Aggressiv markedsføring? Det er helt okay at sige nej
Loading the Elevenlabs Text to
Speech AudioNative Player…
Flere vandværker melder om, at de den seneste uges tid har oplevet, at en unavngiven virksomhed ringer og presser på for at tilbyde en service, som skal betales med det samme.
Det er et helt urimeligt pres at blive udsat for, og der er stor chance for, at man ikke når at forholde sig til, hvad tilbuddet egentlig indeholder.
Derfor, hvis I bliver ringet op af en sælger
- Lad være at sige ja i telefonen til et produkt, ydelse eller service, som I ikke ved, hvad går ud på, eller I er i tvivl om, hvorvidt I har brug for.
- Bed om at få alt på skift. Få tilsendt en mail med tilbuddet og gå det efter i sømmene.
- Hvis I oplever telefonsvindel eller meget aggressiv markedsføring, skal I aldrig opgive personlige oplysninger så som MitID, kodeord eller kontonumre
- Kontakt jeres bank med det samme, hvis I har mistet penge, og anmeld hændelsen til Politiet på 1-1-4 eller gennem Politiets anmeldelsesside
I kan også kontakt os i sekretariatet, hvis I er i tvivl. Kontakt beredskabsrådgiver Kennet Lykke Karlsen på tlf. 73 70 74 89 eller mail klk@danskevv.dk
Udgivet 21. aug. 2026