Aldrig igen: BNBO var en administrativ udgiftsbombe
Ud over at være en langsom proces, der endnu ikke er i mål, har BNBO været urimeligt dyrt at administrere. En stor del af omkostningen går nemlig ikke til erstatningen, men til administration. Danske Vandværkers nye gennemgang af udgifterne for tre vandværker viser, at BNBO har været en unødigt tung administrativ byrde og kostet dyrt rent samfundsøkonomisk.
Langsomt, tungt og dyrt. Processen med de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er et tydeligt eksempel på, at frivillighed og lokalt ansvar langt fra er nok til at beskytte grundvandet. De administrative
byrder, hvor hvert enkelt forbud skal besluttes af en myndighed i en forvaltningsmæssig afgørelse, viser sig at sende en unødig, stor regning til vandforbrugerne.
Seks gange højere
Danske Vandværker har gennemgået udgifterne i forhold til erstatningsniveauerne for tre vandværker.
Det ene – Gørding Vandværk – skulle betale lodsejer en erstatning på 55.000 kr., men de foreløbige samlede administrative udgifter for vandværk, lodsejer, kommune og taksation indtil nu koster 325.000 kr. Altså er det næsten seks gange så dyrt at administrere BNBO-aftalen, som prisen for den egentlige erstatning.
I de to andre eksempler løber de foreløbige administrative udgifter op i omkring 272.000 kr. for en erstatning på 425.150 kr. I det andet eksempel løb administrationsomkostningerne op på 252.000 kr. for en erstatning på 120.000 kr.
“De tre eksempler viser med al tydelighed, at BNBO-indsatsen i praksis har været både tung og dyr at gennemføre administrativt. Og at der er en kæmpe udfordring i selve tilrettelæggelsen af BNBO, når så stor en del af de samlede omkostninger ikke går til selve erstatningen, men til processen omkring den”, siger direktør i Danske Vandværker, Lise Lotte Toft.
“Den erfaring skal lovgiverne tage meget alvorligt, når de planlægger reguleringen af de sårbare grundvandsdannende områder. Kort sagt: BNBO-modellen MÅ IKKE gentages i de sårbare grundvandsdannende områder”, slår Lise Lotte Toft fast.
Skræmmeeksemplet BNBO
I valgkampen er der foreslået flere forskellige modeller for en eventuel kompensation til landmænd ved restriktioner i de sårbare grundvandsdannende områder.
Forslagene omfatter blandt andet finansiering via landbruget selv i henhold til princippet om ‘forureneren betaler’.
Det kan også ske via staten over finansloven eller via provenu fra afgift på ledningsført vand og/eller landbrugsafgifter, som vil fordele regningen ligeligt på alle.
“For Danske Vandværker er det afgørende, at en eventuel kompensation ikke belaster vandforbrugerne. Forureningen er ikke deres ansvar, og det rammer skævt, hvis det er det enkelte vandværk selv, der skal finansiere et sprøjteforbud. Udgifterne i BNBO-indsatsen har ramt særligt små vandværker uforholdsmæssigt hårdt. Vi har brug for en solidarisk finansieringsmodel, så beskyttelsen af drikkevandet ikke belaster enkelte vandværker urimeligt”, siger Lise Lotte Toft.
Her er de tre vandværkers samlede administrationsomkostninger
Danske Vandværker har i en ny undersøgelse set på de foreløbige, samlede administrationsomkostninger for BNBO-indsatsen for Gørding Vandværk, Vinkel Bys Vandværk og Kundby Vandværk.
For Gørding Vandværk og Vinkel Bys Vandværk er sagerne bragt videre til overtaksation, og ved Vandpostens deadline foreligger der endnu ikke afgørelser herfor.

BNBO: Langt fra i mål med beskyttelsen
Siden 2019 har kommunerne haft ansvaret for at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder. Den seneste opgørelse fra Miljøministeriet fra november 2025 viser, at kun 65,5 pct. af områderne er beskyttet. Samtidig har den frivillige ordning krævet mange ressourcer til sagsbehandling og ekstra udgifter til påklagede erstatninger og håndtering af tvister.