Gå til indhold

Hjem ~ Nyheder ~ Danske Vandværkers ønsker til efteråret: Brems forureningen, styrk beredskabet og hold fast i forbrugereje

Brems forureningen, styrk beredskabet og hold fast i forbrugereje

Debatindlæg af Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker, bragt i Ingeniøren, 6. august 2026.


Valgets tale skal nu omsættes til handling

Vi råbte hurra, da vi endelig kunne se sort på hvidt i regeringsgrundlaget, at den ny regering allerede i år vil rykke på en regulering, som sikrer fremtidens drikkevand. Men vi kan ikke hvile på laurbærrene: Før loven er endeligt vedtaget, er der en masse, vi kommer til at kæmpe for i Danske Vandværker.  

Overordnet handler det om, at lovgivningen om at sikre de sårbare, grundvandsdannende områder skal forhandles og vedtages. Der er stadig mange vigtige elementer, der skal falde på plads: Det handler blandt andet om, hvem, der skal betale, hvad loven skal omfatte, og hvornår beskyttelsen skal iværksættes. 

I Danske Vandværker arbejder vi for, at regningen ikke lander hos de enkelte vandværker og forbrugere. Det er også afgørende, at den kommende lovgivning tager højde for alle relevante forureningskilder. Vi skal hele vejen rundt, så vi for alvor får sikret de knapt fire procent af Danmarks areal som lovgivningen omhandler: De sårbare grundvandsdannende områder. Her skal det være forbudt at sprøjte med pesticider, udlægge jord og udbringe spildevandsslam. Vi skal også have styr på udledningen af nitrat i de områder, hvor der er risiko for nitratudvaskning. Der er også behov for en målrettet indsats over for de mange punktkildeforureninger. 

Sidst men ikke mindst skal beskyttelsen ske hurtigst muligt og gradvist, så områderne sikres i takt med, at kortlægningen af de sårbare grundvandsdannende områder er klar. Vi har kæmpet længe, nu aner vi målstregen, men slutspurten skal sættes ind i efteråret 2026. Det er nu, de vigtigste skridt frem mod at fremtidssikre drikkevandet, skal tages. 


Hvor beredte er vi?

Vi har ventet længe, men på grund af folketingsvalget i foråret kom vi til at vente endnu længere: Da valget blev udskrevet i marts, var loven om styrket beredskab i vandsektoren lige ved at lande. Men som med alle andre lovforslag bortfaldt det, da statsministeren trykkede på valgknappen. Jeg forventer, at lovforslaget vil være på lovprogrammet, når folketinget åbner til oktober. 

Med den nye lov vil Miljøministeriet stille beredskabskrav til hele vandsektoren. Det betyder, at de af vores medlemmer, der ikke er omfattet af NIS2 og CER skal leve op til beredskabskrav, som er tilpasset vandværkernes størrelse. 

Et stærkt lokalt beredskab bygger på et tæt samarbejde med kommunen, der har ansvaret for den overordnede beredskabsplan for både vand- og spildevand. Vi afventer fortsat nationale mål for serviceniveauet i forhold til borgerne, såfremt der indtræffer en uforudset hændelse.   

Jeg kan berolige med, at selvom lovgivningen ikke er vedtaget, har vandværkerne ikke sovet i timen: Den decentrale struktur med vandværker fordelt over hele landet er i sig selv modstandsdygtig. Derudover er vores medlemmer godt beredt: Hvis strømmen går, vil størstedelen af de forbrugerejede vandværker fortsat kunne levere vand enten via nødgeneratorer eller nødforbindelser. Men rammerne, serviceniveauet og en plan for samspillet mellem drikkevand- og spildevand mangler stadig. Selv om vores vandværker fortsat kan levere vand, så nytter det jo ikke noget, hvis der ikke er en fastlagt struktur for, hvordan man kommer af med spildevandet.   


Forbrugereje version 2.0

Drikkevand kom på alles læber under valgkampen: Aldrig før har drikkevandet fyldt så meget i både mediernes dækning, men så sandelig også i samtalerne omkring køkkenbordet derhjemme. Den samtale må ikke forstumme, selvom valgkampen er slut. Vi skal alle blive ved med aktivt at forholde os til vores livsvigtige, unikke og meget dyrebare ressource. Cirka hvert andet glas vand kommer fra et forbrugerejet vandværk. Det betyder, at knapt halvdelen af det danske drikkevand er ejet af os, der bor ovenpå det. Og det betyder også, at vi kan gøre en aktiv forskel for vores vand ved at engagere os i det. Både ved at vise vores opbakning og engagement ved at møde op til generalforsamlingen på vandværket. Men også ved at endnu flere får øjnene op for, at man kan deltage i vandværkets bestyrelse og have en direkte indflydelse på strategiske beslutninger og øget synlighed. Det handler om vores drikkevand, og om vores fælles ansvar for sammen at sikre det bedst muligt nu og for de kommende generationer. 

Overalt i landet mødet jeg de engagerede, kompetente vandværksbestyrelser, der som det naturligste i verden gør en indsats. Men det er ingen hemmelighed, at der er en overvægt af grå hår. Og selv om det vitterligt er det grå guld, så er der også behov for nye, engagerede kræfter. Når generationsskiftet lykkes med en god overdragelse af viden og ansvar, så tegner fremtiden lys. 

Demokratiske virksomheder er lige så kompetente og effektive som andre virksomhedsformer. Og så løser de nogle samfundsmæssige kerneopgaver, som markedet alene ikke kunne løfte. Vi skal være stolte af, at vi ejer vandet sammen, og hvad vi kan, når vi står sammen. Vi kommer til at arbejde meget intenst med at skabe synlighed omkring vores medlemmers opgave og muligheden for at engagere sig. Jeg tror på, at det unikke fællesskab, der er om drikkevandet, kan blive endnu større og stærkere. 

Kommende arrangementer

Udgivet 07. aug. 2026