Bliv klar til nye krav til beredskab (Gratis)
Er jeres vandværk klar til de nye krav til beredskab fra 1. januar På webinaret bliver du klogere på de nye krav og får et overblik over, hvad det betyder for jer.
1.januar træder Miljøministeriets bekendtgørelse om “Beredskab for almene vandforsyninger og spildevandsforsyningsselskaber” i kraft. Det betyder, at alle vandværker nu bliver omfattet af krav til beredskabet på vandværket.
På webinaret guider vi jer sikkert gennem bekendtgørelsen og omsætter kravene til konkrete handlinger. I får indsigt i:
- Hvad de nye regler betyder for jeres vandværk
- Hvordan I udarbejder en effektiv beredskabsplan
- Krav til cybersikkerhed, øvelser og hændelseshåndtering
- Tidslinjen for implementering – og hvad I skal gøre hvornår
- Hvordan et tilsyn typisk forløber
Derudover præsenterer vi værktøjer og skabeloner, som kan gøre arbejdet lettere, samt relevante kurser og aktiviteter, der hjælper jer videre.
Se hvilke andre kurser og webinarer, der er relevant for dig, for at få det fulde overblik over de nye beredskabskrav:
| Niveau 0 vandværker 0-199.999 m3 | Niveau 1 vandværker 200.000-799.999 m3 | |
| Webinarer | Bliv klar til nye krav til beredskab Lev op til it-krav i ny bekendtgørelse | Bliv klar til nye krav til beredskab Lev op til it-krav i ny bekendtgørelse |
| Fysisk kursus | Beredskab på vandværket – klar til nye krav? |
Udbytte
Webinaret giver dig et overblik over de nye krav og indsigt i, hvordan de kan omsættes til praksis i jeres vandværk. Du vil også få kendskab til relevante værktøjer og næste skridt i arbejdet med beredskab.
Målgruppe
Webinaret er målrettet bestyrelsesmedlemmer og driftsansvarlige på vandværker, som vil være på forkant med de nye krav og sikre et robust beredskab.
Indhold
På webinaret gennemgår vi:
- De nye krav i bekendtgørelsen
- Relevant vejledning på området
- Konkrete værktøjer og skabeloner
- Kurser og tilbud, der kan understøtte jeres arbejde
Underviser
Repræsentant fra Miljøstyrelsen
Kennet Lykke Karlsen – Danske Vandværker
Relaterede emner
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med webinaret kan blive optaget video til brug for Danske Vandværkers kommunikationskanaler. Ved tilmelding samtykkes til deltagelse i dette.
Det er en rigtig god idé at se vores webinarer sammen med resten af vandværkets bestyrelse, men HUSK at tilmelde alle, der deltager fra jeres vandværk. På den måde hjælper I os med at opretholde den lave pris på vores webinarer – til glæde for alle vores medlemmer – inklusiv jer selv.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med webinaret kan blive optaget video til brug for Danske Vandværkers kommunikationskanaler. Ved tilmelding samtykkes til deltagelse i dette.