ud. Men det er ikke tilfældet på Bornholms nordøstkyst, hvor Tejn Vandværk har haft stor succes med BNBO-forhandlingerne. Faktisk begyndte de allerede på BNBO-arbejdet i 2018 – og da det blev et krav i 2019, havde de allerede aftaler på plads med 80 procent af lodsejerne. I dag har de indgået 11 frivillige BNBO-aftaler, der skal være med til at sikre fremtidens drikkevand.

Har argumenterne på plads

En BNBO-aftale er ikke nødvendigvis skidt for lodsejeren. Sådan lyder budskabet fra Mikkel Mortensen, der er næstformand på Tejn Vandværk.

Han har på sin vis et ben i begge lejre, for han er nemlig også selv lodsejer. Og han har endda drikkevandsboringer placeret på sin egen grund. Derfor har han haft en naturlig forståelse for lodsejernes bekymringer under BNBO-forhandlingerne.

”Gennem mit eget landbrug har jeg en forståelse for mekanismerne. I dag skal fire procent af landbrugsjorden være brakjord, det vil sige, at den skal være ikke-produktiv, så derfor er det ikke nødvendigvis dårligt for lodsejeren at have noget græs i markplanen. Tit og ofte er jorden rundt om vandboringerne alligevel ikke den bedste jord. Det vi har lavet, er en forpagtningslignende aftale, hvor landmændene beholder deres marker i deres markplan. Det er nemmere at forholde sig til end ord som ekspropriering”, forklarer Mikkel Mortensen og fortsætter:

”Fire procent af et typisk landbrug bliver til mange hektar. Med vores løsning kan landmandens græsareal, omkring vores drikkevandsboring, komme ind i markplanen, og så får han en kompensation af os som vandværk. Vi betaler en helt almindelig forpagtningspris, og det ender med at blive en fair aftale for begge parter. Det giver økonomisk mening for landmanden og for vandværket beskytter det området omkring boringen”.

Også Lars Kjøller, der som landmand har indgået en frivillig BNBO-aftale med Tejn Vandværk, er tilfreds med fremgangsmåden og resultatet.

”For det første er de ordentlige og nemme at snakke med hos Tejn Vandværk – og det kommer man langt med. Derudover har de en forståelse for landbrugsdrift. De var derfor med på, at BNBO’erne skulle tegnes som firkanter og ikke som cirkler, så vi kunne undgå en masse spildplads, hvor vi ikke kan dyrke landbrug”, fortæller Lars Kjøller.

”Specielt næstformand Mikkel Mortensen har en stor andel i BNBO-aftalerne. Han er også selv lodsejer og har derfor også kunne se tingene fra vores side. Vores BNBO-aftaler løber 10 år frem i tiden, og skal derefter genforhandles. Det tror jeg er med at gøre det mere spiseligt for de fleste lodsejere. Mikkel foreslog også, at vi lagde BNBO-områderne ud som brakjord i markplanen. Det er godt tænkt, fordi vi fra i år skal have fire procent brakjord, og der må vi alligevel ikke sprøjte. Den del af vores landbrugsjord kan vi lige så godt få kompensation for gennem en fornuftig BNBO-aftale”, siger Lars Kjøller.

En fælles opgave

Begge parter er bevidste om, at BNBO-arbejdet er en fælles opgave og et ansvar, de deler. Vi har nemlig alle brug for en ren grundvandsressource.

”For lodsejerne har det også en stor betydning, at vi passer godt på vores grundvand, for hvis vores vandværk må lukke og slukke på grund af en forurening, så har de pludseligt et stort problem i deres produktion. Vi begyndte derfor at arbejde på vores BNBO i god tid”, lyder det fra Mikkel Mortensen.

Og det er Lars Kjøller helt enig i.

”Jeg bruger 12.000 kubikmeter vand om året og kan ikke bare hente vandflasker fra Brugsen, hvis vandværket ikke længere kan levere vand. Derfor skylder jeg også at være en del af løsningen. Det har heldigvis været ret smertefrit, fordi aftalen netop er fair for begge parter”, forklarer Lars Kjøller.

For Lars Kjøller har det været noget mere udfordrende at blive enige med kommunen, der i hans optik netop mangler forståelsen for lodsejerens udfordringer i forbindelse med BNBO.

”Jeg har også noget jord, der ligger op ad et kommunalt ejet vandværk, og der har vi endnu ikke kunne indgå en aftale, fordi de insisterer på at tegne BNBO’en som en cirkel. Jeg har forklaret dem, at jeg ikke kan dyrke landbrug i cirkler, og at aftalen derfor er nødt til at blive tegnet som en firkant, men det er de endnu ikke vendt tilbage på. Så det er en noget tungere proces end med Tejn Vandværk, hvor der hele vejen igennem har været en villighed til at tale om tingene”, fortæller Lars Kjøller.

Vi kan lære meget af Tejn Vandværk

Også Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, er dybt imponeret over de flotte BNBO-resultater.

”Langt de fleste BNBO’er er blevet risikovurderet, og derfor er det vigtigste lige nu at fokusere på at få BNBO-aftalerne i hus, der hvor en indsats er blevet vurderet nødvendig. Det kræver en ekstra indsats og her kan vi virkelig lære meget af Tejn Vandværk, der har synliggjort lodsejers fordele ved at indgå en BNBO”, siger Susan Münster.

Fire procent skal være brakjord

En ny landbrugsreform har indført krav om, at alle lodsejere skal udlægge fire procent uproduktive arealer fra januar 2023, hvilket svarer til omkring 100.000 hektar jord på landsplan.

Formålet med kravet er at sikre, at en del af landbrugsarealet overgår til ikke-produktive arealer eller elementer, så natur og biodiversiteten bliver forbedret på bedriften i forhold til i dag.

Du kan læse mere om landbrugsreformen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.